Theresa Berg Andersen
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Theresa Berg Andersen (SF) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge om at indføre hjemmel til midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr udgår

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 188, Spørgsmål 23
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge om at indføre hjemmel til midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsog spilleudstyr udgår?

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge om at indføre hjemmel til midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsog spilleudstyr udgår?” Svar:

Der anmodes om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed hjemlen til midlertidig inddragelse af anbragte børns og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr udgår.

Vedlagt er bilag 1, som er et udkast til et ændringsforslag med dette indhold.

Med lovforslaget om ændring af lov om social service ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag forslås det, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk.

1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Baggrunden for forslaget er, at der ønskes mulighed for, at personalet, som led i at varetage omsorg for de anbragte børn og unge, kan inddrage fx en mobiltelefon, når personalet eksempelvis oplever, at barnet eller den unge gentagne gange har brugt sin mobiltelefon til køb og salg af euforiserende stoffer, sugardating eller til at spille på i løbet af natten, således at barnet eller den unge ikke får sin søvn.

Det vedlagte ændringsforslag vil betyde, at personalet ikke har adgang til at stoppe et barn eller en ung i en adfærd, der er til skade for barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.

På den baggrund kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024