Karsten Lauritzen
 svarer 
Nick Hækkerup

Karsten Lauritzen (V) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om en indsnævring eller udvidelse af »forsigtighedsprincippet«.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 172, Spørgsmål 2
Kan ministeren bekræfte, at der ikke med lovforslagets bemærkninger sker en indsnævring eller udvidelse af »forsigtighedsprincippet«, som i dag er gældende efter lov om undersøgelseskommissioner?

Svar fra onsdag den 17. marts 2021
Med lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b), foreslås det, at § 3, kapitel 3 og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 i lov om undersøgelseskommissioner med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1 b fremgår bl.a. følgende:

”En granskningskommission er – i lighed med en undersøgelseskommission – hverken en domstol eller et anklagende organ.

Kommissionens retlige vurderinger, herunder bevisvurderinger bør – også under hensyn til, at de ikke hviler på en kontradiktorisk proces – formuleres forsigtigt og markere kommissionens begrænsede funktion. Naturligvis skal de retlige vurderinger, kommissionen måtte foretage, vedrøre spørgsmål om rækkevidden af relevante retsregler (fortolkning/udfyldning) og spørgsmål vedrørende faktiske forholds subsumption under de relevante retsregler. Men granskningskommissionens opgave er ikke at ”afgøre” disse spørgsmål. Og hvis de nævnte spørgsmål giver anledning til tvivl, er granskningskommissionens opgave – i stedet for at tage stilling til spørgsmålene – at præsentere tvivlen og beskrive, hvorpå den beror.

Afgrænsningen af de retlige vurderinger, som en granskningskommission anmodes om at foretage, skal fremgå af kommissoriet. Kommissoriet bør formuleres forsigtigt og klart markere granskningskommissionens begrænsede funktion.” De citerede bemærkninger svarer til, hvad der er anført i bemærkningerne til lov om undersøgelseskommissioner, der fastsætter det såkaldte forsigtighedskrav, der gælder for undersøgelseskommissioner, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, spalte 253f. Der lægges således med den foreslåede ordSide 2/3 ning op til, at der i denne henseende skal gælde det samme for granskningskommissioner, som gælder for undersøgelseskommissioner, og som fortsat vil gælde med lovforslagets vedtagelse.

Side 3/
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024