Peter Skaarup
 svarer 
Nick Hækkerup

Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om beretningen.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 172, Spørgsmål 1
Hvad er baggrunden for det foreslåede § 1 c, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om, at »Folketinget offentliggør beretningen, medmindre ganske særlige grunde taler imod det« – hvad kan tale imod en offentliggørelse af beretningen, og kan regeringen præsentere nogen eksempler på helt særlige grunde?

Svar fra onsdag den 17. marts 2021
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 c, stk. 2), at Folketinget offentliggør den beretning, som granskningskommissionen efter det foreslåede § 1 c, stk. 1, skal afgive om resultatet af sin undersøgelse, medmindre ganske særlige grunde taler imod det.

Af bemærkningerne til den foreslåede § 1 c, stk. 2, fremgår det, at granskningskommissionens beretning herefter vil blive offentliggjort, bortset fra helt særlige tilfælde, hvor tungtvejende hensyn navnlig til statens sikkerhed eller hensynet til fremmede magter gør sig gældende. Det bemærkes, at tilsvarende fremgår af bemærkningerne til den gældende § 32, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, spalte 267.

I det omfang, der er indgået oplysninger, der er klassificerede i henhold til Justitsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret), i granskningskommissionens undersøgelse, forudsættes granskningskommissionen at gøre Folketinget opmærksom herpå senest i forbindelse med afgivelsen af sin beretning. Det samme forudsættes i relation til andre oplysninger, der kan være særligt tungtvejende grunde til at varetage fortrolighed om, f.eks. på grund af hensynet til fremmede magter. Det forudsættes, at Folketinget i tilfælde, hvor der er indgået klassificerede eller andre særligt følsomme oplysninger i undersøgelsen, anmoder relevante myndigheder, herunder Side 2/3 Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, om til brug for Folketingets stillingtagen til offentliggørelse af beretningen at afgive en vurdering af, i hvilket omfang eksempelvis hensynet til statens sikkerhed eller hensynet til fremmede magter måtte tale imod offentliggørelse af hele eller dele af beretningen.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til, hvad der gælder for undersøgelseskommissioner, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 32, stk. 2, idet Folketinget i den foreslåede bestemmelse om granskningskommissionens beretning dog træder i stedet for justitsministeren.

Side 3/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024