Kommuner skal straffes hårdere for at lade borgere ligge i psykiatriens senge

UDSPIL: Regeringen vil gøre det dyrere for landets kommuner at lade psykisk syge blive i en hospitalsseng i psykiatrien efter endt behandling. S bakker op, mens KL stejler.

Regeringen vil bruge økonomisk tvang til at få kommuner til at sikre de fornødne tilbud, så deres psykisk syge borgere ikke skal være indlagt unødigt længe i behandlingspsykiatrien.
Regeringen vil bruge økonomisk tvang til at få kommuner til at sikre de fornødne tilbud, så deres psykisk syge borgere ikke skal være indlagt unødigt længe i behandlingspsykiatrien.Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Alt for mange færdigbehandlede patienter optager sengepladser på de psykiatriske hospitaler, fordi kommunerne ikke kan anvise det rette tilbud til dem.

Det mener regeringen, som med sin nye handlingsplan for psykiatrien vil gøre det dyrere for kommunerne at lade deres borgere optage pladser i den pressede psykiatri efter endt behandling.

”Vi kommer til at hæve færdigbehandlingstaksterne i psykiatrien, så kommunerne får et økonomisk incitament til i langt højere grad at sørge for, at folk kommer godt videre, når de er færdigbehandlede,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), da hun præsenterede regeringens nye udspil i fredags.

Dokumentation

Regeringen vil øge færdigbehandlingstaksten

For at styrke kommunernes incitament til at hjemtage patienter ved endt behandling i sygehuspsykiatrien vil regeringen fremsætte et lovforslag i februar 2019, der indebærer implementering af en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien.

Færdigbehandlingstaksten skal understøtte, at færdigbehandlede patienter oplever en øget sammenhæng i deres forløb og bliver udskrevet efter endt behandling til en social indsats i kommunen uden unødig ventetid på hospitalet.

Færdigbehandlingstaksten vil på den måde også understøtte, at der frigøres kapacitet i psykiatrien til behandling af de patienter, som har behov.

Den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien vil implementeres som en justeret pendant til den færdigbehandlingstakst, som blev indført i somatikken i 2017.

Kilde: Regeringens 'Handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025'


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024