SMVdanmark: Tesfayes nye uddannelse bliver et fejlskud, hvis han ikke lærer af fejlene fra Norge

Men djævelen ligger i detaljen. Mange steder i Norge oplever man, at et fælles campusmiljø slet ikke er nok til at få elever fra de forskellige uddannelser til at komme hinanden ved. I stedet er eleverne fra det praktiske og akademiske gymnasium som hund og kat – ikke meget for at komme hinanden ved.

Her kan man indvende, at man stadig kan skabe det gode ungdomsmiljø uden at skulle blande de to institutioner. For hvis hpx’en blander traditionelt kvindedominerende fag som pædagog med de traditionelt mandsdominerede fag som elektriker, så vil det alt andet lige give meget federe fredagsbarer og et bedre ungdomsmiljø, ikke sandt?

Også denne ambition viser sig at være svær at udføre i praksis.

I Norge er der sket det, at man i det praktiske gymnasium primært opretter klasser indenfor de samme faglinjer. Altså går du i klasse med andre, der er interesseret i velfærdsuddannelser, eller andre, der er interesseret i byggeriet, og det giver igen samme problem som tidligere, hvor du primært hænger ud sammen med folk fra din faglinje.

I så tilfælde betyder det ikke så meget, at der på tværs af faglinjerne er stor kønsdiversitet, hvis I ellers ikke kommer hinanden ved. Erfaringerne fra Norge viser her, at der ikke er nogle nemme svar, men meget at være opmærksom på i udførslen af reformen.

Erhvervsuddannelse uden hpx

Det leder så til det næste dilemma, som er, hvordan man skal lægge snittet mellem det akademiske og det praksisfaglige, og hvordan vi rummer de målrettede unge faglærte.

Det vil være noget nær en katastrofe, hvis det praktiske gymnasie også bliver for bogligt.

Kasper Munk Rasmussen og Kristian Eilertsen
Hhv. branche- og uddannelseschef, SMVdanmark, og seniorrådgiver, SMB Norge

Styrken ved de danske erhvervsuddannelser i dag er, at man bliver uddannet praksisnært til sit fag i kontakt med erhvervslivet, der har adgang til state of the art-maskineri.

Den fordel risikerer vi at spille af hånden i Danmark, hvis gymnasierne fremover skal forsøge at lege erhvervsskoler. Det er tæt på at være helt umuligt i praksis, og det viser det norske system.

Her er det vigtigt at minde sig selv om, at selvom for få danske unge vælger erhvervsuddannelserne og frafaldet er højt, så er trivslen på erhvervsskolerne lige så høj som i gymnasiet. Det fortæller os, at erhvervsskolerne grundlæggende fungerer for de elever, der er sikre i deres valg af erhvervsuddannelse.

Erhvervspraktik og tæt samarbejde med erhvervsskolerne er i vores øjne en genvej til at bibeholde styrken ved det danske system i en kommende reform.

Derudover skal vi sikre en så stærk erhvervsretning i den danske hpx, at man naturligt og så direkte som muligt kan gå videre på en erhvervsuddannelse bagefter. Det vil være naturligt at inkludere elementer fra det nuværende grundforløb 1 på hpx’en. Eventuelt med nogle af de mere generelle fag, der i dag er en del af grundforløb 2

Derudover savner man i Norge muligheden for, at afklarede unge der ved, hvilket fag de vil uddanne sig inden for, ikke skal ”tvinges” igennem to år på skolebænken i det praktiske gymnasie.

I teorien har man i Norge, ligesom i Danmark, muligheden for at gå i mesterlære, hvor størstedelen af ens uddannelse foregår i virkeligheden ude i en virksomhed. I praksis bliver mesterlæreordningen dog næsten ikke brugt, og det betyder, at man i høj grad mister de unge, der er allermest praksisnære. Den samme fejl risikerer vi at begå i Danmark, hvis ikke vi holder hårdt fast i, at man kan starte på en erhvervsuddannelse direkte uden om hpx’en.

Det er i forlængelse heraf et udbredt problem i Norge, at selv det praktiske gymnasium er for akademisk til de elever, der ikke trives med akademisk pælesidning. Hvis den nye ungdomsuddannelse bliver for praktisk, så vil det være svært at sælge uddannelsen som en vej til videre studier. Hvis uddannelsen omvendt bliver for teoretisk, så er spørgsmålet, hvad vi overhovedet skal med den, og hvordan den differentierer sig fra den nuværende HF.

 
Når fire ud af ti unge på gymnasiet mener, at undervisningen er for boglig, så vil det være noget nær en katastrofe, hvis det praktiske gymnasie, målrettet til netop den her gruppe af unge, også bliver for boglig, og når Tesfaye lægger op til, at den danske hpx kan placeres hos det almene gymnasium, så er der grund til at blive lidt bekymret.

Hvorfor det hurtigt kan blive et problem, kan man besvare ved at stille sig selv et simpelt spørgsmål.
 
Hvis du som institution ønsker at holde dine omkostninger nede. Er det så mere attraktivt at oprette nye klasser, der primært er boglige, eller omvendt oprette en ny klasse inden for produktionsfag, der gør brug af dyre materialer og værkstedsfaciliteter?

Svaret på ovenstående dilemma har på de norske sammenlagte gymnasier været, at man langt oftere opretter ekstra klasser i de mest boglige linjer på hpx’en, sammenlignet med de tungere tekniske fag, hvilket just er dem som samfundet og virksomhederne desperat sukker efter. Dette taler for at placere hpx’en på erhvervsskolerne.

Evner åbner døre

Slutteligt er den nok vigtigste lektie fra det norske system, at fleksibilitet er alfa og omega.

Det bliver nævnt igen og igen, når man taler med nordmænd, at deres svendestykke er, at ingen unge nordmænd skal være bange for at vælge forkert under deres ungdomsuddannelse.

Det bør være dine evner og ikke dit studievalg, der afgør hvor mange døre du har åbne i uddannelsessystemet.

Kasper Munk Rasmussen og Kristian Eilertsen
Hhv. branche- og uddannelseschef, SMVdanmark, og seniorrådgiver, SMB Norge

Det er dét, som sælger den norske hpx over for de unge. For du kan som elev skifte mellem det praktiske og akademiske gymnasie, og selv hvis du går den praktiske vej, så kan du stadig indhente dine kammerater i stx.

Det skyldes at hpx’en i Norge er to år lang, mens stx varer tre år. Du kan dermed tage ét års studieforberedende fag og blive klar til universitet på samme tid som dine andre venner.

Derudover har du mulighed for undervejs at skifte mellem det praktiske og akademiske gymnasie, for eksempel hvis du efter et år finder ud af, at du hellere vil gå på det akademiske gymnasie.

Her foreslår vi, at man får den mulighed, såfremt ens folkeskolekarakterer møder adgangskravet til stx og du kan bestå en årsgangsprøve der tester, om dit niveau for eksempel er højt nok i matematik eller dansk.

Helt grundlæggende bør det være dine evner og ikke dit studievalg, der afgør hvor mange døre du har åbne i uddannelsessystemet. Særligt da vi ved, at unge vælger uddannelse efter at undgå fremtidig begrænsning på deres studievalg.

Som nævnt tidligere – djævlen ligger i detaljen og det viser ovenstående dilemmaer forhåbentligt tydeligt. Ideen om det praktiske gymnasie er som en toptunet motor. Et potentiale der både kan realiseres til en formel 1 bil, eller gå i vasken, hvis man vælger at hælde det forkerte brændstof på en ellers smuk bil.