Her er alt, hvad du skal vide om Trepartsministeriets nye grønne styrelse
Medarbejdere fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen skal mødes i en ny styrelse for grøn arealomlægning og vandmiljø, der vil høre under Ministeriet for Grøn Trepart. Bliv klogere på styrelsens størrelse, lokation og arbejdsopgaver her.
Marie Møller Munksgaard
JournalistEfter omtrent en måneds organisering begynder tingene at falde på plads i det nye grønne trepartsministerium, hvor Jeppe Bruus (S) skal sidde for bordenden.
Og ikke nok med at han skal råde over det nye ministerium, så får han også en ny grøn styrelse under sig.
Størstedelen af Landbrugsstyrelsens medarbejdere og en del af Miljøstyrelsens medarbejdere vil nemlig blive fusioneret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.