Overblik over ny finanslov: Sådan vil bredt flertal bruge statens penge i 2024

Sundheds- og ældreområdet

• 400 millioner kroner til psykiatrien, der blandt andet skal bruges på en national psykiatrisk akuttelefon og en styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforøg. Du kan læse mere om den del af aftalen her. 
• 50 millioner kroner i 2024 og 75 millioner kroner årligt fra 2025 til regionernes akutberedskaber til eksempelvis flere akutlægebiler.
• 10 millioner kroner skal bruges på at styrke patientrådgivningen ved at oprette et privat supplement, der skal hjælpe med eksempelvis information om patienternes rettigheder. Fra 2025-2027 stiger beløbet til 20 millioner kroner om året. Patienter kan frit vælge, om de vil benytte den private patientvejledning, den regionale patientvejledning eller begge.
• 50 millioner kroner lægges i 2024 oveni den reserve på 100 millioner kroner om året til en styrket indsats for ældre, som regeringen i sit udspil allerede havde afsat for årene 2024-2027. Pengene skal bruges på "en værdig ældrepleje", og beløbet vokser i årene efter til 170 millioner kroner, 175 millioner kroner i 2026 og 200 i 2027. Midlerne kan blandt andet gå til udbredelse af faste teams og velfærdsteknologi samt en udvidelse af Plejehjemsoversigten.
• 4 millioner kroner skal i perioden 2024 til 2027 bruges på at understøtte Demensalliancen, der er et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen. Pengene skal bruges på at indsamle og formidle viden om demens i samfundet samt "understøtte et demensvenligt samfund for borgere med demens og deres pårørende".
• 10 millioner kroner skal årligt bruges på at sikre, at flere borgere med hjerneskade kan få behov for en specialiseret indsats på Center for Hjerneskade. Midlerne afsættes som en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme.  

Børn og uddannelse

• 290 millioner kroner afsættes samlet i perioden 2024-2027 til den pulje, der skal sikre flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 50 millioner kroner skal bruges i 2024. Midlerne skal understøtte det pædagogiske personales forebyggende arbejde og tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen.
• En planlagt besparelse på 41,8 millioner kroner i 2024 på Center for Undervisningsmidler. Aftalepartierne vil afsætte midler til at understøtte udvikling og vedligehold af de fysiske undervisningsmidler, der anvendes i grundskolen.
• 31,5 millioner kroner bruges i 2024 på udkantstilskuddet til gymnasier og puljen til voksenuddannelsescentre med økonomisk udfordrede afdelinger. Beløbet vil være 111 millioner kroner over perioden 2024-2027
• 5 millioner kroner afsættes i en reserve, der skal understøtte handelsgymnasier i yderområderne.
• 26 millioner kroner ryger i en ny pulje til de gymnasiale uddannelser, der skal udvikle og styrke undervisningen i bæredygtighed. En del af pengene skal gå til at give undervisere et kompetenceløft. 

Øvrige områder

• 100 millioner kroner afsættes til puljen for landsbyfornyelse i 2024. Fra 2025-2027 vil der årligt blive afsat 80 millioner kroner til puljen, der kan anvendes til at dække udgifter til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landdistrikterne.
• Servicefradraget forhøjes med 5.000 kroner årligt fra 2024 og frem. I 2024 vil servicefradraget udgøre 11.900 kroner (2024-niveau). Forhøjelsen skal give mulighed for øget hjælp til udvalgte ydelser, såsom rengøring, børnepasning og havearbejde. 
• 82 millioner kroner bliver fordelt over en række lokale initiativer landet over i 2024. Du kan se dem samlet i tabellen nedenfor. 

Finansiering

Finansloven er fuldt finansieret. 

Partierne bag aftalen er blandt andet enige om at udmønte en række såkaldt centrale reserver, herunder en reserve til udsatte ældre.

Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, præcis hvordan alle pengene er fundet.

En del af midlerne stammer dog fra den såkaldte forhandlingsreserve. Den lød forud for forhandlingerne på 500 millioner kroner og er i sig selv ikke vokset. Finansministeriet oplyser dog, at der er fundet yderligere 400 millioner til nye initiativer. Dermed er den samlede pengepulje på godt 900 millioner kroner.

Reserven er den næstmindste pengepose siden 2015, hvor den år for år er blevet brugt til at lokke partierne uden for regeringen til forhandlingsbordet og give indrømmelser på deres krav og ønsker – uden at regeringen har været nødt til at droppe egne initiativer.