Trafikkaos og forurening er en uddød art i fremtidens by

Forestil dig en by i fremtiden. Hvad hører du? Hvad dufter du? Hvad ser du? Stålkonstruktioner og sterile robotter? Eller mennesker, der mødes i træernes skygge, alt imens der er skabt plads til natur og fællesskaber. Selvom det sidste scenarie kunne lyde som noget, der ligger langt fra, hvad fremtidens byer vil indeholde, så er det ikke desto mindre den vision, danske Bjarke Ingels Group (BIG) har for den futuriske by ‘Woven City’, som de netop nu er ved at bygge i samarbejde med Toyota ved foden af Fuji-bjerget i Japan.

Ifølge Giulia Frittoli, der er partner i BIG og leder tegnestuens landskabsafdeling, er grundtankerne bag byen netop en hyldest til mennesker og naturen:

”Teknikken skal bruges, men vi vil ikke distancere mennesket og det levede liv – tværtimod. I researchfasen til projektet talte vi meget om, hvordan fremtiden ofte bliver portrætteret som noget meget teknisk og med en masse referencer til science fiction, men det behøver det ikke være. Klimaforandringerne er en stor udfordring, og vi vil med dette projekt gerne fokusere på det bæredygtige og hylde livet,” siger Giulia Frittoli og fortsætter:

”I Woven City kommer digitalisering og teknologi til at ligge under overfladen. F.eks. arbejder vi lige nu sammen med Toyotas ingeniører om at udvikle førerløse biler, der via underliggende teknologi kører ad særskilte veje. De første bliver testet i et område i byen i 2025, så vi er helt sikre på, at de er klar til, at de første beboere flytter ind i 2026.”

Beboerne vil være alle aldersgrupper, og en stor del af de ældre beboere, der flytter dertil, er pensionerede arbejdere fra Toyotas fabrik, der lå netop der, hvor Woven City opføres.

Beboerne vil være alle aldersgrupper, og en stor del af de ældre beboere, der flytter dertil, er pensionerede arbejdere fra Toyotas fabrik, der lå netop der, hvor Woven City opføres.

En by med vævet infrastruktur
Byggeriet blev sat i gang i februar 2022 og har til formål at skabe et ’levende laboratorium’, der kan teste og udvikle et kulstofneutralt samfund. Således er infrastrukturen også brudt op, så det offentlige rum fungerer i tre niveauer – et for de førerløse biler, et for cykler og et for de gående. De tre niveauer er så ’vævet ind’ ind i hinanden.

”Navnet ’Woven City’ taler både ind i det fremtidige aspekt med, at infrastrukturen er opdelt og alligevel vævet sammen enkelte steder, hvor mennesket er ’vævet’ over teknologien. Men navnet peger også tilbage i tid i forhold til, at Toyota helt oprindeligt var en tekstilfabrik, hvor stifteren Sakichi Toyoda fik patent på en vævemaskine og senere gik i gang med at udvikle motorer, der siden blev brugt til mobiliteten af mennesker,” siger Giulia Frittoli.

Mobilitet er netop byens omdrejningspunkt, hvor mennesker skal kunne transporteres rundt helt uden at danne trafikpropper og uden at indånde forurenet luft. En af de store udfordringer i udviklingen af fremtidssikret mobilitet har imidlertid vist sig ikke at være teknikken, men derimod mennesket.

”Du kan forudsige og programmere en bils bevægelser, men ikke et menneskes, så lige nu arbejdes der særligt på at udvikle sikkerheden. Derfor bliver også bilerne testet i et helt år, før beboerne flytter ind,” siger Giulia Frittoli.

Centrum i de forskellige bydele holdes fri for biler. Og de biler, der både kommer til at køre på el og brint, bliver ’delebiler’, så de bliver brugt og ikke holder parkeret og optager plads i byen. For ifølge Giulia Frittoli er læringen fra nuværende storbyer, at 95 procent af biler i større byer holder parkeret – og de optager derfor den værdifulde plads, der i stedet kan bruges til natur og rekreative områder.

Vi beslutter fremtiden i dag
Der er lige nu en tendens til, at mange i stigende grad søger ud fra hamsterhjulet og ind i naturen, der kan give en større ro. Det fortæller Nikolaj Sveistrup, der er associeret partner i Copenhagen Institute for Future Studies. En af de hotte tendenser inden for byudvikling netop nu er brugen af natur og biodiversitet for derigennem at kunne skabe rekreative områder, der ikke kun er bedre for miljøet, men som også giver åndehuller for menneskets mentale helbred.

”Vi ser ind i en udvikling baseret på menneskeligt velvære og nærhed til naturen. Derfor kan et projekt som Woven City være en god inspiration og et godt eksempel på, at man kan tænke stort og anderledes i forhold til, hvordan vi gerne vil leve i fremtidens byer,” siger Nikolaj Sveistrup.

Han mener, at der er mange ambitioner for København, men at der mangler en større vision for, hvordan byen kan tænkes mere grøn i fremtiden.

”København bliver af mange set som en ’livable city’ med masser af cyklister og grønne områder, men vi har jo ikke løst de helt store problemer, vi står overfor, med et alt for stort fossilt forbrug. Det kan godt være, vi laver nye metrosystemer, flere cykelstier og graver en del af H. C. Andersens Boulevard ned, men vi fjerner jo ikke de forurenende køretøjer helt – ved at grave et stykke vej ned,” siger Nikolaj Sveitstrup.

Selvom Woven City bliver opbygget fra bunden, og der derfor kan træffes nogle anderledes beslutninger fra start, så mener han også, at det kan give inspiration til etablerede byer.

”Klimakrisen gør, at vi bliver nødt til at tænke anderledes i fremtiden, og her er det ret væsentligt at huske, at vi beslutter fremtiden i dag. Tag f.eks. beslutningen om at gøre Københavns havn mulig at bade i, den blev jo truffet for mange år siden, da det var en industrihavn, og et hovedspring i vandet virkede helt urealistisk. Men det lykkedes jo – og det er derfor, at vi skal turde have visioner for fremtiden,” siger Nikolaj Sveitstrup.

Ifølge ham vinder tendensen ’urban mining’ frem netop nu. Den handler om at genbruge de materialer, der allerede eksisterer, når der skal bygges nyt, og også turde sætte spørgsmålstegn ved, om der egentlig er et reelt behov for at bygge. Det er med andre ord en måde at anskue den eksisterende by som en ’mine’, der kan hentes materialer fra, hvis der overhovedet skal bygges nyt.

Mennesker er vanedyr – og den største udfordring
Den helt store udfordring for at få implementeret eventuelle fundamentale ændringer er i Nikolaj Sveistrups optik, at mennesker er vanedyr. Så hvis en by som København for alvor skal være CO2-netural på det trafikale område, så kræver det, at vi tør se byen og infrastrukturen fra et nyt perspektiv på den lange bane.

”Den største udfordring er os selv, og det mentale skift i at ændre vaner. Vi bliver nødt til at redefinere vores behov og ændre vaner og se på, hvordan vi kan nedsætte vores forbrug på en række områder. Her giver det god mening at se i retning af den japanske kultur, som Woven City bliver skabt i. Her er der nemlig stort fokus på krop, sjæl, balance og indre ro, som jo er noget, mange mennesker søger i dag,” siger Nikolaj Sveistrup.

Han peger på at begynde med at spørge, hvad byens formål er i dag. For hvor mange vidensmedarbejdere tidligere tog ind til byen for f.eks. at handle og arbejde, så kan de nu arbejde hjemmefra og handle på nettet. Så på en række områder er der måske ikke det samme behov for, at de skal kunne køre ind og parkere bilen i byen, og derfor giver det god mening at tænke byen helt forfra.

København er foran
Selvom parkerede biler også optager meget plads i København og målet om at være CO2-neutral er langt fra opnået, så mener Giulia Frittoli, at Danmarks hovedstad allerede er foran på en lang række områder i forhold til at tænke ind i en mere bæredygtig fremtid.

Fra et arkitektonisk synspunkt mener hun, at områder som Nordhavn og Carlsbergbyen har formået at udvikle ældre bydele med fremtiden for øje og samtidig bevare noget af byens oprindelse. Og lige netop det er en af udfordringerne ved at planlægge en fremtidssikret by helt fra bunden.

”Det er meget bevidst, at vi har bevaret noget af den tidligere Toyota-fabrik, der blev lukket i år 2020, for at gemme lidt af historien. Men vi bygger i et tidligere industriområde, så en af udfordringerne er også at få skabt byens sjæl – så det er vi meget opmærksomme på i forhold til at have fokus på grønne områder, hvor byens borgere kan mødes og få skabt liv i byen,” siger Giulia Frittoli.

For Giulia Frittoli er inddragelsen af natur, mennesker og bæredygtighed i BIGs projekter en integreret del af den fremtid, som alle projekter ser ind i.

”I gamle dage var der nok mere fokus på et enkelt materiale. Vores roller som arkitekter er også under forandring og meget mere i krydsfeltet mellem, hvad der er bæredygtigt, og hvordan det bliver integreret i omgivelserne. Derfor er arbejdet med denne by ret banebrydende, fordi den kan vise nye veje for mange andre byer og deres mobilitet i fremtiden.”