DI får ny direktør for træbranchen

Tanja Blindbæk Olsen bliver ny branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien i DI.

Blindbæk Olsen er ejer af 145 hektar skov i Småland. 
Blindbæk Olsen er ejer af 145 hektar skov i Småland. Foto: Pressefoto/DI
Johan Auken Alstrup

Danske savværker, virksomheder inden for møbler og producenter af byggematerialer i træ får nyt ansigt ud ad til.

Efter mere end 20 år hos skovbrugets brancheorganisation, Dansk Skovforening, skifter Tanja Blindbæk Olsen nemlig til DI som branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien.

Det oplyser DI i en pressemeddelelse.

"Tanja har i mere end 20 år arbejdet med politisk interessevaretagelse inden for skovpolitik, bæredygtig udvikling og grøn omstilling og har derfor de helt rigtige forudsætninger for at varetage træets interesser," siger viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard.

Blindbæk Olsen kommer fra en stilling som erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening. Hun har tidligere været tilknyttet certificeringsordning for bæredygtig skovdrift Pefc.

"Skovbrug og træ- og møbelindustrien er et område, jeg brænder for. Jeg ser frem til at repræsentere og yde interessevaretagelse for branchen på alle niveauer. Og jeg vil gøre mit bedste – det har branchen fortjent," udtaler den nye branchedirektør.

Tanja Blindbæk Olsen er uddannet cand.silv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024