Regeringen vil "gå på kompromis" med beskyttelse af kyster og skove for at få plads til nye energiparker
De nye energiparker skal ikke underlægges samme beskyttelseskrav, som andre projekter, mener regeringen. Forslaget nyder pæn opbakning blandt grønne organisationer, der dog rejser flag for friholdelse af naturområder og fastholdelse af klagemuligheder.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDer vil blive stillet mindre rigide krav til beskyttelse i de kommende energiparker.
Det fremgår af regeringens forslag, der blev præsenteret mandag.
Det her anser vi som et vildskud, der kan skade opbakningen til den grønne omstilling.
Lars Midtiby
Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
Og på et pressemøde uddybede miljøminister Magnus Heunicke (S), at regeringen konkret vil ”gå på kompromis” med kystnærhedszonen og skovbyggelinjen.
”Danmark er så lille og med så stor en kystlinje, at det er umuligt at nå vores mål, hvis vi stadig skal have en stor zone på tre kilometer ud til vores kyster, hvor vi ikke kan opføre vedvarende energi,” sagde han.
Skovbyggelinjen stiller krav om, at der ikke må bygges fra kanten af et skovområde og 300 meter ind i landet, mens kystnærhedszonen ligeledes stillet krav til, hvad der må bygges fra vandkanten og tre kilometer ind i landet.
Udover Magnus Heunicke deltog energiminister Lars Aagaard (M) og landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) også ved pressemødet, der løb ad stablen ved en solcellepark i Vejen. Her præsenterede de tre ministre et første skridt til at nå regeringens målsætning om at firedoble mængden af vedvarende energi på land. I alt 32 områder er nu udpeget ved en første screening, efter kommuner og virksomheder har budt ind med områder. De 32 områder kan dog fortsat justeres, ligesom der kan komme nye bud i spil fremadrettet.
Magnus Heunicke fortalte på pressemødet, at regeringen har sorteret områder fra, der indeholder sårbar og unik natur.
”Vi har 32 områder, hvor vi kan gå videre. Og hvor vi samtidig har taget vidtgående hensyn til natur og miljø,” sagde Magnus Heunicke.
Pæn modtagelse
Spørger man hos flere grønne organisationer, er der ikke de store protester mod regeringens ønske om at lempe kystnærhedszonen og skovbyggelinjen.
Danmarks Naturfredningsforening har i mange år kæmpet for at friholde de danske kyster fra byggeri, men regeringens ønske er ikke noget, der i sig selv skræmmer DN-direktør Lars Midtiby.
”Vi må se på det fra sag til sag, om der er behov for at dispensere. Og de områder der er udpeget ligger ikke primært i områder ved kysterne,” siger han.
I WWF siger generalsekretær Bo Øksnebjerg, at der ikke er tale om hårde naturbeskyttelsesregler.
”Det er primært regler, der handler om at æstetik. Så længe det ikke misbruges, er det ikke noget, der vil smadre biodiversiteten,” siger han.
Han er det hele taget ret positiv over for regeringens udspil, som han ikke mener afspejler, den relativt hårde retorik, der er kommet fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på det seneste.
”Jeg synes, der er en meget fornuftig balance i det, jeg har set i dag,” siger han.
Vil granske områder
I DN roser man også regeringen for at have fokus på naturen.
”Som jeg har forstået det, har man barberet 180 forslag ned til de 32, hvor man har fjernet konflikterne med naturen. Men nu må vi selvfølgelig kigge grundigt på de enkelte områder,” siger Lars Midtiby.
I Dansk Ornitologisk Forening er formand Egon Østergaard heller ikke bekymret for, at man ser på beskyttelseslinjerne. I fugleforeningen er man i stedet ved at granske, hvor de enkelte områder præcist er udpeget, og om de ligger i vigtige naturområder.
Selvom det ikke ved første øjekast ser slemt ud, så havde Egon Østergaard gerne set, at der stod sort på hvidt i udspillet, at man holder energiparkerne ude af natura 2000-områderne.
”Natura 2000 indeholder vores fuglebeskyttelsesområder, som er den ypperste beskyttelse, vi har. Så det vil vi gerne have friholdt,” siger han.
Bekymring for klagemuligheder
Regeringen lægger i sit forslag op til, at kommunerne kan bede staten om at gennemføre nogle af parkerne ved at lave en anlægslov. Og her er især DN bekymret for, hvad det kan betyde for klageadgangen.
”Når du laver en anlægslov, kan du afskære borgernes mulighed for at klage. Det så vi eksempelvis ved Lynetteholmen,” siger DN-direktør Lars Midtiby og fortsætter:
”Det er fint, at man gerne vil have hurtigere og bedre sagsbehandling. Men det her anser vi som et vildskud, der kan skade opbakningen til den grønne omstilling.”
I WWF vil Bo Øksnebjerg ikke fælde dom over den del af forslaget endnu. En anlægslov kan nemlig ifølge ham godt give mening i sager, der er meget komplicerede.
”Men hvis man misbruger det til at mose projekter igennem, som går ud over vigtig natur, kan vi naturligvis ikke støtte det,” siger han og fortsætter:
”Og her kan jeg godt blive lidt nervøs efter den meget hårde retorik, som regeringen har haft på det seneste.”
Regeringen præsenterede i alt 12 tiltag til at mere vedvarende energi på land. Læs dem her.