EVA: Større fokus på elevernes trivsel kan styrke erhvervsuddannelserne

Vi bør satse på mere praksisnær undervisning, bedre overgange til og fra lærepladser og mere støtte til sårbare unge, hvis vi vil styrke erhvervsuddannelserne, skriver Christina Laugesen, der er områdechef for ungdomsuddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut.

Skal vi lykkes med at forløse potentialet hos de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, så er støtte i overgangen til erhvervsuddannelse af central betydning, skriver skriver Christina Laugesen. — Skal vi lykkes med at forløse potentialet hos de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, så er støtte i overgangen til erhvervsuddannelse af central betydning, skriver skriver Christina Laugesen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Christina Laugesen

Fhv. områdechef for ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har i de sidste mange år – med rette – talt meget om, hvordan vi kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

Og i regeringens seneste folkeskoleudspil kan forslag om mere praksisfaglighed, juniormesterlære og markant færre faglige mål ses som aktuelle bud på, hvordan vi skaber en mere verdensvendt folkeskole, hvor også vejen mod erhvervsuddannelserne styrkes.

Men i debatten om, hvordan vi kan få flere unge til at se mod erhvervsuddannelserne, har vi haft tendens til at skubbe en anden central debat af dagsordenen – nemlig hvordan erhvervsskolerne i højere grad kan lykkes med at skabe trivsel og øge gennemførelsen for de unge og voksne, som allerede i dag vælger erhvervsuddannelserne til.

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne.

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Det er uheldigt, for trivsel og gennemførelse har også stor betydning, hvis vi skal få flere unge til at se mod erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse.

Lad os derfor zoome ind på, hvordan erhvervsskolerne kan mindske frafald og øge trivslen for unge og unge voksne på erhvervsuddannelserne.

En vigtig pointe er nemlig, at trivsel og frafald hænger tæt sammen. Sandsynligheden for, at en elev falder fra efter et år på en erhvervsuddannelse, stiger markant, hvis eleven ikke trives.

EVA viste i en undersøgelse fra 2021, at sandsynligheden for frafald efter et år er 32 procent blandt elever med den laveste trivselsscore, men kun tre procent blandt de elever, der trives bedst. Den pointe understreger, at trivselsarbejdet i bred forstand er vigtigt på erhvervsskolerne.

Når regeringen og Folketinget skal forhandle udmøntningen af de ekstra 900 millioner kroner om året til erhvervsuddannelserne, bør frafald og trivsel stå centralt – og tre centrale pointer fra forskning og undersøgelser viser, hvordan det understøttes bedst.

Lærernes kompetencer

For det første skal vi styrke lærernes kompetencer til at skabe praksisnær og helhedsorienteret undervisning. Den dygtige lærer er måske ikke overraskende den vigtigste ingrediens i høj faglig trivsel.

Stærke lærer-elev-relationer har også afgørende betydning for elevers motivation og faglige selvtillid
Christina Laugesen
Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

Faglig trivsel styrkes, når undervisningen er praksisnær, skaber sammenhæng mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske del, og når lærerne formår at vise, hvordan eleverne kan bruge det lærte i deres videre arbejdsliv.

Lærerne er vigtige rollemodeller og repræsentanter for deres fag, og stærke lærer-elev-relationer har også afgørende betydning for elevers motivation og faglige selvtillid.

Derfor vil en investering i lærernes relationskompetencer og kompetencer til at skabe praksisnær undervisning være af stor betydning for at understøtte faglig trivsel og mindske frafald.

Samspil mellem skole og læreplads

Erhvervsuddannelsernes allerstørste styrke er vekseluddannelsesprincippet, som betyder, at uddannelsesforløbet skabes gennem et tæt samspil mellem skole og læreplads. Når det lykkes allerbedst, er der tæt sammenhæng og faglig integration.

Læs også

Uddannelsesforbundet: Vi skal sikre bedre rammer til erhvervsskolernes lærere

Debat

Men undersøgelser viser også, at virksomheders og elevers forventninger ikke altid er sammenfaldende, og at forskelle i forventninger og forståelsen af oplæringsperiodens formål kan føre til frafald. Det er desuden et særligt opmærksomhedspunkt, at en høj andel af de elever, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS) for psykiske funktionsnedsættelser, ikke får støtten med sig i oplæringsperioderne.

Det er derfor oplagt at sætte fokus på, hvordan erhvervsskolernes og lærepladsernes samarbejde og koblingen mellem de to arenaer kan styrkes, og på hvordan flere unge får støtte med ud på lærepladsen.

SPS-ordning og sårbare elever

Skal vi lykkes med at forløse potentialet hos de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, så er støtte i overgangen til erhvervsuddannelse af central betydning.

Det særlig vigtigt, at der i den almindelige undervisning også er blik for elevernes forskellige forudsætninger
Christina Laugesen
Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

SPS-ordningen hjælper unge, der har diagnoser, men undersøgelser viser også, at unge uden diagnoser, som ikke er indenfor SPS-ordningen, kan have brug for særlige håndholdte forløb.

Arbejdet med at støtte eleverne styrkes, når skolerne har ansat medarbejdere med et særligt ansvar for elevernes trivsel, og når der findes forskellige tilbud om hurtig og individuelt tilpasset støtte til elever, som af faglige, personlige eller sociale årsager har brug for det.

Og her er det særlig vigtigt, at der i den almindelige undervisning også er blik for elevernes forskellige forudsætninger – for eksempel ved at lærerne arbejder didaktisk med at skabe et inkluderede læringsrum. Ellers er der en risiko for, at særlige støtteindsatser forbliver tiltag, der foregår ved siden af undervisningen, og som ikke løftes ind i undervisningsrummet.

Det er derfor centralt at understøtte skolernes arbejde med gråzoneelever og at skabe gode overgange for elever, som man på forhånd ved har behov for særlig støtte – for eksempel i overgangen fra FGU til erhvervsuddannelser.

Politik har aldrig været vigtigere