Debat

Landbrugsskoler: Ikke alle unge har brug for at udskyde uddannelsesvalget

Husk de 13.000 unge, der allerede er klar til at vælge uddannelse og erhverv i slutningen af folkeskolen, skriver Lars Møgelbjerg Andersen, Bjarne Ebbesen og Sofus F. V. Hammershøj. 

Nogle unge ved, hvad de vil, og er parate og motiverede allerede i slutningen af folkeskolen. De skal have lov at komme i gang, skriver Lars Møgelbjerg
Andersen, Bjarne Ebbesen & Sofus F. V. Hammershøj
Nogle unge ved, hvad de vil, og er parate og motiverede allerede i slutningen af folkeskolen. De skal have lov at komme i gang, skriver Lars Møgelbjerg Andersen, Bjarne Ebbesen & Sofus F. V. HammershøjFoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er tydeligt, at mange unge ikke er klar til at vælge en profession lige efter folkeskolen og derfor udsætter deres uddannelsesvalg med tre år i gymnasiet - uden nødvendigvis at blive mere afklarede.

De mangler et mere målrettet tilbud, hvor de kan blive klogere, vejledt og introduceret til fag, undervisningsformer og praktisk erfaring, før de kan beslutte sig. 

Men det gælder altså ikke alle. Der findes faktisk omkring 13.000 unge, som hvert år ved, hvad de vil, er parate og motiverede allerede i de sidste år af folkeskolen.

Læs også

Omkring en tredjedel af dem vil også gerne have muligheden for at læse videre, så de vil også gerne have gymnasiale fag på eux.

De glæder sig blot til hurtigst muligt at komme i gang med et fag og en praktisk virkelighed. Så de vælger en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse.

Denne gruppe unge må vi ikke glemme i arbejdet med et nyt tilbud om ungdomsuddannelse.

En unødvendig forlængelse 

En del af dem går på landbrugsuddannelsen i dag. Og de findes faktisk også på mange andre erhvervsuddannelser, eftersom dem, der kommer direkte fra folkeskolen, udgør 20 procent af en ungdomsårgang. Det svarede til knap 13.000 unge i foråret 2024.

På landbrugsuddannelsen udgør de elever omkring 80 procent. Resten er studenter, FGU, har anden erhvervs- eller videregående uddannelse.

Men de 80 procent er altså som 16-årige klar til et fag og et arbejdsliv, sætter pris på garantien for læreplads og er glade for at kunne kombinere deres teoretiske viden med virkeligheden med det samme. Og at uddannelsesvalget er gennemtænkt, og at de trives, vidner gennemførelsesprocenterne om.

For nogle af dem vil en ny ungdomsuddannelse opleves som en unødvendig forlængelse af deres uddannelse.

Lars Møgelbjerg Andersen, Bjarne Ebbesen & Sofus F. V. Hammershøj

Meget få forlader uddannelsen i utide. De fleste er vokset op udenfor de store byer og vælger muligheden for at bo på skolen, mens de tager skoledelen af deres uddannelse.

Den gruppe unge skal også kunne se sig selv som ligeværdige i fremtidens ungdomsuddannelsessystem. Der skal være plads til deres uddannelsesvalg på lige fod med de andre.

For nogle af dem vil en ny ungdomsuddannelse opleves som en unødvendig forlængelse af deres uddannelse.

De skal ikke lades tilbage med følelsen af, at de er med på en lappeløsning, et sidespor eller en overgangsordning, eller at det er mindre rigtigt, at de på et tidligt tidspunkt ved, hvad de vil.

Da Mattias Tesfaye (S) tiltrådte som børne- og undervisningsminister, sagde han blandt andet: ”Lad os sørge for, at vi har et uddannelsessystem, der respekterer hele den brede palet af evner, talent og kundskaber, der er kendetegnet ved et moderne arbejdsmarked.”

Det håber vi også gælder i respekten for de unge, som træffer et tidligt uddannelses- og erhvervsvalg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024