Organisationer om psykiatriplan: Gode takter, men de varme hænder mangler
HANDLINGSPLAN: Der er mange gode overskrifter i regeringens psykiatrihandlingsplan, men både fagforeninger og interesseorganisationer savner flere hænder og flere penge til at finansiere de 43 initiativer i handlingsplanen.
Simon Lessel
RedaktørDer mangler finansiering til at gennemføre de positive takter.
Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte
Gode initiativer. Ros for de overordnede linjer. Mange gode målsætninger. Nødvendigt livtag med psykiatrien.
Sådan lyder reaktionerne samstemmigt fra faglige organisationer som FOA, Dansk Sygeplejeråd, KL og Rådet for Socialt Udsatte, der alle roser de overordnede træk i regeringens psykiatrihandlingsplan, som så dagens lys i fredags.
Lige indtil de alle sammen når til det store men i deres reaktion på handlingsplanen. For takterne i planen er sådan set gode nok, lyder karakteristikken. Men de førnævnte organisationer savner dog alle en klarere plan for, hvordan de positive takter skal finansieres.