Regeringen overvejer at skære i ministerier i jagten på konsulentbesparelser
KONSULENTER: Regeringen pønser på at lave besparelser i ministerierne for at nedbringe konsulentudgifter, viser et internt regeringsnotat, som Altinget er kommet i besiddelse af. “Præcis, hvad vi frygtede,” lyder det fra Radikale Venstre.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDet her er præcis, hvad vi frygtede. I mine ører lyder det som manglende politisk mod til at sige, hvad det er for konsulenter, som Socialdemokraterne synes gør det dårligt, eller der ikke er brug for.
Sofie Carsten Nielsen
Finansordfører, Radikale Venstre
Hvis man politisk ønsker en reduktion, så lyder det her i mine ører ganske fornuftigt.
Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig organisation og ledelse, Syddansk Universitet
Regeringen kan ikke tvinge besparelser igennem på ministeriers konsulentforbrug.
Derfor har embedsmændene i Finansministeriet udarbejdet et forslag om, at regeringen kan hente besparelser ved en “generel rammereduktion”.
Det viser et internt regeringsdokument fra 5. september, som Altinget er kommet i besiddelse af. Notatet indeholder et udkast til de overordnede prioriteringer for finanslovsudspillet 2020.