Brosbøl lander vandsektorforlig uden skatteløsning

AFTALE: Efter næsten et års forhandlinger lykkedes det til sidst miljøminister Kirsten Brosbøl at lande et forlig om reform af vandsektoren. Forliget løser ikke problemet med selskabernes ekstra skattebetalinger, men hæver til gengæld barren for selskaber, som kan undtages benchmarkregulering.

Miljøminister Kirsten Brosbøl præsenterer sammen med Henrik Høegh og Daniel Rugholm resultatet af et års forhandlinger om reform af vandsektorloven.
Miljøminister Kirsten Brosbøl præsenterer sammen med Henrik Høegh og Daniel Rugholm resultatet af et års forhandlinger om reform af vandsektorloven.Foto: Miljøministeriet fra Twitter
Klaus Ulrik Mortensen

Alle kender historien om drengen, hvis får blev ædt, da ulven til sidst viste sit glubske fjæs.

Og ligesom landsbyfolket, der blev trætte af at smide alt, hvad de havde i hænderne, for at komme den klejne fårehyrde til undsætning, er mediernes dækning af fremskridt i vandsektorforhandlingerne de seneste måneder ebbet ud.

Mest fordi ingen turde tro på, at der for alvor var noget at forhandle om. Men sent onsdag eftermiddag viste det sig så, at der alligevel var noget om snakken, og nu er den her: Aftalen om en reform af vandsektorloven, som skulle være præsenteret i efteråret, men efterfølgende måtte så grueligt meget igennem, før den kunne blive fældet ned på skrift.

Et af de centrale punkter i aftalen er, at de største vandselskaber fremover ikke kun skal sammenlignes på økonomisk effektivitet, men at man også skal inddrage miljømæssige forhold: Hvor godt de renser vandet, hvor meget energi de kan få ud af spildevandet, og hvor meget de gør for at forhindre drikkevandsforureninger.

Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået hævet grænsen for, hvilke selskaber der skal benchmarkes, og næsten alle forbrugerejede vandselskaber slipper.

Hans Chr. Thoning
Medlem af Miljøudvalget, Venstre

“Det danske vand er vores allesammens, og derfor skal det blive på forbrugernes og fællesskabets hænder. Rent drikkevand er kronjuvelen i dansk miljøpolitik. Dansk vandteknologi er verdensførende og giver grønne eksportmuligheder, der kan skabe flere grønne jobs til danskerne,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Mere kvalitet, mindre bøvl
Forventningen er, at aftalen vil frigive ressourcer til vandselskabernes kerneopgaver. Ressourcer, som hidtil - og under højlydt kritik fra selskaberne - er gået tabt i administrativt bøvl. Det skal med andre ord blive enklere at være vandselskab, som det lyder i Miljøministeriets pressemeddelelse.

“I dag bruger vandforsyningerne alt for meget tid på papirarbejde. Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået hævet grænsen for, hvilke selskaber der skal benchmarkes, og næsten alle forbrugerejede vandselskaber slipper. Fremtidens kode i vandsektoren bliver samarbejde til glæde for eksport og beskæftigelse,” siger Hans Chr. Thoning fra Venstre.

Man forventer, at reformen vil føre til effektiviseringer for cirka 1,3 milliarder kroner. Bag aftalen står alle partier undtagen Liberal Alliance.

Her er de punkter, som parterne selv fremhæver som de vigtigste:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024