I dag forarger historien om Sprogø-kvinderne. Men ifølge to historikere findes afskyen for "de uduelige" stadig i politik
Nutidens politikere tager afstand fra statens internering af unge kvinder på Sprogø, men der er mange logikker fra dengang, der går igen i nutidens social- og uddannelsespolitik, mener to forfattere bag bogen ’Pigerne på Sprogø’, som netop er udkommet.
![Fra 1923-1961 blev cirka 500 unge kvinder sejlet til Sprogø. Her blev de anbragt og isoleret, fordi de i statens øjne blev opfattet som "moralsk defekte".](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/279552/121640.jpg)
![Ida Elmdal Thagesen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5419-ida-elmdal-thagesen-2-48.jpg)
Ida Elmdal Thagesen
PodcastredaktørI dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er "ubrugelige" og "uduelige", findes stadig i socialpolitikken.
Det mener historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed, der netop har udgivet bogen 'Pigerne fra Sprogø', som handler om de cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø.
De blev opfattet som "moralsk defekte" og seksuelt afvigende, og derfor blev de isoleret og afstraffet. Mange af dem blev steriliseret.