Forskere: Robusthedskommissionens anbefaling om at styrke forebyggelsesindsatsen er ikke nok

I en tid præget af stigende sundhedsudfordringer og de omkostninger, der følger med dem, er det mere presserende end nogensinde at søge løsninger, der går ud over det traditionelle behandlingsparadigme.

Robusthedskommissions anbefaling om at styrke forebyggelsesindsatsen er et skridt i den retning, og kommissionens fokus på større ambitioner for den strukturelle forebyggelse giver i vores optik god mening.

Det er afgørende, at vi som samfund påtager os ansvaret for at skabe sundere omgivelser og understøtte, at sunde valg er lette og attraktive. Men det er naturligvis ikke nok at komme med anbefalinger, der skal følge ressourcer med opgaven.

Strukturel forebyggelse har vist sig at være en af de mest effektive måder at forbedre folkesundheden på. Et sådant koncept indebærer ikke kun individuelle valg, men også ændringer i de strukturer og rammer, der omgiver os.

Et centralt eksempel er regulering og lovgivning, der kan påvirke folks sundhedsvalg. Et andet er at øge tilgængeligheden af sunde muligheder og tilbud.

Ulighed i sundhed

Sundhedsudfordringer er ikke jævnt fordelt i befolkningen, og der eksisterer betydelig ulighed i sundhed mellem sociale grupper. For at reducere social ulighed i sundhed er det nødvendigt at handle på flere niveauer.

For det første kan man reducere de bagvedliggende årsager som ulighed, børnefattigdom og uddannelsesniveau. Den type strukturelle indsatser kan forebygge fremtidige sundhedsproblemer gennem mere lige muligheder for alle.

Derudover bør der lægges vægt på at reducere risikofaktorer, der er forbundet med social ulighed i sundhed. Det kan eksempelvis være rygning og alkohol.

Det er vigtigt at forstå og tage fat på de sociale forskelle i sygelighed og konsekvenser af sygdom for forskellige grupper

Forskere
Se afsendere i faktaboks

Strukturel forebyggelse kan her spille en central rolle i at gøre sunde valg lette og attraktive og usunde valg mindre tilgængelige (eksempelvis ved at gøre dem dyrere eller mindre synlige). 

Endelig er det vigtigt at forstå og tage fat på de sociale forskelle i sygelighed og konsekvenser af sygdom for forskellige grupper. Det indebærer, at sundhedsvæsnet er tilgængeligt og relevant for alle, uanset social position.

Hvis vi – som Robusthedskommissionen foreslår – skal fremme fysisk aktivitet gennem strukturel forebyggelse, så skal der fokus på bagvedliggende årsager, der for fysisk inaktivitet er de samme som for en række andre sundhedsvaner – det gælder eksempelvis uddannelsesniveau, opvækst og socialt nærmiljø.

Indretning til bevægelse

I tråd med Robusthedskommissionens ambitioner er det afgørende, at vi som samfund tager ansvar for at skabe sundere rammer 

Forskere
Se afsendere i faktaboks

Dernæst handler det også om at indrette rammerne – eksempelvis de lokalområder, hvor vi bor – til at fremme fysisk aktivitet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i kommunerne samarbejdes om at fremme fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder. Det handler konkret om byplanlægning, der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen, infrastruktur der fremmer aktiv transport, let adgang til idrætsfaciliteter, let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet, fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner, aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner, samt fremme af motion og bevægelse i skolen.

Herudover vil målrettede idrætstilbud være en mulighed for at fremme fysisk aktivitet i grupper med særlige behov. Idrætsforeningerne spiller allerede en uvurderlig stor rolle i det arbejde men der er – som beskrevet i et tidligere debatindlæg – et stort behov for at tiltrække dem, der ikke allerede er fysisk aktive, da det her sundhedsgevinsten er størst.

Endelig er der behov for at sikre den samme høje kvalitet og effekt af både behandling og rehabilitering i sundhedsvæsnet. Det er ikke altid tilfældet i dag.