Skuffelse: Psykiatrihandlingsplan indeholder ingen ekstra sengepladser

Først var de glade, men i dag har piben fået en anden lyd.

Det gælder Dansk Psykiatrisk Selskab, som var ude med ros til regeringen, da den med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen fredag fremlagde en handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025. 

"Sengepladser har i flere år været et tabuord. Ingen har villet høre, når vi hos DPS sagde, at vi har fået nedlagt for mange senge. Så på den måde er det lidt af et gennembrud," sagde formand Gitte Ahle til Altinget med henvisning til udmeldingen fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om oprettelsen af nye psykiatriske intensivafdelinger.

Også i regeringens egne rækker herskede der tilsyneladende den opfattelse, at flere sengepladser var en del af planen.

Sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA) skrev således fredag på Twitter: "I nyt psykiatriudspil har det bl.a. været vigtigt for mig og LA med flere sengepladser."

I nyt psykiatriudspil har det bl.a. været vigtigt for mig og LA med flere sengepladser. Permanente brugerstyrede senge. Større indsats overfor patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Øget samarbejde med private. #dkpol #sundpol pic.twitter.com/eZJWtuSQjU

— May-Britt Kattrup (@MayBrittKattrup) September 21, 2018

Nærlæser man udspillet, fremgår det imidlertid, at planen ikke indeholder en krone til flere sengepladser. Derimod er der afsat 70 millioner kroner til at opkvalificere eksisterende sengepladser. 

På spørgsmål til sit tweet har May-Britt Kattrup sendt et skriftligt svar til Altinget:

“Regeringen tilføjer mere end 2,1 milliard kroner ekstra til psykiatrien, og det skal lede til flere senge. Om det så er præcist 50 eller lidt flere eller færre er en forhandling med regionerne. Det er regionerne opgave at oprette tilstrækkelige sengepladser, og det ansvar bør de leve op til. Ellers sætter det endnu engang spørgsmålstegn ved regionernes eksistensberettigelse.”

May-Britt Kattrup peger endvidere på, at der er ledig kapacitet i den private psykiatri:

"Jeg så også meget gerne, at regionerne starter med at bruge den ledige kapacitet, som er til stede i det private. Der står tomme senge på Privat Hospital Skovhus i Nykøbing Sjælland, på trods af at hospitalet har aftale med regionerne og endda er billigere end det offentlige.”

Nye sengepladser, ikke flere
Misforståelsen er tilsyneladende opstået på grund af forskellige tolkninger af ordet "nye" i formuleringen "Regeringen vil oprette nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien".

Formuleringen er blevet opfattet som et tilsagn om nye sengepladser i betydningen flere – og ikke bare en ny type sengepladser.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vedstår over for Altinget, at der i handlingsplanen ikke er afsat penge til flere sengepladser. Hun henviser til de aftaler, regeringen har lavet med regionerne:

"De intensive afsnit skal oprettes i hjertet af de psykiatriske afdelinger, og derfor lægger vi op til at bruge 70 millioner kroner på at opgradere eksisterende pladser. Men det ændrer ikke på, at der i de aftaler, vi har lavet med regionerne, er lagt op til, at der skal kigges på den samlede kapacitet."

Men det er ikke en del af handlingsplanen, at I sikrer et kapacitetsløft?

"Atså, regionerne har fået penge. Også øremærkede penge til at sikre flere sengepladser. Og det kommer vi selvsagt til at følge op på," siger Ellen Trane Nørby.

De seneste tal for sengepladser i psykiatrien viser, at der i 2016 var 2905 sengepladser på landsplan. Det er et fald på 241 sengepladser i psykiatrien siden 2010.

Skuffede aktører
Hos Dansk Psykiatrisk Selskab er skuffelsen stor, da man havde fået indtryk af, at der var afsat varige midler til 50 nye sengepladser:

"Vi er selvfølgelig meget kede af, at det viser sig, at der ikke er tale om flere senge," siger Gitte Ahle, der peger på, at nye sengepladser er nødvendige for at nedbringe tvang, undgå genindlæggelser og undgå afvisninger i akutmodtagelserne og for tidlige udskrivninger.

"Det er også nødvendigt, hvis vi skal rekruttere personale til psykiatrien og holde på dem, som allerede er der. Ingen kan holde til at arbejde under forhold, hvor man ikke kan give patienterne en ordentlig behandling," siger Gitte Ahle.

Den bekymring deler Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

"Det er ikke ambitiøst nok at komme med en stor psykiatrihandlingsplan uden at tage hul på problemet med utilstrækkelig kapacitet. Vores medlemmer fortæller, at de har for lidt tid sammen med patienterne, og at patienterne udskrives, før de er klar til at komme videre," siger Grete Christensen.

Usikkerhed om kapacitetsproblemer
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby kalder det "en hardcore driftsherreopgave" at vurdere, om der skal ske et kapacitetsløft. Hun henviser til, at der nogle steder er ledig kapacitet:

"For eksempel var belægningsprocenten i Esbjerg alt for lav, og der var konsekvent tomme pladser. Derfor har Region Syddanmark flyttet pladser fra Esbjerg til Odense, hvor de manglede. Det er regionernes ansvar," siger hun.

Til gengæld lægger regeringen med psykiatrihandlingsplanen op til at forbedre kapaciteten indirekte. Det skal ske ved at hæve færdigbehandlingstaksten, hvilket ifølge ministeren vil få betydning, fordi færdigbehandlede patienter optager et antal psykiatriske sengepladser. Ved præsentationen af psykiatrihandlingsplanen fortalte sundhedsministeren således, at omregnet til sengepladser var cirka 65 pladser optaget af færdigbehandlede patienter hele året i 2017.

Ifølge KL løser det imidlertid ingen problemer at straffe kommunerne med en høj færdigbehandlingstakst. 

”Der er grundlæggende tale om mennesker, som burde have lov til at være i de faste trygge rammer, som kun et psykiatrisk sygehus kan tilbyde, som lovgivningen ser ud i dag,”  skriver næstformand for KL’s socialudvalg Ulrik Wilbek (V) i en mail til Altinget.

Gitte Ahle mener ikke, det giver mening at tale om ledig kapacitet:

"Vi kender ikke til ledig kapacitet nogen steder, men der er en tendens til at opgøre antallet af ledige senge lige efter stuegang, hvor vi har udskrevet de mindst syge af de meget syge patienter for at få plads til nogle, som har det værre," siger hun til Altinget og tilføjer:

"Hvis man opgjorde antallet af ledige senge klokken syv om morgenen, er der ingen pladser – som i nul. Så hverdagen efter fremlæggelsen af psykiatriplanen er altså, at de sygeste psykiatriske patienter er nøjagtig lige så dårligt stillet som før."

Artiklen er opdateret 01.10.2018 med citater fra May-Britt Kattrup