Annoncørbetalt indhold

Et sikkert og modstandsdygtigt Norden

Om fremtiden er én ting sikkert: Nye kriser vil komme. Derfor er spørgsmålet ikke, om kriserne kommer, men hvornår. Og om vi er i stand til at håndtere dem sammen i Norden.

Foto: Nordisk Ministerråd
Af Karen Ellemann, Generalsekretær i Nordisk Ministerråd

Da pandemien kom, blev det hurtigt klart, at Norden ikke var en så integreret region, som vi gerne vil være. Grænserne blev lukket, og tilliden – vores nordiske guld og måske vigtigste kapital – blev udfordret af mistro og nationale begrænsninger i bevægelsesfriheden. Det var ikke en krise, vi i tilstrækkelig grad løste sammen, men i for høj grad hver for sig. Det kan vi gøre bedre.

Befolkning peger på Nordisk fokus på samfundssikkerhed
I Norden har forskellige trusler og kriser med både global og regional oprindelse ført samfundssikkerhed til toppen af den offentlige debat og politiske dagsorden. Allerede i 2021 lancerede vi i Nordisk Ministerråd en rapport, som slog fast, at den nordiske befolkning anser udfordringer knyttet til samfundssikkerhed, som klima og miljø, kriminalitet og krisehåndtering, som de vigtigste, der skal håndteres gennem nordisk samarbejde.

Siden Ruslands angreb på Ukraine er også Finland og Sverige blevet medlemmer af NATO. Norden kan nu, for første gang, have et gennemgribende forsvarssamarbejde og fra politikerne i Nordisk Råd peges der på, at Helsingforsaftalen – også kendt som den Nordiske forfatning, skal inkludere sikkerheds- og forsvarspolitik, beredskab og samfundssikkerhed.

Nordisk forskningssamarbejde skal løse fælles kriser og udfordringer
Det er vigtigt, at samfundssikkerhed ikke alene iværksættes på baggrund af politisk intuition eller folkestemningen. For at sikre bæredygtige tiltag, der fungerer, er vi nødt til at have kundskab. Det får vi bedst gennem nordisk forskningssamarbejde. Et godt eksempel på det, er et projekt fra Forsvarsakademiet. Her undersøger forskere fra Danmark, Norge og Sverige, hvordan håndteringen af COVID-19-pandemien påvirkede det nordiske krisestyringsprincip om sektoransvar. For da pandemien kom, blev det decentrale princip om beredskabshåndtering og krisestyring udsat for sin hidtil mest dramatiske test. Gennem dette helt konkrete forskningssamarbejde er vi i stand til at sammenligne, samarbejde og lære af hinanden. Det er forskning med et enestående potentiale for nordisk merværdi, som frembringer viden, der er helt nødvendig, når vi skal løse fælles, grænseoverskridende kriser og udfordringer. Også dette vil blive løftet frem i vores debatter.

Fakta

Nordiske folkemødeevents med fokus på sikkerhed og modstandsdygtighed

Danmark og Norden skal være modstandsdygtige
Hovedscenen på cirkuspladsen, Fredag den 14. 6. kl. 15.00 til 15.30
Mød Morten Dahlin, Minister for nordisk samarbejde i Danmark i Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk Ministerråd og Kjell-Arne Ottosson, politiker i Nordisk Råd og Rigsdagen i Sverige.

Er Norden klar til flere kriser?
B12 – Nordens telt, Fredag den 14. juni 2024 13:45 - 14:30
Mød: Rasmus Dahlberg, Lektor, Faglig leder af Samfundssikkerhedsområdet i Forsvarsakademiet. Oddný G. Harðardóttir, Islandsk vicepræsident i Nordisk Råd, Anders P. Hansen, præsident, Ungdommens Nordiske Råd

Advancing Nordic-North American Collaboration in the Arctic
Nordens Telt (B12), Fredag den 14. juni 2024 kl. 16.00 til 16.45
Mød USA’s ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, det grønlandske parlamentsmedlem fra partiet Inuit Ataqatigiitl (IA), Aaja Chemnitz, Canadas ambassadør i Danmark, Carolyn Bennett, Oddný G. Harðardóttir, vicepræsident, Nordisk Råd samt det færøske parlamentsmedlem fra partiet Javnaðarflokkurin, Sjúrður Skaale.

Se alle arrangementer i Nordens Telt (B12)

Kontakt
Mikael Carboni Kelk
Teamleder, Nordisk Ministerråd
Mobil 6039 4257 / [email protected]

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024