Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om konsekvenserne ved lovforslagets § 1, nr. 46

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 115, Spørgsmål 23
Vil ministeren redegøre yderligere for konsekvenserne ved lovforslagets § 1, nr. 46, altså at den forenklede proces ikke skal gælde ”særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål” men alene ”komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål?

Svar fra tirsdag den 23. april 2024
Retsplejelovens § 402, stk. 1, giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en sag, der efter retsplejelovens § 400 som udgangspunkt skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om sager om mindre krav (som med lovforslaget foreslås ændret til ”den forenklede proces”), i stedet skal behandles efter reglerne om almindelige civile retssager.

Bestemmelsen i § 402, stk. 1, giver således retten mulighed for at skønne over, om en sag til trods for, at den er omfattet af § 400, efter sin karakter ikke egner sig til behandling under den forenklede procesform, som kapitel 39 indebærer.

Det fremgår af retsplejelovens § 402, stk. 1, at retten efter anmodning fra en part eller af egen drift kan bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, hvis sagen 1) angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller 2) har særlig betydning for en part ud over påstanden.

Med lovforslaget foreslås en sproglig justering af kriteriet i § 402, stk. 1, nr.

1, for, at retten kan løfte en sag ud af den forenklede procesform, sådan at ”særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål” ændres til ”komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål”.

Der er med forslaget til ændring af § 402, stk. 1, ikke tilsigtet ændringer i den eksisterende brug af muligheden for at løfte sager, der i dag er omfattet af den forenklede procesform (dvs. sager med en værdi på højst 50.000 kr.), ud af den forenklede proces.

Henvisning til almindelig proces vil således også fremover kunne ske, hvis sagen vedrører faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen bør underkastes en sædvanlig omfattende behandling Side 2/3 eventuelt med videregående advokatbistand på begge sider også under forberedelsen. Henvisning til almindelig proces bør eksempelvis normalt ske i sager, hvor et egentligt syn og skøn med et ikke helt enkelt spørgetema er nødvendigt. Også tilstedeværelsen af mere end to parter (subjektiv kumulation) kan tale for, at der bør ske henvisning til almindelig proces.

Forslaget til ændring af § 402, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for den forenklede procesform foreslås forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 402, stk. 1, kan det betyde, at relativt flere sager om f.eks. lejeretlige spørgsmål eller personskade efter sagens værdi hører under den forenklede proces.

Det må i tilknytning hertil forventes, at relativt flere sager vil kunne angå faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet bør behandles efter de almindelige procesregler.

Det afgørende for, om retten anvender § 402, stk. 1, på en sag, vil også fremover være, om sagen angår faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet bør behandles efter de almindelige procesregler.

Side 3/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024