Ekspertgruppe: Vores anbefalinger om køn er ikke woke. De skal få drenge til at klare sig bedre i gymnasiet

Alle anbefalingerne har som mål at gøre op med de forudfattede kønsstereotype forventninger og normer, der hæmmer elevernes udvikling og trivsel, så børn og unge kan opdage og udleve deres potentiale i barndom, ungdom og voksenliv – uanset deres køn.

Det handler ganske enkelt om at give piger og drenge lige og gode muligheder.

Ekspertgruppens anbefalinger til gymnasiet

Som repræsentanter for de gymnasiale uddannelser er det vigtigt for os at understrege, at vi på skolerne skal tage hånd om de udfordringer og mønstre, der omhandler både drenge og piger. 

Anbefalingerne fra ekspertgruppen lægger da også op til, at ledere, lærere og elever sammen tager hul på drøftelser af bevidste og ubevidste stereotype opfattelser af køn, og de forventninger vi møder hinanden med i vores forskellige roller i gymnasiet.

Det handler ganske enkelt om at give piger og drenge lige og gode muligheder.

Helene Caprani, Dorte Fristrup og Peter Møller Mink

Konkret ønsker ekspertgruppen, at ”Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med gymnasierne udvikler inspirationsmateriale til, hvordan man kan fremme deltagelseskultur på de gymnasiale uddannelser.”

Denne anbefaling er begrundet med, at nogle drenge dels tager for afslappet på de forventninger, der er til deres faglige indsats og deltagelse i gymnasiet, og dels ikke ser værdien af uddannelse i samme grad som pigerne.

Samtidig kan denne tilgang have en selvforstærkende og negativ faglig effekt, hvis lærerne møder eleverne med kønsspecifikke og stereotype forventninger til, at piger er mere flittige og pligtopfyldende end drenge.

Stereotyper i undervisningen

I undervisningen kan vi tage fat på denne udfordring på mange måder.

Vi kan for eksempel være opmærksomme på at blande drenge og piger i klassen og i gruppearbejdet, på at undgå kønsstereotyper i opgavefordelingen – eksempelvis med piger i rollen som gruppens sekretær – og på, hvordan vi omtaler og adresserer eleverne med udtryk, der sætter dem i bås.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en opgave, der skal ligge på den enkelte undervisers bord.

Den kræver en kollektiv drøftelse om vores forskellige forventninger til og opfattelser af drenge og pigers præstationer og faglighed, og hvordan de forventninger kan manifestere sig i uhensigtsmæssige kønsstereotyper – bevidst eller ubevidst.

Fra forskningen ved vi i øvrigt, at drenge med anden etnisk baggrund end dansk fra svage socioøkonomiske miljøer er særligt udsatte for at blive mødt med lave faglige forventninger i folkeskolen og gymnasiet. Det må vi naturligvis søge at modvirke.

Vi har altså en ganske velbegrundet formodning om, at gymnasielever kan øge deres faglige udvikling og trivsel, hvis lærerne ved mere om læringsmønstre og eventuelle kønsspecifikke forventninger til eleverne.

Derfor anbefaler ekspertgruppen også, at gymnasielærere i pædagogikum skal lære, hvordan forskellige arbejds- og undervisningsformer og klasserumsledelse kan bidrage til at fremme ligestilling mellem kønnene.

Endelig foreslår vi, at Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter en analyse af årsagerne til, at vi oplever forskelle mellem standpunkts- og prøvekarakterer for drenge og piger indenfor alle fagområder i gymnasiet.

Anbefalingerne skal ud at arbejde

Det er vores håb og forventning, at de samlede anbefalinger fra ekspertgruppen får en central placering i arbejdet med køn og ligestilling i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser, og at vi på gymnasieuddannelserne tager de specifikke anbefalinger til os og bruger dem aktivt i dagligdagen.

Vi må alle arbejde med vores bevidste eller ubevidste fordomme og stereotype opfattelser.

Helene Caprani, Dorte Fristrup og Peter Møller Mink

Vi må alle arbejde med vores bevidste eller ubevidste fordomme og stereotype opfattelser – også af køn.

Det første skridt på vejen er, at vi i fællesskab, både elever, lærere og ledere, ude på gymnasieskolerne jævnligt drøfter og finder løsninger på, hvordan vi sammen håndterer og nedbryder disse udfordringer.

Vores børn og unge har ret til lige muligheder i uddannelse uanset køn, og som samfund har vi både i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet hårdt brug for at kunne tiltrække alle talenter. Det kræver et opgør med stereotyperne og den kønnede opdeling og ulighed i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, som vi ser i dag. 

Vi ønsker, at gymnasierne bliver en del af løsningen. Derfor skal ekspertgruppens anbefalinger ud at arbejde på skolerne. Kun derved kan vi modvirke, at drenge generelt klarer sig dårligere fagligt og får lavere karakterer end piger i både folkeskolen og gymnasiet.