Sundhedsaktører: Vi skal inddrage klinisk forskning i diskussionen af fremtidens sundhedsvæsen

Takket være den tillid, som Karen og tusindvis af andre patienter viser sundhedsvæsenet, når de deltager i kliniske forsøg, forbedres behandling og pleje. Det er en tillid, vi skal værne om ved at gøre den kliniske forskning endnu bedre og endnu bredere, så den kan nå ud til alle.

Sundhedsvæsenet bliver bedre

Danmark er førende indenfor kliniske forskning. Det flytter sundhedsvæsenet, så det hele tiden bliver bedre ved til at gøre vores læger og sygeplejersker dygtigere til deres arbejde.

Vi får en viden og en erfaring, som er langt større end vores lands størrelse ellers berettiger os til. Det har blandt andet bidraget til den verdensklasse kræft- og hjertebehandling, vi har i dag. Men der er risiko, for at læger og sygeplejersker ikke får tid til kliniske forskning, fordi behandling og pleje kalder.

Klinisk forskning er rygraden i den Life Science-sektor, der lige nu er drivkraften i dansk økonomi.  

Marianne Pilgaard m.fl.

De læger og sygeplejersker, der forsker bruger ofte en del af deres fritid på det, mens dem der gerne vil starte på forskning kan mangle ressourcer og tid til at komme i gang. Dette skyldes blandt andet, at der er en stor administrativ opgave forbundet med klinisk forskning.

Derfor skal vi forbedre forskningsstrukturerne, engagere andre faggrupper end læger og sygeplejersker og reducere de betydelige administrative byrder, som står i vejen for den kliniske forskning.

De forbedrede behandlingsmuligheder er en af årsagerne til, at danskerne lever længere end tidligere. Skal den udvikling forsætte, er det vigtigt, at klinisk forskning bliver en mere integreret del af driften i alle dele af sundhedsvæsenet, så sygdomsområder der lige nu har svære kår, kan opbygge den nødvendige kapacitet til forskning.

Det vil komme patienter med eksempelvis sjældne sygdomme, psykisk sygdom og multisygdomme til gavn – områder hvor der i dag ikke er meget klinisk forskning.

Samfundet får en uerstattelig værdi

Danmark er det land i Europa, hvor der gennemføres flest kliniske forsøg målt i forhold til indbyggertallet. Det er ikke helt tilfældigt. Det skyldes i høj grad patienternes og myndighedernes tillid til den kliniske forskning samt den stærke tradition for offentligt-privat samarbejde indenfor sundhedsområdet. Samtidig er klinisk forskning også et vigtigt led i værdikæden for Life Science.

Den kliniske forskning i Danmark skaber nye danske arbejdspladser. Den er desuden med til at skabe det miljø, som fremtidens Life Science-industri bygger på, og som gør det attraktivt at flytte forskning og produktion til Danmark, hvilket igen sikrer mange arbejdspladser.

Den økonomiske vækst i Danmark i 2023 skyldes Life Science-industrien i en sådan grad, at Danmark ville have en negativ vækst i bruttonationalproduktet på 0,1 procent sidste år, hvis man trækker Life Science-industriens bidrag fra. I stedet oplevede vi en stigning på hele 1,8 procent.

Danmark er det land i Europa, hvor der gennemføres flest kliniske forsøg målt i forhold til indbyggertallet.

Marianne Pilgaard m.fl.

Life Science-industrien stod for 19 procent af den danske eksport i 2023, hvilket svarer til 176 milliarder kroner. Det er en fordobling på ti år.

Potentiale til meget mere

På en række parametre har Danmark forudsætningerne for at få endnu mere ud af vores kliniske forskning. Vi er førende i verden, når det handler om digitalisering af sundhedsvæsenet og opbygning af sundhedsregistre.

Vi har investeret substantielt i Nationalt Genom Center og personlig medicin nyder en betydelig politisk opbakning. Vi har borgernes tillid og bliver bedre og bedre til at inddrage patienter i både behandling og forskning.

Hvis vi i Danmark fortsætter den gode stil og fremmer samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen, private virksomheder og civilsamfundet (patient- og pårørendeforeninger) om klinisk forskning, er der potentiale til meget mere.

Men det kræver, at vi lægger til i stedet for at trække fra. Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at inddrage klinisk forskning i den omfattende diskussion af fremtidens sundhedsvæsen, der skydes i gang lige om lidt, så den bliver en del af løsningen.

For klinisk forskning er grundlaget for et sundhedsvæsen, som forbedrer patientens liv, udnytter ressourcerne optimalt, øger personalets faglighed og velstanden i samfundet.