svarer 
Peter Hummelgaard

Retsudvalget spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om kommentar til henvendelse af 22/11-23 fra Mustafa Musse Sayegh, formand for Foreningen Frafalden

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 65, Spørgsmål 61
Vil ministeren kommentere på henvendelse af 22/11-23 fra Mustafa Musse Sayegh, formand for Foreningen Frafalden, jf. L 65 - bilag 14?

Svar fra torsdag den 23. november 2023
Det er vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget ikke handler om at sætte religiøse skrifter over grundloven eller dansk lovgivning i øvrigt.

Lovforslaget har sin baggrund i den seneste tids koranafbrændinger, der har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner.

Handlingerne må antages at have haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.

Det kan have store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst, har den seneste tids koranafbrændinger derudover haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen ønsker derfor at kriminalisere den type af adfærd.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, vil på denne baggrund forbyde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, der sker offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, side 6, vil bestemmelsen alene omfatter fysisk utilbørlig behandling af fysiske skrifter.

Bestemmelsen vil ikke omfatte verbale eller skriftlige tilkendegivelser, herunder tegninger, om religiøse skrifter og emner. Det samme gælder øvrige udtryksformer, som ikke indebærer, at skriftet fysisk behandles utilbørligt. Bestemmelsen vil således ikke omfatte religionskritik, der udtrykkes på anden måde end ved fysisk at behandle et skrift omfattet af bestemmelsen utilbørligt.

Side 2/3 Med lovforslaget har regeringen foreslået et afgrænset indgreb, der ikke ændrer ved, at der fortsat er meget vide rammer for ytringsfriheden i Danmark. Der vil således være rig mulighed for i fremtiden at ytre sig kritisk over for religion og religiøse dogmer.

Side 3/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024