Landbrugets minister erklærer sig ”helt enig” i, at Roundup bør forbydes i landbruget
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) svarer begge i Altingets kandidattest, at Roundup bør forbydes i landbruget. Men det betyder dog ikke, at Danmark nødvendigvis skal arbejde for et totalforbud her og nu, lyder det. Spørgsmålet om det omstridte sprøjtemiddel splitter blokkene.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørSocialdemokratiets mest centrale ministre på landbrugsområdet mener, at Roundup bør forbydes som sprøjtemiddel i landbruget.
Det viser en gennemgang af data fra Altingets og DR’s kandidattest, hvor 887 kandidater til Folketinget har svaret på spørgsmålet.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) erklærer sig i testen ”helt enig” i, at det mest anvendte sprøjtemiddel i landbruget bør forbydes.