Kommentar af 
Sigrid Friis

Sigrid Friis: Det kalder på en nødvendig armlægning, hvis vi vil gøre op med landbrugets miljøaftryk

Mens fiskene dør, og fjordene fyldes med iltsvind, fortsætter politikerne med tomgangssnak. Derfor kræver landbrugets kvælstofudledning en ærlig opgørelse og et opgør med særordninger, skriver Sigrid Friis (R) i sin første kommentar for Altinget. 

Der findes politikere, som tager traktordemonstrationerne foran parlamentets bygninger mere alvorligt end klimakrisen, skriver Sigrid Friis (R).
Der findes politikere, som tager traktordemonstrationerne foran parlamentets bygninger mere alvorligt end klimakrisen, skriver Sigrid Friis (R).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sigrid Friis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kaster man et blik i de danske medier i disse uger, må man konstatere, at det ser aldeles dystert ud for livet i de danske indre farvande - og at pilen peger på dansk landbrugs udledning af kvælstof. 

Det er Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, der har fundet ud af, at der udledes mere kvælstof i vores farvande og fjorde end først antaget, fordi landbruget ikke lever op til deres ansvar for at registrere deres brug af kvælstof.  

Fødevareministeriet og Miljøministeriet får også en kras kritik med på vejen, fordi de ikke lever op til deres kontrolansvar for brugen af kvælstoffer. 

Det skal ikke, som nu, være en dårlig forretning for landmændene at være ambitiøse på den grønne omstilling. Og det skal ikke være sådan, at det kan betale sig at forurene. 

Sigrid Friis
Medlem af Europa-Parlamentet (R)

Hvis landmændene og de ansvarlige myndigheder sjusker med registreringen, hvordan skal vi så have en jordisk chance for at vide, hvor meget kvælstof det danske landbrug udleder? 

Det kan altså vise sig, at de igangværende forhandlinger om den grønne trepart finder sted på et ufuldstændigt grundlag, fordi man ikke har en idé om, hvor stort problemet i virkeligheden er. I hverdagstale: At det er spildt arbejde. 

Men som nyligt ankommet til Bruxelles og som én, der gerne vil værne om vores fælles ressourcer, må jeg konstatere, at vi ikke har tid til mere spildt arbejde.

Vi skal heller ikke have flere historier om, hvordan man politisk ikke har formået at passe bedre på vores fælles ressourcer.

Når jeg lukker nyhederne og billederne af danske fjorde fyldt med iltsvind og fiskedød og i stedet tænder for radioen, så lyder det fra landmændenes repræsentant, Bæredygtigt Landbrug, den 22. oktober i P1 Morgen, at Rigsrevisionens kritik er baseret på et forkert grundlag, og at landmændene gør det, så godt de kan. 

Det kan sagtens være rigtigt. Men det lyder lidt som et manuskript til en film, vi har set før. 

Det er på tide, at vi politikere stopper med at lade os rive med af dette manuskript gang på gang og rent faktisk tager den nødvendige armlægning med dansk og europæisk landbrug.

I Europa er vi lige nu i gang med at diskutere, hvem der skal forhandle hvilken lovgivning, hvordan kommissærerne om lidt skal grilles og hvordan vi skal komme i mål med vores forskellige politiske målsætninger i løbet af de næste fem år.  

Der findes politikere, som tager traktordemonstrationerne foran parlamentets bygninger mere alvorligt end klimakrisen. Men vi skal ikke frygte traktorer i tomgang; vi skal snarere frygte politisk tomsnak. 

Læs også

For paradokset er, at vi netop her i Europa-Parlamentet har de allerbedste kort på hånden for faktisk at forandre klimapolitikken og gøre fødevareproduktionen grønnere. 

Det kræver dog, at vi tør gøre tingene anderledes. I EU bruger vi hvert eneste år en tredjedel af det samlede EU-budget på landbrugsstøtte. Lige nu betragtes det som et redskab til at styrke “sammenhængskraften” snarere end som klimapolitik. 

Men hvis ikke vi får bremset temperaturstigninger, nedbragt kvælstofudledningerne og får fiskene tilbage i fjordene, så hænger det altså ikke sammen.  

Jeg medgiver, det ser svært ud, men vi kan gøre noget ved det, hvis vi vil. Og det er jo lige præcis det, politik er til for. 

Sigrid Friis
Medlem af Europa-Parlamentet (R)

Vi kan i stedet beslutte os for at stoppe med at lytte til det samme gamle manuskript og sørge for, at ingen får forlommer, smutveje og “særordninger”, hvor klimaet bliver den store taber. 

Med en europæisk landbrugsreform kan vi tilbyde støtte til dem, der har et ønske om at omlægge deres landbrug og fremtidssikre fødevareproduktionen. Det skal ikke, som nu, være en dårlig forretning for landmændene at være ambitiøse på den grønne omstilling. Og det skal ikke være sådan, at det kan betale sig at forurene. 

Og tro mig, de vigtige beslutningstagere i Bruxelles har opdaget det.

Med den såkaldte “strategiske dialog om landbrugets fremtid” har vi fået et godt afsæt for den svære snak om, hvordan vi får en fødevareproduktion, der passer bedre på både miljø og natur. Og hvordan vi får en europæisk landbrugsstøtte, der prioriterer pengene derhen, hvor de kan gøre den grønneste forskel. 

Jeg medgiver, det ser svært ud, men vi kan gøre noget ved det, hvis vi vil. Og det er jo lige præcis det, politik er til for. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis

MEP (R), medlem af partiets forretningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024