Socialpædagoger: Drop skræmmekampagnen mod profitforbud
DEBAT: Profitmuligheden skal droppes, og de kommercielle private tilbud skal omdannes til selvejende institutioner. Det vil i modsætning til det billede, skræmmekampagnen forsøger at fremmane, kun berøre få tilbud, skriver Benny Andersen.
Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne
Gennem de seneste par uger er bølgerne gået højt, når regeringens udspil om forbud mod profit på socialområdet er blevet diskuteret.
Og det er sådan set ikke mærkeligt. For det handler om et helt grundlæggende syn på, hvordan vi gerne vil have indrettet vores allesammens velfærdssamfund.
Socialpædagogerne er tydelige her. Vi ønsker et forbud. Og det er ikke et korstog mod private aktører, som vi ellers er blevet skudt i skoene.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Den danske velfærdsmodel er baseret på, at vi har en stærk offentlig sektor på kerneområderne, og at der så i øvrigt er frihed og plads til tilbud, der kan tænke i andre retninger. Og sådan skal det blive ved med at være.
På socialområdet har vi også en lang og stærk tradition for, at private initiativer er med til at skabe kvalitet og udvikling. Det kan være fonde, frivillige organisationer, lokale faglige ildsjæle og andre af civilsamfundets aktører, der starter tilbud op, og som er med til at udvikle området og løfte vigtige opgaver.
Der er helt overordnet ingen data, der understøtter, at de kommercielle private tilbud generelt leverer en højere kvalitet end andre aktører.
Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne
Ingen tilbud behøver at lukke
Men de private tilbud skal drives uden mulighed for at trække profit ud, mener vi.
Pengene skal blive i tilbuddet og geninvesteres i kerneopgaven, som vi ser det på for eksempel friskoleområdet, hvor man jo har masser af privat initiativ – også uden profit – men muligheder for at udbetale god løn og prioritere for eksempel faglighed.
Faktisk er de fleste private aktører på det sociale område allerede i dag selvejende, og selvfølgelig kan der findes løsninger til de tilbud, som ikke er. Ingen tilbud behøver at lukke, og ingen borgere behøver at flyttes fra gode, private tilbud.
Og jo, hvis man alene er her for at tjene penge, så kan det da godt være, at man vælger at lukke og finde andre græsgange for at skabe en forretning.
Der skal selvfølgelig laves en skånsom indfasning og fremadrettede løsninger, så hverken ansatte eller borgere kommer i klemme. Det er simpelthen en skræmmekampagne at påstå, at det ikke er muligt.
Et andet meget brugt argument i debatten er, at det ikke skal handle om profit og enkeltsager, men om kvalitet for borgerne.
Så lad os få lidt fakta på bordet: Der er helt overordnet ingen data, der understøtter, at de kommercielle private tilbud generelt leverer en højere kvalitet end andre aktører.
Markant flere påbud til de private
Kommercielle private tilbud scorer generelt ikke bedre end de kommunale tilbud i socialtilsynenes kvalitetsbedømmelser, og de scorer væsentligt dårligere end de selvejende institutioner.
Derudover modtager private tilbud generelt oftere påbud fra Socialtilsynet på grund af udfordringer med kvaliteten end offentlige tilbud, og det i et omfang, som er større end deres markedsandel tilsiger.
Ud af 30 tilbud, der er blevet lukket på grund af dårlig kvalitet siden 2014, er 16 kommercielle private tilbud, viser en række aktindsigter, Socialpædagogerne har foretaget.
Det er en markant overrepræsentation. Hvis det skulle følge deres andel af markedet, burde det kun have været tre ud af de 30 lukkede tilbud, der var private.
Lukningsgrunden er i øvrigt meget ofte for få medarbejdere med relevant faglig viden og/eller en inkompetent ledelse uden forstand på hverken de sårbare målgrupper eller på drift af sociale tilbud.
Stor risiko for kvalitetsfald
Tallene viser med al tydelighed, at muligheden for profit ikke i sig selv skaber kvalitet.
Adgangen til at trække overskud ud giver omvendt en indbygget risiko for dumpning af kvalitet, blandt andet ved at de kommercielle private tilbud har meget stærke incitamenter til at tage borgere ind, der ikke passer i målgruppen, til at ansætte ufaglært personale uden faglig indsigt eller til ikke at have en overenskomst, der sikrer ordnede forhold for medarbejderne.
Den risiko hører ikke hjemme på så sårbart et område som det sociale område, hvor borgerne er helt afhængige af at få den støtte, de har brug for.
Derfor skal profitmuligheden ud af den sociale lovgivning, og de kommercielle private tilbud skal omdannes til selvejende institutioner.
Det vil i modsætning til det billede, skræmmekampagnen fra erhvervsorganisationer og private aktører forsøger at fremmane – kun berøre en mindre del af socialområdets tilbud.
For os handler det ikke om privat kontra offentlig, men om at vi helt principielt må spørge os selv som velfærdssamfund: Skal det være muligt for private at score skatteborgerbetalt profit på udsatte borgere? Vores svar er nej.