Politikere ser tilbage på stormfuldt miljø-år

Et stormfuldt år i dansk miljøpolitik løjer af.
Mest blæst har der uden tvivl været om kæmpevindmøllerne i Østerild, men også natur- og vandplanerne skabte rørte vande, da de endelig blev fremlagt. I efteråret var daværende miljøminister Troels Lund i kraftig modvind i skov-sagen, mens hans fødevareministerkollega, Eva Kjer Hansen, røg ud i en mindre orkan, da hun blæste på en flertalsbeslutning om et sutteflaskeforbud.

I mens skændtes kommuner, landbrug og grønne organisationer om §3-naturens tilstand.

Året bød også på flere miljøpolitiske nyklassikere, blandt andet problemerne med miljøgodkendelserne og Tøndermarsken. Men der var også plads til nyskabelser, som for eksempel en naturkanon og indvielse af nationalparken i Mols Bjerge.

Politisk blev der indgået aftaler om liberalisering af landbrugsloven, Grøn Vækst 2.0, en handlingsplan for miljøteknologi og kemikalier, ligesom der blev nedsat et skovpolitisk udvalg. Biodiversitets-målene blev udskudt 10 år.

Året bød også på en række nye ansigter i miljøpolitikken. I Miljøministeriet blev Troels Lund (V) afløst af partifællen Karen Ellemann, mens SF's Ida Auken satte sig i formandsstolen i Miljøudvalget. I EU-Kommissionen tiltrådte Janez Potočnik som miljøkommisær, mens Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), blev ny formand for kommunernes Teknik- og Miljøudvalg.

Læs her, hvordan partiernes miljøordførere vurderer folketingsåret:

Eyvind Vesselbo, Venstre:
"Grøn Vækst har været omdrejningspunktet. Vi har en aftale, som nu skal udmøntes i lovgivningen til efteråret. Et andet udmærket tiltag er sammenlægningen af Miljø- og Naturklagenævnet. Det er blevet forenklet og afbureaukratiseret og skulle gerne betyde, at vi sagerne hurtigere igennem. En tredje god ting er miljøzone-loven, som giver flere kommuner mulighed for at lave miljøzoner. I dag skal EU's grænseværdier for at være overskredet, men jeg er parat til at se på, om der kan være andre kriterier, så flere kommuner får lov. Det er en lidt centralistisk tanke, at vi på Christiansborg skal bestemme, hvilke kommuner der må oprette miljøzoner. Det fjerde er, at vi fik sat vandplanerne i gang med en teknisk høring, som gav os et billede af, hvilke problemer der er. Så kommer den rigtige høring til september.

Endelig håber jeg, at vi snart får miljøgodkendelserne på plads, så vi kan få lavet en bekendtgørelse og få anmeldeordningen på plads."

Mette Gjerskov, Socialdemokraterne:
"Det værste er, at man har udskudt alt, som handler om miljølovgivning i Grøn Vækst. Derfor har man ikke fået taget hånd om pesticider, sprøjtegifte eller vores drikkevand. Lige nu har vi et forbrug af sprøjtegifte i Danmark, som er 86 procent højere end regeringens egen målsætning, og der er sprøjtegiftrester i hver fjerde vandboring. Alligevel skrider miljøministeren ikke ind. I forhold til biodiversiteten ser vi heller ingen initiativer fra regeringens side, selv om en meget stor andel af vores dyre- og plantearter er truet."

"Det bedste er, at det nu ser ud til, at vi kan få regeringen med på at gøre noget varigt ved Tøndermarsken, selvom det holdt hårdt. Det vil forhåbentligt betyde, at vi får beskyttet nogle levesteder for fugle, så vi kan få fuglelivet tilbage til marsken."

Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti:
"Det, som har fyldt mest, er debatten om vindmøllerne i Thy. Det er vigtigt for industrien at kende vilkårene for fremtiden, men vi er i Dansk Folkeparti glade for, at vi fik forhindret, at man skal fælde så meget skov, som der var lagt op til, og at vi fik lavet en fleksibel erstatningsordning. Det er markante fingeraftryk. I forhold til vandplanerne har der været forvirring over, hvad regeringen vil, så det er positivt, at man nu laver et udredningsarbejde."

"Der er stadig en række områder, hvor miljøministeren ikke har fået løst problemerne. For eksempel overløb, hvor spildevand for byerne løber direkte ud i badevandet, når det regner meget. Der er også problemer med oprydning på giftgrunde, og området omkring miljøgodkendelser, hvor landmændene i årevis er kastebolde i systemet. Så der er mange opgaver, der skal tages fat på."

Ida Auken, SF:
"Det var en skandale, at regeringen tog alle miljø-lovforslagene ud af Grøn Vækst. I forvejen var aftalen meget uambitiøs på miljøområdet, selv om de brugte mange fine ord om den. Jeg er i tvivl om lovforslagene om pesticider, randzoner osv. bliver gennemført før efter næste valg. Processen omkring Østerild var uskøn, men blev reddet af en opposition, der var saglig og ordentlig. Med hensyn til miljøzonerne har man lavet en total hul lov. Der er heller ikke sket noget med hensyn til klimatilpasningen, og man har lavet en skovpolitik uden at skrive biodiversitet ind i den. Derudover er liberaliseringen af landbrugsloven en katastrofe, når man ikke kombinerer det med nogle helt klare krav til, hvad der må udledes fra landbrugets side."
"Det bedste er, at vi har fået en miljøteknologisk handlingsplan, og at vi har fået flyttet miljøministeren ret langt på kemiområdet."

Tage Leegaard, Konservative:
"Det bedste er, at man som oplæg til den fælles europæiske landbrugspolitik lægger op til, at der skal være mere plads til de sociale goder i landbrugspolitikken. Landmændene kan få mere tilskud til at passe på det åbne land og passe på vådområderne og egnene. Det er et rigtig godt signal, og jeg håber, at det bliver til noget, når forhandlingerne bliver udmøntet i 2012. Det er årets gode nyhed.
Grøn Vækst-aftalen er rigtig god. Vi får lagt op til, at der skal ske en yderligere reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget. Det er også godt, at landbruget er blevet en god og aktiv medspiller i miljødebatten og ikke bare en modspiller. Det lover godt for fremtiden. Med testcentret i Østerild er der lagt op til, at Danmark kan bevare sin førerposition på forskningsområdet. Det er vigtigt rent beskæftigelsesmæssigt.
Det er derimod træls, at man ikke nåede længere omkring COP-15 aftalen."

Johs. Poulsen, Radikale:
"Det mest markante er det, som ikke er sket. Man må jo sige, at det stort set har været et spildt år i miljø- og naturpolitisk sammenhæng. Alt, hvad der kunne udskydes, er blevet udskudt. Det drejer sig om indsatsen i forhold til skove, biodiversitet, naturplaner og nationalparker. Alle de positive miljøtiltag i Grøn Vækst er også udskudt, mens man har gennemført de ting fra Fødevareministeriet, der påvirker miljøet negativt.
Dertil kommer, at et flertal i Folketinget besluttede at placere et kæmpestort teknisk anlæg i et af vores allermest uforstyrrede naturområder, nemlig Østerild. Det var en naturpolitisk skandale.
Jeg har svært ved at fremhæve noget positivt, hvor gerne jeg end ville. Det er en ubrudt kæde af udskydelser og forkerte beslutninger."

Per Clausen, Enhedslisten:
"Tager vi det gode først, så er vi glade for, at det også i dette år lykkedes os at skabe et flertal i Folketinget for at få forbudt nogle hormonforstyrrende stoffer i Danmark på trods af EU-reglerne. Det er et lille skridt i retning af, at hensynet til sundhed og miljø vægtes højere end kemikalie-industrien. Det går langsomt, men vi fortsætter.
Det ikke så gode har været, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om den såkaldte grønne vækst helt klart har demonstreret, at hensynet til industrilandbrugets interesser vejer tungere end hensynet til naturen og miljøet. Man er ikke i stand til at gøre noget ved problemerne med pesticider, og man har ingen løsninger på vandmiljøproblemerne, men udsætter i stedet målene af hensynet til industrilandbruget."

Villum Christensen, Liberal Alliance:
"Det er godt, at der nu efter 25 år igen er taget hul på diskussionen om kernekraft, fordi det er den eneste mulighed for både at sikre en udfasning af fossile brændstoffer, samtidig med at vi sikrer en mere driftsikker og prisbillig energi. Vi glæder os til at se, hvad Klimakommissionen vil barsle med til efteråret, fordi vi tror ikke på, at man kan udfase alt kul, olie og gas alene ved at satse på sol, vind og biomasse.
Det værste er, at vindmøllerne fortsat betragtes som vor tids "nye babysæler", hvor enhver kritisk overvejelse omkring økonomi og driftsikkerhed affejes med henvisning til, at vi skal være glade for, at vi i sin tid satsede på det danske vindeventyr. Vi synes jo ikke, at det er særlig glamourøst, at vi i Danmark ligger i den absolutte top, både når det handler om energipriser og CO2-udledning."