Sigrid Friis: Det kalder på en nødvendig armlægning, hvis vi vil gøre op med landbrugets miljøaftryk

Kaster man et blik i de danske medier i disse uger, må man konstatere, at det ser aldeles dystert ud for livet i de danske indre farvande - og at pilen peger på dansk landbrugs udledning af kvælstof. 

Det er Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, der har fundet ud af, at der udledes mere kvælstof i vores farvande og fjorde end først antaget, fordi landbruget ikke lever op til deres ansvar for at registrere deres brug af kvælstof.  

Fødevareministeriet og Miljøministeriet får også en kras kritik med på vejen, fordi de ikke lever op til deres kontrolansvar for brugen af kvælstoffer. 

Det skal ikke, som nu, være en dårlig forretning for landmændene at være ambitiøse på den grønne omstilling. Og det skal ikke være sådan, at det kan betale sig at forurene. 

Sigrid Friis
Medlem af Europa-Parlamentet (R)

Hvis landmændene og de ansvarlige myndigheder sjusker med registreringen, hvordan skal vi så have en jordisk chance for at vide, hvor meget kvælstof det danske landbrug udleder? 

Det kan altså vise sig, at de igangværende forhandlinger om den grønne trepart finder sted på et ufuldstændigt grundlag, fordi man ikke har en idé om, hvor stort problemet i virkeligheden er. I hverdagstale: At det er spildt arbejde. 

Men som nyligt ankommet til Bruxelles og som én, der gerne vil værne om vores fælles ressourcer, må jeg konstatere, at vi ikke har tid til mere spildt arbejde.

Vi skal heller ikke have flere historier om, hvordan man politisk ikke har formået at passe bedre på vores fælles ressourcer.

Når jeg lukker nyhederne og billederne af danske fjorde fyldt med iltsvind og fiskedød og i stedet tænder for radioen, så lyder det fra landmændenes repræsentant, Bæredygtigt Landbrug, den 22. oktober i P1 Morgen, at Rigsrevisionens kritik er baseret på et forkert grundlag, og at landmændene gør det, så godt de kan. 

Det kan sagtens være rigtigt. Men det lyder lidt som et manuskript til en film, vi har set før. 

Det er på tide, at vi politikere stopper med at lade os rive med af dette manuskript gang på gang og rent faktisk tager den nødvendige armlægning med dansk og europæisk landbrug.

I Europa er vi lige nu i gang med at diskutere, hvem der skal forhandle hvilken lovgivning, hvordan kommissærerne om lidt skal grilles og hvordan vi skal komme i mål med vores forskellige politiske målsætninger i løbet af de næste fem år.  

Der findes politikere, som tager traktordemonstrationerne foran parlamentets bygninger mere alvorligt end klimakrisen. Men vi skal ikke frygte traktorer i tomgang; vi skal snarere frygte politisk tomsnak.