Finanslov: Største sundhedsløft i årevis
FINANSLOV: Når finanslovens løft af psykiatrien lægges sammen med økonomiaftalen med Danske Regioner har sundhedsvæsenet samlet set fået det største økonomiske løft i årevis, vurderer Altingets sundhedspolitiske analytiker.
Signe Løntoft
RedaktørPå regionernes sygehuse er man formentlig tilfreds med, at der er kommet flere penge, end der plejer, og lige så meget, at størstedelen af pengene ikke er øremærket til alle mulige initiativer.
Ole Toft
Sundhedspolitisk analytiker, Altinget
Et løft på 600 millioner kroner årligt til den regionale psykiatri. Det var den største sundhedspolitiske sejr i årets finanslovsaftale, som landede mandag aften.
Det har især været Enhedslisten, der under forhandlingerne har presset på for at skaffe penge til psykiatrien, og det var en stolt Pernille Skipper (EL), der mandag kunne levere på området:
"Vi har fra allerførste dag, vi gik ind i forhandlingslokalet, krævet markante forbedringer af psykiatrien. Det har vi fået med 600 millioner kroner årligt til et akut løft," sagde hun ved præsentationen af aftalen.