LA vil forbyde politiske grænseværdier for pesticider i drikkevand
Det bør være en sundhedsfaglig vurdering, der afgør, hvor stor koncentrationen af pesticider må være i drikkevandet, lyder det fra Liberal Alliance. Radikale er helt uenige.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDen politisk fastsatte grænseværdi på pesticider i drikkevandet bør droppes.
Det sagde Liberal Alliances fødevareordfører Carsten Bach ved en konference i Folketinget i sidste uge.
”Jeg kommer ikke fra et parti, der går særligt meget op i forbud. Men der burde være et forbud mod politisk fastsatte kravværdier. Det er hovedløst at løbe efter dagsordener, der reelt ser ikke burde prioriteres,” lød det.