Kirsten Normann Andersen
 svarer 
Inger Støjberg

Kirsten Normann Andersen (SF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeren vil redegøre for, om konsekvensen af regeringens paradigmeskifte kan blive, at "Tusinder af SOSU’er risikerer at blive smidt ud af Danmark", sådan som det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af fagforeningen FOA d. 21.01.2019

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 140, Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, om konsekvensen af regeringens paradigmeskifte kan blive, at "Tusinder af SOSU’er risikerer at blive smidt ud af Danmark", sådan som det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af fagforeningen FOA d. 21.01.2019?

Svar fra onsdag den 30. januar 2019
Med lovforslag L 140 ønsker regeringen at sende et klart og tydeligt signal om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus), og § 8, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus til kvoteflygtninge), ændres således, at opholdstilladelser efter disse bestemmelser alene skal meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

Der foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Disse ændringer vil således kun berøre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og ikke de grupper af udlændinge, der har opholdstilladelser på andet grundlag f.eks. som studerende, arbejdstagere og familiesammenførte til udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelser og danske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kender ikke til de nærmere omstændigheder vedrørende de omkring 10.000 FOA-medlemmer, der opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse, herunder om der er tale om tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede opholdstilladelser, opholdstilladelser 30. januar 2019 Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 1625 639753 udstedt til flygtninge efter reglerne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, eller om der er tale om andre opholdsgrundlag f.eks. som studerende, arbejdstagere, familiesammenførte til danske statsborgere, mv.

Det er således muligt, at et antal af disse personer vil være omfattet af de ændrede regler.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024