svarer 
Peter Hummelgaard

Retsudvalget spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om kommentar til henvendelse af 22/11-23 fra Institut for Menneskerettigheder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 65, Spørgsmål 62
Vil ministeren kommentere henvendelse af 22/11-23 fra Institut for Menneskerettigheder, jf. L 65 - bilag 15?

Svar fra torsdag den 23. november 2023
1.

Jeg har noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder anerkender de justeringer af lovforslaget, der er foretaget i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, men samtidig dog bemærker, at lovforslaget udgør en begrænsning af ytringsfriheden.

2.

Den seneste tids koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner. Handlingerne må antages at have haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.

Det kan have store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst, har den seneste tids koranafbrændinger derudover haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser ytringsfriheden som en af grundpillerne i det danske demokrati. Regeringen mener imidlertid ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end udtalelser, der f.eks. forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er strafbare.

Det foreslås på denne baggrund, at der i straffeloven indføres en bestemmelse, som gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at gøre sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.

Side 2/3 For regeringen har det været vigtigt at finde den rette balance, så der fortsat vil være vide rammer for kunsten samtidig med, at lovforslaget kan varetage sit formål. Denne balance mener jeg, at vi har fundet med lovforslaget i den form, det er fremsat i.

3.

Der er i pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger i hovedtræk redegjort for lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin praksis slået fast, at staten har en bredere skønsmargin, hvis ytringer kan karakteriseres som blasfemiske og unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning. Der kan i den forbindelse henvises til Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6. udgave (2023), side 1199 ff.

I forhold til det anførte om baggrunden for ophævelsen af den tidligere bestemmelse i straffelovens § 140 om blasfemi henvises til den kommenterede høringsoversigt (L 65 – bilag 1), pkt. 2.2.7, hvor det fremgår, at den foreslåede bestemmelse er formuleret snævrere end den tidligere gældende § 140 om blasfemi. Endvidere varetager bestemmelse andre hensyn end den tidligere gældende § 140.

Side 3/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024