Forskere: Regeringens mål om både at skabe digital inklusion og digitalt selvstændige borgere kan ikke forenes

Vi skal væk fra målet om, at vi allesammen selv skal være i stand til at håndtere den digitale kontakt med det offentlige. Uformel digital støtte er nødvendig for at opnå den digitale inklusion, som regeringen drømmer om, skriver Stig Bo Andersen, Sofie Skovbæk, Aske Juul Lassen og Astrid Pernille Jespersen.

Digitale kompetencer ikke er noget, man kan tilegne sig én gang for alle. Ingen borgere bruger samtlige offentlige digitale værktøjer tilstrækkeligt til at have en gnidningsfri interaktion, skriver fire forskere fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Københavns Universitet. — Digitale kompetencer ikke er noget, man kan tilegne sig én gang for alle. Ingen borgere bruger samtlige offentlige digitale værktøjer tilstrækkeligt til at have en gnidningsfri interaktion, skriver fire forskere fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Københavns Universitet.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stig Bo Andersen, Sofie Skovbæk, Aske Juul Lassen og Astrid Pernille Jespersen

Hhv. videnskabelig assistent, etnolog, lektor og professor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen ser Danmark som et foregangsland for digital inklusion. Samtidig er det politiske succeskriterie, at vi selvstændigt skal klare den digitale kontakt med det offentlige.

Sidstnævnte ideal bør udfordres og står i kontrast til visionen om digital inklusion.

Læs også

Psykiatrifonden: Digitaliseringen kan revolutionere psykiatrien, men der vil opstå nye faldgruber

Debat

I en festsal i et ældreboligområde holder Mikkel it-café for beboerne. Han er privatansat it-underviser og er en vigtig støtte for mange af de ældre mennesker, der kommer for at få hjælp til digitale opgaver.

Jane er en af beboerne, der har erkendt, at hun af og til har brug for støtte. Hun er til en vis grad med på den digitale bølge og har blandt andet adgang til sin e-Boks – men hun får kun logget på og læst, hvad hun skal, fordi hun kan vende tilbage til Mikkel og få hjælp, når det kniber.

Vi skal omfavne det faktum, at digital læring sker bedst i sociale sammenhænge
Stig Bo Andersen, Sofie Skovbæk, Aske Juul Lassen og Astrid Pernille Jespersen

De har opbygget en tillid, der betyder, at Jane får læst sin digitale post fra det offentlige, betalt sine regninger og ikke tøver med at spørge om hjælp, hvis hun er i tvivl om en ny digital udfordring. For med hver ny app og platform følger nye krav til den digitale borger. Hun har som mange andre borgere brug for løbende støtte.

Vores første vigtige pointe er, at digitale kompetencer ikke er noget, man kan tilegne sig én gang for alle. Ingen borgere bruger samtlige offentlige digitale værktøjer tilstrækkeligt til at have en gnidningsfri interaktion.

Desuden kommer der hele tiden nye platforme, apps og værktøjer med nye opsætninger og nye navigeringslogikker. Det kan være svært at følge med i. Uden hjælp fører det til usikkerhed og afmagt.

Tillid og sociale sammenhænge

Vores anden vigtige pointe er, at face-to-face digital støtte skaber en nærhed, som den offentlige digitalisering har behov for.

Vi skal væk fra billedet af, at vi sidder alene og kæmper med det digitale foran computeren. Det er ude af trit med virkeligheden. I stedet skal vi omfavne det faktum, at digital læring sker bedst i sociale sammenhænge.

Vi skal anerkende alle de vigtige indsatser, som for eksempel frivillige og offentlige medarbejdere på biblioteker, væresteder og i sundhedssektoren gør for at give støtte til vigtige digitale opgaver.

Borgeren med begrænsede digitale kompetencer bør have adgang til en kvalificeret og god personlig støtte til de offentlige digitale gøremål.

Fakta: Behov for støtte i den offentlige digitalisering

41 procent af borgere over 65 år har brug for andres hjælp til at løse digitale opgaver og til at bruge digitale enheder og løsninger. Blandt de 75-årige oplever 71 procent, at de skal have hjælp (kilde: Epinion-undersøgelse fra 2023).

Sociale relationer har stor betydning for digital adfærd. Se Ældre Sagens rapport Digital Adfærd og Præferencer fra 2019.

Civilsamfund og pårørende spiller en afgørende rolle for, hvordan mennesker i svære livssituationer navigerer i en digital hverdag. Se rapport fra Center for Digital Velfærd, IT Universitetet fra 2019.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har 17,2 procent af befolkningen digitalt udfordringer.

24 procent af befolkningen har nogle gange brug for hjælp. Se Tilliden i den offentlige digitale sektor 2022 fra Digitaliseringsstyrelsen.

At være digital kompetent er ikke enten-eller

Mikkel i it-caféen løfter en vigtig samfundsopgave, når han støtter en gruppe ældre borgere i at være digitale borgere. Jane er et eksempel på en borger, som bruger visse digitale værktøjer, men som føler sig usikker, når hun skal arbejde med offentlige digitale tjenester, hun sjældent bruger.

Der er ikke enten-eller, når det gælder at være digital kompetent. Man kan være digital kompetent i nogle sammenhænge – og ikke i andre.

Den kendsgerning er vigtig at forstå, når vi udvikler digitale løsninger.

I dag kan man finde digital støtte mange steder, men støtten er forskellig: I Borgerservice er støtten formel og regelsat, mens støtte blandt familie og venner er uformel.

Vores forskning peger på en tredje og underkendt type: Den ”ikke-formelle digitale støtte”.

Usynlige hjælpere løfter vigtig samfundsopgave

’Ikke-formel digital støtte’ udøves af de medarbejdere, der ikke har digital støtte som deres kerneopgave, men som i kraft af, at de er i kontakt med borgere, der har brug for hjælp til det digitale, giver en vigtig støtte.

Lad os i stedet for at tale om at være digital selvstændig, arbejde mod en støttet digital autonomi
Stig Bo Andersen, Sofie Skovbæk, Aske Juul Lassen og Astrid Pernille Jespersen

Det er for eksempel sosu’er, boligsociale medarbejdere, ansatte og frivillige i væresteder og forebyggende sundhedsmedarbejdere.

Den ikke-formelle støtte er båret af tillid og relationer. For digital støtte er ikke kun noget, der sker i borgerservice eller i hjemmet sammen med familie og venner.

Vores tredje pointe er, at hvis vi ønsker digital inklusion, skal vi anerkende nødvendigheden af den ikke-formelle digitale støtte, som gives af dem, der har en tillidsopbyggende kontakt til mennesker, som er udfordrede i deres digitale kontakt med det offentlige.

Vores forskning peger på, at regeringens visioner om digital selvstændighed og digital inklusion ikke er forenelige.

Lad os i stedet for at tale om at være digital selvstændig, arbejde mod en støttet digital autonomi. Det er en vigtigere samfundsopgave at understøtte borgerens digitale selvbestemmelse, end at sikre at borgeren kan selv. Det er vejen til digital inklusion.

Politik har aldrig været vigtigere