Jane Heitmann
 svarer 
Astrid Krag

Jane Heitmann (V) spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelser om frit valg efter sundhedsloven ikke skal kunne fraviges

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 198, Spørgsmål 28
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 27 bekræfte, at lovforslagets § 11 kan have den konsekvens, at sundhedsministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i de tre berørte kommuner kan fastsætte regler om fravigelse af retten til at gøre brug af frit valg på genoptræningsområdet, og såfremt dette er tilfældet, vil ministeren da yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelser om frit valg efter sundhedsloven ikke skal kunne fraviges?

Svar fra torsdag den 29. april 2021
” Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 27 bekræfte, at lovforslagets § 11 kan have den konsekvens, at sundhedsministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i de tre berørte kommuner kan fastsætte regler om fravigelse af retten til at gøre brug af frit valg på genoptræningsområdet, og såfremt dette er tilfældet, vil ministeren da yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelser om frit valg efter sundheds-loven ikke skal kunne fraviges?” Svar:

Det lægges til grund, at spørgsmålet vedrører frit valg i forhold til genoptræning efter sundhedsloven, hvorfor spørgsmålet besvares med bidrag fra Sundhedsministeriet:

”Det følger af § 11 i lovforslag om velfærdsaftaler på ældreområdet, at sundhedsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen i de tre berørte kommuner kan fastsætte regler om fravigelse af bestemte pligter eller opgaver efter sundhedsloven, der påhviler kommunalbestyrelsen.

Af forslagets § 11, stk. 2, fremgår det imidlertid, at sundhedsloven ikke kan fraviges til skade for patientsikkerheden og patientens retsstilling. Det betyder blandt andet, at der ikke kan gives dispensation fra de bestemmelser inden for sundhedslovgivningen, der sikrer patientrettighederne.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at en kommune ikke vil kunne opnå dispensation fra patientens ret til at gøre brug af frit valg på genoptræningsområdet, idet der netop er tale om en patientrettighed fastsat i sundhedsloven.

På den baggrund er det endvidere vurderingen, at der ikke vil være behov for at fremsætte et ændringsforslag, da retten til frit valg på genoptræningsområdet vil være et forhold, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forslagets § 11, stk. 2.”
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024