Forskere: Erhvervsgymnasiets fornemmeste opgave skal være, at eleverne mærker fagene på egen krop

Elevernes motivation hænger nemlig tæt sammen med, om de kan mærke faget.

Virkelighedsnære opgaver

Fra forskningen ved vi, at eleverne på erhvervsuddannelserne i dag gerne vil prøve tingene af og bruge kroppen og bevæge sig. Og når de gør det, oplever de at få fornemmelse for faget og lærer noget. 

”Jeg fanger det sådan her, når jeg får lov til selv at sidde med det,” som en af de eud-elever, vi har talt med, udtrykker det.

Opgaverne skal være virkelighedsnære og autentiske.

Arnt Louw, Vibe Aarkrog og Camilla Hutters
Center for viden om erhvervsuddannelser

Det er ikke tilstrækkeligt at høre om faget eller lære fagets teorier – selv om teori er en integreret del af alle erhvervsfag.

Hvis de unge skal blive kloge på, om for eksempel håndværk eller hjemmepleje er noget for dem, skal de have mulighed for at prøve det af selv og arbejde med faget selv.

Når eleverne får lov at prøve faget af, mærker de også faget på, og det er der motivation og afklaring forbundet med. 

Førsteprioritet i tilrettelæggelsen af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse bør derfor være, at uddannelsen i al sit væsen, den fysiske indretning såvel som i tilrettelæggelse og gennemførelsen af undervisning og de lærere, der skal undervise på uddannelsen, emmer af erhvervsfaglighed og af et læringsmiljø, der giver eleverne mulighed for konkrete kropslige erfaringer med erhvervet.

Kun ved at give mulighed for at mærke faget på egen krop klæder vi reelt de unge på til at kunne tage informerede til- og fravalg af uddannelse og fremtidige karriereveje.

Hvordan kan man så gøre det konkret? På erhvervsuddannelserne sker det, når der arbejdes med faglige opgaver, der kræver at teorier, metoder, materialer og redskaber bringes i spil med fokus på at løse opgaven.

Dette kan foregå i værkstedet, men det kan også foregå i et klasselokale. Det er ikke så væsentligt.

Det, der til gengæld er væsentlig, er, at, de opgaver, som eleverne arbejder med, afspejler opgaver eller problemer, man kan stå med på en arbejdsplads.

Opgaverne skal således være virkelighedsnære og autentiske forstået på den måde, at det er et rigtigt problem, som opgaven skal løse. Og at det er det, der er bestemmende for, hvilke teorier, metoder, materialer og redskaber, der bringes i spil og hvordan.

Helhedsorienteret undervisning

Det kalder på, at en erhvervsrettet ungdomsuddannelse skal være baseret på helhedsorienteret undervisning, der forbinder teori og praksis på nogle meningsfulde og autentiske måder.

Undervisningen på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse bør således ikke være styret af teoretiske læringsmål, men af formålet med uddannelsen: Muligheden for at arbejde erhvervsrettet, og at bringe fag i spil med det formål for øje at løse en erhvervsrettet opgave.

Vigtigt her er det, at teori og praksis ikke tænkes som to forskellige ting, men som sammenfiltrede i opgaveløsningen, for sådan tænker de unge det langt hen ad vejen, og sådan lærer de bedst.

Feedback og mestring bør også få en tydelig placering i den nye uddannelse.

Arnt Louw, Vibe Aarkrog og Camilla Hutters
Center for viden om erhvervsuddannelser

Som en af de unge vi har talt med for eksempel sagde om matematik, som hun har haft svært ved i folkeskolen: Det føles også som om, man bringer al sin teori ud i praksis, når man bruger hænderne, og så sidder det næsten mere fast.

Arbejde med autentiske opgaver og helhedsorienteret undervisning imødekommer også mange elevers behov for at røre ved og sanse ellers abstrakte fænomener og begreber.

For eksempel når matematiske beregninger kobles til fremstilling af konkrete og praksisnære produkter i et værksted. På en tømrerlinje skulle eleverne eksempelvis bruge matematikken til at fremstille deres ”egen” tommestok, som de efterfølgende brugte til at løse konkrete tømreropgaver.

Matematikken får på den måde en umiddelbar meningsfuldhed for eleverne, fordi de kan bruge faget som et hjælpeværktøj til praktisk håndtering af opgaver.

Feedback og mestring bør også få en tydelig placering i den nye uddannelse. Forskningen viser generelt, at elever lægger vægt på, at læreren giver dem tydelig, opmuntrende men også udfordrende feedback tæt på – eller sågar undervejs i selve arbejdsprocessen. 

Instantfeedback, kan man kalde det, når lærerne giver små instruktioner, der med det samme bringer eleverne videre i processen og giver dem oplevelse af, om de lykkes med opgaven eller skal gøre noget anderledes.

Man smager for eksempel hurtigt, hvis man har puttet for meget peber i sovsen, ligesom eleverne hurtigt finder ud af, om strømmen er forbundet forkert, når lyset ikke tænder eller kan mærke i hånden, om saven arbejder skævt i skæret.

Det bliver tydeligt for eleverne, når de lærer noget og hvad næste skridt er, ligesom eleverne bliver bevidste om, hvorfor de skal lære et fag.

Modvægt mod præstationskultur

Erhvervsrettet undervisning kan på den måde også udgøre en modvægt til den præstationskultur og det fokus på test og karakterer, som er udbredt både i udskolingen og det nuværende gymnasium.

Vi håber, at man vil lade sig inspirere af de langtidsholdbare elementer.

Arnt Louw, Vibe Aarkrog og Camilla Hutters
Center for viden om erhvervsuddannelser

Dette fordi der her kan skabes et læringsrum, hvor fokus er på at løse opgaven og prøve sig frem snarere end at klare sig godt til eksamen. Derved bliver det også legitimt og sågar lærerigt at fejle, fordi fejl alene er med til at vise, hvad der sker, hvis vi løser en opgave forkert. 

Endelig er det vigtigt at skabe et sammenhængende uddannelses- og undervisningsforløb, sådan at de forskellige fag og dele kobles godt sammen og skaber meningsfulde helheder for eleverne.

Erfaringer fra de nuværende eud- og eux-uddannelser viser, at det kan være svært. Alt for ofte er det eleverne, der skal forbinde uddannelsens forskellige elementer. For eksempel foregår eux-uddannelsen nogle steder på to forskellige matrikler, hvilket betyder, at eleverne skal tage deres gymnasiale fag et sted, og deres uddannelsesspecifikke fag et andet.

Derfor er det vigtigt, at undervisningen i et nyt erhvervsrettet gymnasium er baseret på et reelt samarbejde mellem de forskellige lærergrupper, samt at læreplaner og skemalægning understøtter dette.

Uanset hvilken erhvervsrettet ungdomsuddannelse, der ser dagens lys, håber vi, at man vil lade sig inspirere af de langtidsholdbare elementer, vi her peger på. Samt at der politisk sættes tid og ressourcer af til at udvikle og vidensbasere de nye indsatser, der skal til for at skabe en erhvervsrettet gymnasieuddannelse, der er både attraktiv og meningsfuld for de unge.