Større Jordbrug: Derfor kan man trygt afskaffe pesticidafgifter

Af Frederik Lüttichau
Formand, Sektionen for Større Jordbrug, Landbrug & Fødevarer 

På Altinget har man den 23. februar kunne læse, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er klar til at se på afskaffelse af pesticidafgiften.

Andre partier som Konservativt Folkeparti er også åbne, hvis det viser sig, at der ikke er nogen miljøregulerende effekt.

- Og det er der stort set ikke! I hvert fald er der andre og mere effektive veje til et lavere forbrug, som ikke trækker 642 millioner kroner ud af landbrugserhvervet hvert år.

Analyse med skyklapper på
Den 27. februar udtaler miljø-økonom Jens Erik Ørum ved IFRO, at afgiften er den absolut primære årsag til det faldende forbrug. Men IFRO's analyse er dog blottet for et helt centralt forhold, som effekten af en afgiftsregulering bygger på – nemlig prisfølsomheden.

Hvis prisfølsomheden er lav, vil kravet til en afgift være tilsvarende højt for at have effekt, og det forhold er fuldstændig manglende i IFRO's analyse. Hvis man har et mål om at mindske forbruget med f.eks. 20 procent, hvad skal der så til? Svaret ville måske være, at afgiften skulle være to-tre gange højere end i dag.

Ser man sænkningen i forbruget i forhold til, hvor mange penge det koster i erhvervet og samfundet med en afgift, må man sige, at pesticidafgiften er helt håbløs.

Frederik Lüttichau
Formand, Sektionen for Større Jordbrug

Vi er jo enige i målet – nemlig at få nedbragt forbruget – men det skal gøres omkostningseffektivt. De seneste forsøg viser, at luftassisterede sprøjter reducerer forbruget med 30 procent, og GPS-styring af sprøjter har i sig selv en reducerende effekt, der mindst er på højde med den nuværende afgifts effektivitet.

Vi kan altså nå målene langt mere omkostningseffektivt end via en afgift.

Tenderer dobbeltregulering    
Sektionen for Større Jordbrug har ved Landbrug & Fødevarer fået udarbejdet en analyse af pesticidafgiften, som blandt andet blev præsenteret i Herning på dette års Plantekongres.

Analysen slår fast at:

• Afgift på bekæmpelsesmidler tenderer dobbeltregulering.
• Afgift på bekæmpelsesmidler sikrer et betydeligt provenu, men har en ringe effekt på forbruget af bekæmpelsesmidler.
• For landbruget har en afskaffelse i beskatningen af bekæmpelsesmidler potentielt betydelige og positive effekter i form af stigende investeringer.
• De samfundsøkonomiske konsekvenser af en afskaffelse af pesticidafgiften er positive.

Afgifter har ingen effekt 
Landbrug & Fødevarers studie refererer blandt andet til et nyt internationalt studie fra 2017 (Böcker et al. 2017), som fastslår, at pris-følsomheden på en pesticidafgift er meget lav.

Beskatning af bekæmpelsesmidler er dermed et velegnet instrument til at opkræve et skatteprovenu.

Men det betyder også, at afgifter har ringe til ingen effekt på den samlede anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Det er derfor, at Sektionen for Større Jordbrugs holdning er, at pesticidafgiften skal afskaffes. Jeg mener, at afgiften i dag har en negativ betydning, fordi den avler resistens.

Vi har i dag en skrap godkendelsesordning i Miljøstyrelsen, og har derfor meget færre midler til rådighed end i andre lande.

Og når vi så yderligere pålægges afgift, så betyder det en alt for stor koncentration på få aktivstoffer, og fremmer derfor i alvorlig grad resistens.

Böcker et al. (2017) konkluderer blandt andet, at en årsag til den ringe prisfølsomhed er, at anvendelsen af bekæmpelsesmidler er underlagt et omfattende godkendelsessystem, der blandt andet begrænser antallet af midler, der er til rådighed.

Godkendte midler er derudover omfattet af maksimale doseringer.

Endvidere har der i mange år været fokuseret på vejledning og uddannelse af landmændene, som har betydet, at Danmark har et lavt forbrug også i en international sammenhæng. 

Sprøjteteknologi er løsningen 
Samlet set betyder det, at midlerne anvendes behovsbestemt og i mindst mulig dosis, hvor valget reelt er mellem brug eller ingen brug med store driftsøkonomiske tab til følge.

Afgiften på bekæmpelsesmidler får dermed karakter af unødvendig dobbeltregulering, og sænker alene forbruget med 6-8 procent.

Ser man sænkningen i forbruget i forhold til, hvor mange penge det koster i erhvervet og samfundet med en afgift, må man sige, at pesticidafgiften er helt håbløs.

Og især set i lyset af, at der er en anden vej til at sænke forbruget – nemlig ved anvendelse af nyere sprøjteteknologi.

Hvis man eksempelvis anvender luftassistance som teknologi på marksprøjten, hindrer man afdriften betydeligt, og reducerer forbruget med op til 30 procent.

Så min klare opfodring til skeptikerne er – afskaf pesticidafgiften til fordel for anvendelse af nyeste sprøjteteknologi! På den måde gør I både landbrugserhvervet og miljøet en stor tjeneste.