Mattias Tesfaye
 svarer 
Inger Støjberg

Mattias Tesfaye (S) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeriet vil redegøre for, hvorfor en afgørelse om at udskyde en anerkendt ret til familiesammenføring med henvisning til den nye bestemmelse i § 37 l. ikke skal betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 140, Spørgsmål 8
Vil ministeriet redegøre for, hvorfor en afgørelse om at udskyde en anerkendt ret til familiesammenføring med henvisning til den nye bestemmelse i § 37 l. ikke skal betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 12?

Svar fra fredag den 1. februar 2019
1.

Det følger af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i udlændingeloven § 37 l, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at Udlændingestyrelsens vurdering af, om en udlænding er omfattet af loftet, samt den tilkendegivelse, der gives over for ansøgeren herom, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det betyder, at der bl.a. ikke vil ske partshøring af den enkelte ansøger eller gives en begrundelse for, hvorfor ansøgeren ikke har en umiddelbar ret til familiesammenføring, ligesom der ikke kan klages over vurderingen i tilkendegivelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at det er almindeligt anerkendt i dansk ret, at forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper efter omstændighederne kan fraviges ved lov.

Med henblik på at sikre klarhed over spørgsmålet om, hvorvidt Udlændingestyrelsens vurdering og tilkendegivelse – i fravær af særskilt lovgivning herom – vil være at betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, er der i lovforslaget indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at dette ikke er tilfældet.

Der henvises herved i øvrigt til ministeriets svar i den kommenterede høringsoversigt af 21. januar 2019, jf. punkt 2.4.2.

2.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, om ansøgeren har ret til familiesammenføring med en herboende flygtning, skal foretages forud for vurde1. februar 2019 Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 1930 645740 ringen af, om der som følge af loftet skal ske en kort udskydelse af meddelelsen af denne ret. Det betyder med andre ord, at der – hvis loftet er aktiveret – indledningsvist skal tages stilling til, om en ansøger har ret til familiesammenføring.

Denne vurdering foretages på almindelig vis af Udlændingestyrelsen i første instans og, såfremt Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring påklages til Udlændingenævnet, af Udlændingenævnet i anden instans.

Når der er taget endeligt stilling til, om en ansøger har ret til opholdstilladelse som familiemedlem til en herboende flygtning, herunder eventuelt i forbindelse med en klagesag ved Udlændingenævnet, vil Udlændingestyrelsen som noget nyt skulle tage stilling til, om den pågældende ansøgers ret til familiesammenføring skal udskydes som følge af loftet, eller om der skal meddeles tilladelse med det samme. Det er alene denne vurdering, der som følge af den foreslåede ordning ikke vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

3.

Som beskrevet i lovforslagets pkt. 7.2.2.2, vil pligten til at fastsætte et loft i praksis indtræde, hvor der foreligger en meget betydelig stigning i antallet af asylansøgninger på kort tid, og der forventes en heraf afledt markant stigning i antallet af tilladelser til familiesammenføringer til herboende flygtninge m.fl., og hvor kapaciteten og absorptionsevnen som følge heraf vil komme under alvorligt pres.

I sådanne situationer forventes udlændingemyndighedernes kapacitet at være så presset, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag skulle partshøre de enkelte ansøgere samt udarbejde, begrunde og meddele en afgørelse, og en efterfølgende eventuel klagesag herefter skulle behandles ved Udlændingenævnet.

Det skyldes navnlig, at dette vil skulle ske inden for de 3-4 måneder, der ifølge den foreslåede ordning er den øvre grænse for den yderligere ventetid, som loftet vil kunne medføre.

Endelig bemærkes det, at ordningen ikke ændrer ved, at Udlændingestyrelsen fortsat vil skulle iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, som f.eks. pligten til at oplyse en sag og til at yde vejledning til de enkelte ansøgere i forbindelse med tilkendegivelsen over for disse.

Herudover vil domstolene kunne tage stilling til, om en udskydelse af en ret til familiesammenføring i medfør af loftet er i overensstemmelse med f.eks. Danmarks internationale forpligtelser, f.eks. som led i en prøvelse af den samlede tid, der er medgået til at meddele tilladelse til familiesammenføring.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024