Flere penge til fri- og privatskoler: Sådan vil Liberal Alliance styrke det frie valg
DOKUMENTATION: Danskerne skal have mere frihed i hverdagen. Sådan siger Liberal Alliance, der lørdag præsenterer et såkaldt "fritvalgsudspil". Her foreslår partiet blandt andet et højere tilskud til privat- og friskoler og frit valg i sundhedsvæsnet fra dag 1. Se hele udspillet her.
![Liberal Alliance ønsker at koblingsprocenten op på 80 procent. I dag ligger den på 76 procent. Det er en del af partiets "fritvalgsudspil", hvor det blandt andet vil styrke det frie skolevalg.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/183375/53635.jpg)
![Christina Houlind](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5051-christina-houlind-2-48.jpg)
Christina Houlind
JournalistHvis det står til Liberal Alliance, skal private og frie skoler have flere penge, end de får i dag. Den såkaldte koblingsprocent, som er et statstilskud, skolerne får, skal være højere.
Ifølge Liberal Alliance skal koblingsprocenten op på 80 procent. I dag ligger den på 76 procent. Det er en del af partiets "fritvalgsudspil", hvor de blandt andet vil styrke det frie skolevalg.
"Vi vil sætte borgerne i centrum. Vores fritvalgsudspil vil sikre danskerne og de danske familier mere frihed i hverdagen," udtaler Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i en pressemeddelelse.
Se hele udspillet her:
- Partiet vil lave en udvidet fritvalgsordning på daginstitutionsområdet. Det skal styrke rammerne for, at forældre og civilsamfund kan tage større ansvar for børnene og institutionen.
- Kommunerne skal forpligtes til at stille relevante informationer om alle institutioner og dagplejere i kommunen til rådighed for borgerne, for at forældre har den tilstrækkelige viden til at træffe et frit valg.
- Pengene skal derfor altid følge med barnet, så forældre også har mulighed for at passe deres helt små børn hjemme, og private institutioner ikke stilles dårligere end kommunale tilbud.
- Forhøje koblingsprocenten til 80 procent for fri- og privatskoler.
- Borgere skal have udvidet frit valg inden for sundhedssystemet, så der frit kan vælges hospital allerede første dag efter visitering til behandling. I dag kan du vælge frit efter 30 dage.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/150/anders-samuelsen.jpg)