Friskolelærerne: Det er på tide, at højskolelærerne bliver lukket ind i den danske model

Men, og det er så bagsiden, mange højskolelærere brænder hurtigt ud. De bliver slidt ned af urimelige arbejdsvilkår, uklare krav og moralsk stress.

Faktisk bliver den gennemsnitlige lærer kun syv år i højskoleverdenen. Mange højskolelærere er unge, men når de stifter familie, kan de ikke længere få enderne til at mødes og stopper.

Vilkårene er så problematiske, at de kvæler drømmen. Og uden overenskomst er der ingen fagforening, som taler højskolelærernes sag og sikrer dem ordentlige vilkår.

Lange dage

Konsekvenserne kan måles på en række parametre.

Højskolelærernes løn rasler ned i sammenligningerne. Tidligere tjente de nogenlunde det samme som gymnasielærerne – i dag ligger deres gennemsnitsløn under både grund- og efterskolelærerne – der er for eksempel 30.000 kr. op til folkeskolelærernes årsløn og meget længere op til gymnasielærernes.

Der er ingen hegn om højskolelærernes arbejdstid, som der er om alle andres. 

Rikke Josiasen
Næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Arbejdstiden er for mange af lærerne planlagt helt hovedløst.

Der er lærere, som skal møde ind og spille morgensang en halv time fra 8 til 8.30 hver dag, og så ligger resten af deres undervisning og arbejdstid om eftermiddagen eller aftenen.

På alle andre områder ville den form for planlægning med delt tjeneste stride mod god arbejdsgiverskik, men da der ikke er nogen modpart eller fagforening, som kan tage kampen, bestemmer forstanderen. Og han (eller hun) har brug for, at der sidder en musiklærer klar ved klaveret klokken 8.

Helt sort ser det ud med hviletid- og fridøgnsregler. Først for nylig opdagede højskolerne at arbejdsmiljølovens regler med 11-timersregler, maksimal arbejdstid og et ugentligt fridøgn også gælder på højskoleområdet.

Indtil Frie Skolers Lærerforening tog sagen op, var de i den vildfarelse, at højskolerne måtte være fritaget fra arbejdsmiljølovens regler, fordi … ja, fordi højskolerne er så specielle og vigtige.

Nu har højskolerne erkendt, at loven også gælder for dem. Alligevel halter det stadig voldsomt med at få reglerne overholdt.

Især rådighedstjenesten volder problemer. Mange højskoler pålægger lærerne rådighedstjeneste, hvor de skal være klar ved telefonen, så de kan møde på skolen inden for en halv time om aftenen, om natten og i weekenden.

Rådighedstjenesten medregnes ikke som arbejdstid. Da nogle af lærerne har rådighedsvagt flere gange om ugen, er det praktisk talt umuligt for dem at have et almindeligt familieliv med fritid, besøg hos venner og familie eller bare gå en tur i biffen.

Der er ingen hegn om højskolelærernes arbejdstid, som der er om alle andres.

Aftaler er løsningen

Igen er det vigtigt at understrege, at nogle højskoler overholder reglerne, nogle steder er arbejdstiden planlagt fornuftigt, og som det sig hør og bør, og enkelte højskoler udvikler lærernes løn, så gabet til de andre lærergrupper mindskes.

Der findes gode højskoler – også vurderet ud fra arbejdsvilkårene. Selvfølgelig findes de. Men det rystende er, at de andre også findes – de højskoler, hvor lærerne arbejder under forhold, som man ikke vil acceptere noget andet sted på det organiserede arbejdsmarked.

De bliver nødt til at blive en del af den danske model.

Rikke Josiasen
Næstformand i Frie Skolers Lærerforening

For mig at se er der kun ét svar på udfordringerne, og det er en overenskomst. Det er også det, vi i Frie Skolers Lærerforening arbejder imod.

Men det er op ad bakke. Mange højskolefolk modarbejder tankerne om en overenskomst. De frygter, at en overenskomst med regler og rammer vil gøre det umuligt at drive højskolerne som en fri skoleform.

De frygter, at overenskomsten vil presse højskolerne ned i den samme form som alle andre, så de mister alt det specielle, det anderledes og det frie.

De tror, at overenskomsten vil koste dem friheden.

Men hvis vi skal sikre højskolernes fremtid som en fri skoleform, kræver det gode aftaler.

Det kræver, at parterne bliver enige om at værne om det helt specielle, som højskolerne er. Og det kræver, at man finder måder at tilrettelægge arbejdet på, som betyder, at lærerne kan holde til at være lærere og forbilleder.

Hvis højskolerne vil langtidssikre skoleformen, bliver de nødt til at sikre tidssvarende arbejdsvilkår for dem, der skal danne eleverne.

De bliver nødt til at blive en del af den danske model og indgå aftaler, som vi gør det i Danmark. Kun på den måde kan højskolerne på langt sigt sikre engagerede ildsjæle, som ønsker at arbejde som højskolelærere hele deres arbejdsliv.

Kun sådan sikrer vi opbakning til et helt specielt og frit skoletilbud.