Dansklærer: Elevernes fordybelse er på evig prøve i vores digitale tid

Af Birgitte Darger 
Underviser i dansk på Christianshavns Gymnasium, formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf

Jeg underviser i dansk i gymnasiet.

Fra det udsigtspunkt er det interessant at prøve at overskue de mange meninger der er om det jeg laver. Er der tale om faglighed for mine elever? Ja, mener jeg. Faglighed med forhindringer, men ja, faglighed.

Debatten om faglighed viser vi har forskellige fagsyn, forskellige syn på hvordan eleverne lærer bedst, hvad undervisning er, hvordan fag samarbejder og så videre. Det virker som om at er man ikke enig i fagsynet, slår man løs på hinanden med fagligheden. Men findes faglighed som en objektiv størrelse?

Dansklærere bærer for eksempel rundt på forskellige fagligheder formet af blandt andet studie-tidspunkt og universitet. Så taler vi overhovedet om det samme?

I rapporten fra EVA om faglighed i gymnasiet udredes begrebet således at man analytisk kan skelne mellem den faglighed som intenderes gennem blandt andet læreplanerne, den som lærerne implementerer, og endelig den faglighed eleverne opnår. Så er vi så langt.

Eleverne skal opleve vigtigheden af den “søgemaskine” de har mellem deres ører, og af andre faglige vidensressourcer. De skal opleve det givende i fordybelsen uden notifikationernes bimlen.

Birgitte Darger
Formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf

Undersøgelsen reflekterer derudover åbent over sit eget faglighedsbegreb, begrunder afgrænsningen til den intenderede faglighed og lægger datamateriale plus metode frem så man kan efterspore både resultaterne og vejen til dem. Så vidt så godt.

Jeg gør fra start mine elever opmærksomme på en faglig dyd: ikke at udtale sig om mere end man har belæg for. Jeg har undervist på AVU, KU, hf og stx gennem snart 30 år, og den dyd har ikke ændret sig. Men verden har ændret sig.

Udfordrende præstationsræs
Betingelserne for brug af og tilgang til viden har ændret sig. Respekten for den faglige viden som findes i forskningen, har ændret sig. Skolen er heller ikke et sted eleverne opfatter som en indlysende autoritet, ganske som politikere ikke opfatter forskningen som en autoritet.

“Hvad siger teksten?” “Kan du dokumentere det du siger?“ “Find citatet du kan bruge som belæg for din tolkning”, siger vi til eleverne.

De synes ofte en masse, og vi kan få vidunderlige diskussioner om alt, men fra min dansklærer-position hævder jeg at de må læse tekster i dybden, lytte, også til teksternes selvmodsigelser, være nysgerrige på nuancerne og finde citater der understøtter deres læsninger.  “Jeg er ikke enig”, svarer en elev måske. “Fint”, vil jeg svare. “Så må du argumentere, stadig ved hjælp af teksten.”

Der kan gå lang tid mens klassen dyrker denne samtale og nære tekstlæsning, hvis altså eleverne er med på fordybelsen.

De må stille ind på langsomhed, turde lave vildskud, turde sige noget andet end det læreren har på tungen, og ikke halse mod løsningen. Det kræver lytten til hinandens læsninger og mod på at stille opklarende spørgsmål uden frygt for at udstille hinanden og sig selv.

Denne klassesamtale oplever jeg som udfordret. Af præstationsræs hvor eleverne tror de i hver time skal sige “det rigtige”.

Af at “det rigtige” hentes ind ukritisk fra alle mulige kilder ude i verden, uden for den kontekst som deres dansktimer udgør, og uden kildehenvisninger eller refleksion over afsenderens troværdighed med videre.

Faglighed på prøve
Lærernes og fagets vidensmonopol er rystet, og i timerne hentes ukontrollerbar, uigennemskuelig og uendelig viden ind. Med nettet er spørgsmål om viden og fakta fundamentalt forandret, ikke kun i skolen.

Det er samme tendens der ses når unge fravælger HPV-vaccine, og når ministre ikke vil lytte til forskeres arbejde. Fagligheden undsiges, mens ekkokamrenes holdninger ophøjes som sandheder.

Vi skal være faglige i denne kontekst og må faktatjekke viden både på nettet og andre steder sammen med eleverne (og ikke hele tiden faktatjekke eleverne). Eleverne skal opleve vigtigheden af den “søgemaskine” de har mellem deres ører, og af andre faglige vidensressourcer. De skal opleve det givende i fordybelsen uden notifikationernes bimlen.

Intentionen i dansk er at eleverne opnår og kan anvende viden med respekt for nuancer og for andres faglighed, og at de får tillid til at de selv kan argumentere med indlevelse, nysgerrighed og belæg og vil blive lyttet til på samme betingelser.

Det er en del af den intenderede faglighed hvilket man også kan læse af EVA-rapporten (eksempelvis på side 55), og det er en faglighed som placerer faget i verden.