Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om teknisk bistand til et ændringsforslag der indebærer, at målgruppen ikke indsnævres til kun at omhandle brugere af "hårde" stoffer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 179, Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at målgruppen ikke indsnævres til kun at omhandle brugere af "hårde" stoffer?

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et forslag om ændring af den foreslåede ordlyd af § 3, stk. 4, og § 3 b i lov om euforiserende stoffer (lovforslagets § 1, nr. 2-4), så der ikke stilles krav om, at den stærke afhængighed skal være af ”hårde” euforiserende stoffer, hvorefter bestemmelserne vil kunne anvendes ved stærk afhængighed af alle former for euforiserende stoffer, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Kravet om, at den stærke afhængighed skal være af ”hårde” euforiserende stoffer, er en videreførelse af gældende ret. Følgende fremgår således af bemærkningerne til det gældende § 3, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7189:

”Denne betingelse for at meddele en advarsel indebærer, at der som hovedregel kun kan meddeles advarsel til personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at de bruger disse stoffer dagligt. Er dette tilfældet, kan der også meddeles en advarsel som sanktion over for en sådan stofmisbruger, der ulovligt besidder andre stoffer, eksempelvis hash, til eget forbrug.”.

Den foreslåede ordlyd af § 3, stk. 4, og § 3 b i lov om euforiserende stoffer er derfor alene en tydeliggørelse af det eksisterende anvendelsesområde for bestemmelserne.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør den eksisterende målgruppe for bestemmelserne videreføres, så alene de mest udsatte borgere med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer er omfattet.

Side 2/4 2.

Et ændringsforslag, som udvider bestemmelserne i § 3, stk. 4, og § 3 b i lov om euforiserende stoffer, så stærk afhængighed af alle former for euforiserende stoffer falder ind under bestemmelsernes anvendelsesområde, vil kunne udformes således:

”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum) (L 179) ndringsforslag Af (…), tiltrådt af (…):

Til titlen 1) itlen affattes således:

»Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Ændring af advarselsreglen og ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)«.

§ 3, stk. 4, udgår »hårde«.

[Udvidelse til stærk afhængighed af alle former for euforiserende stoffer]

3) r. 3 § 3 b, stk. 2, udgår »hårde«.

[Udvidelse til stærk afhængighed af alle former for euforiserende stoffer]

Side 3/4 Bemærkninger Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 2, der indebærer, at den gældende advarselsregel i lov om euforiserende stoffer ikke blot tydeliggøres, men udvides.

Til nr. 2-4 De foreslåede ændringer indebærer, at den foreslåede ordlyd af § 3, stk. 4, og § 3 b i lov om euforiserende stoffer ændres, så der ikke stilles krav om, at den stærke afhængighed skal være af ”hårde” euforiserende stoffer, for at bestemmelserne kan anvendes.

Forslaget har til formål at udvide den gruppe af borgere med stærk afhængighed, der kan meddeles tiltalefrafald, eller hvor der kan undlades strafforfølgning, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, så stærk afhængighed af alle former for euforiserende stoffer fremover omfattes af bestemmelserne herom.” Side 4/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024