24. april 2023 kl. 16.45

Politisk redaktør: Nu har vi sort på hvidt, hvem der udgør den samarbejdsvillige opposition

Både Dansk Folkeparti og Konservative er blandt de partier, som Altingets politiske redaktør hæfter sig ved, efter at et bredt flertal i Folketinget har indgået en finanslovsaftale.

Med finanslovsaftalen viser Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti er et indflydelsesparti. "Det har det for øvrigt altid været, og det bekræfter han nu," siger politisk redaktør. — Med finanslovsaftalen viser Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti er et indflydelsesparti. "Det har det for øvrigt altid været, og det bekræfter han nu," siger politisk redaktør.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Maja Hagedorn

Redaktionschef

Arenaen for fremtidige forhandlinger på Christiansborg er nu tegnet op.

Det konstaterer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, oven på den netop indgåede finanslovsaftale for resten af 2023.

Her er det lykkedes SVM-regeringen få et bredt flertal bestående af SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med.

"Det får betydning for den kommende politiske dynamik på Christiansborg," siger Esben Schjørring.

Læs også

Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven for 2023

En del af fortællingen mangler stadig

Det er omtrent fem måneder senere end normalt, at årets finanslov er landet. Udgangspunktet var en historisk lille pose penge at forhandle om. Den er undervejs blevet noget større.

Det er imidlertid fortsat "en meget lille finanslov", understreger Esben Schjørring. Derfor mangler SVM-regeringen fortsat at bevise, at den kan facilitere de helt store samfundsreformer. 

"Spillet om, hvorvidt og hvordan SVM-regeringen kan sætte handling bag de mange store overskrifter, går først for alvor i gang de kommende måneder. Og her bliver den næste finanslov for 2024 først for alvor brandfarlig for Christiansborg."

Hvad vil du holde øje med i tiden op til næste finanslovsudspil?

"Jamen, jeg holder øje med, hvornår og hvordan det politiske arbejde med udspil, forhandlinger og aftaler kommer i gang for alvor. Det er en ny situation for alle på Borgen, at vi har en flertalsregering, hvor S og V er gået sammen. Det nye er, at regeringen ikke skal hente mandater, men legitimitet fra oppositionen. Og det bytteforhold – prisen for det – det skal alle lige vænne sig til. Finansloven er første skridt i den afklaring," lyder svaret.

Overblik

Her er hovedpunkterne i finansloven for 2023

Klima og miljø

15,5 millioner kroner i 2024 skal afsættes til en videreført styrkelse af Klimarådet.
10 millioner kroner skal bruges til et eller flere demonstrationsprojekter for oprensning af PFAS-forureninger.
3,5 millioner kroner i 2023 og fem millioner kroner i 2024. De penge skal gå til en videnstaskforce, der skal opsamle viden om PFAS.
2 millioner kroner skal gå til at kigge på havets natur i forbindelse med udbygningen af havvind.

Trivsel, psykiatri og uddannelse

40 millioner kroner. De penge skal gå til en fremrykning af her-og-nu pakken til den regionale psykiatri.
8 millioner kroner skal gå til en en fremrykning af pårørendeindsats for personer, der er pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
2 millioner kroner skal gå til Projekt UNIK, der arbejder med børns trivsel.
10 millioner kroner. De penge skal bruges til trivselsfremmende initiativer på de videregående uddannelser.
5 millioner kroner skal bruges på et løft af headspace, som er et rådgivningstilbud til unge med psykiske udfordringer.
0,4 millioner kroner skal gå til en udvidelse af rådgivningsordningen i Børns Vilkår, så den omfatter personer over 30 år.
4 millioner kroner skal bruges på en taskforce, der skal styrke undervisningen for højtbegavede børn.

Ældre- og socialområde

42 millioner kroner afsættes frem mod 2026 til et videnscenter, der skal kigge på, hvordan man fastholder seniorer på arbejdsmarkedet.
3 millioner kroner skal gå til udbredelse af Housing First-tilgangen, som hjælper hjemløse med at få bolig.
20,8 millioner kroner fra 2024 til 2026 og 13 millioner kroner årligt fra 2027 og frem. De penge skal gå en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, så der kommer en ligestilling af tilbud til mænd og kvinder.
2 millioner kroner går til et løft Checkpoint, som er et test-, rådgivnings- og forebyggelsestilbud til LGBT+ personer og unge mellem 15 og 29 år.
2 millioner kroner skal bruges til støtte af ungdomskrisecentret Joannahuset.
3 millioner kroner skal gå til initiativet Venner Viser Vej, der bygger bro mellem flygtninge, frivillige venner og venskabsfamilier.

Økonomi og arbejdsmarked

53 millioner kroner i 2023 til 2024 og 95 millioner kroner årligt fra 2025. De penge skal gå til, at forældre med tvillinger kan få ekstra orlov.
43 millioner kroner i perioden 2024 til 2025 og 25 millioner kroner i 2026 og frem. Pengene skal gå til at forhøje beløbsgrænsen på aktiesparekontoen, så grænsen ender på 135.000 kroner i 2026.
35 millioner kroner fra 2023 og frem skal gå til et forhøjet personfradrag for personer under 18 år.

Øvrige initiativer

4 millioner kroner i 2023 og 6 millioner kroner årligt i perioden 2024 til 2026. Pengene skal gå til at skabe gode rammer for at drive demokratiske virksomheder.
5 millioner kroner skal bruges til øge støtten til Danske Sømands- og Udlandskirker.
3 millioner kroner skal gå til at støtte Dyrenes Vagtcentral.
3,5 millioner kroner i 2023 og 1 millioner kroner årligt i perioden 2024 til 2026. De midler skal gå til at styrke indsatsen mod indbrudskriminalitet og hæleri.
3 millioner kroner i 2024 skal bruges til en kulegravning af den offentligt finansierede alkoholbehandling.
5 millioner kroner skal bruges til at styrke Team Danmarks arbejde.

Finansiering

Aftalen om finansloven for 2023 er fuldt finansieret.
Aftalepartierne er enige om at udmønte forhandlingsreserven, der er afsat til finansloven for 2023.
Finansloven får også tilført penge fra reserverne for finansloven for 2022, hvor man afsatte penge til et loft for antal elever i folkeskoleklasser samt udsat skolestart for nogle børn. Aftalerne nåede ikke at blive vedtaget inden 2023, og derfor bruger man nu de penge til finansloven for 2023.
Aftalepartierne er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter 2023-2025 og lovforslag om udgiftslofter for 2026 med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftale om finansloven for 2023.

Den samarbejdsvillige opposition

Især Venstre er glad for, at både LA og DF står bag aftalen. Det har været en prioritet for Venstre, lyder det fra den politiske redaktør.

"Nu har vi sort på hvidt, hvem der udgør den samarbejdsvillige opposition," siger han.

Spillet om, hvorvidt og hvordan SVM-regeringen kan sætte handling bag de mange store overskrifter, går først for alvor i gang de kommende måneder. Og her bliver den næste finanslov for 2024 først for alvor brandfarlig for Christiansborg.
Esben Schjørring
Politisk redaktør

Samtidig er det parlamentariske arbejde for alvor kommet i gang med finanslovsaftalen. Og det havde regeringen "akut brug for", siger Esben Schjørring.

Men det er ikke kun regeringspartierne, der har grund til at være glade. For med finanslovsaftalen viser Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti er et indflydelsesparti.

"Det har det for øvrigt altid været, og det bekræfter han nu."

K's position er bemærkelsesværdig

Samtidig tydeliggør Inger Støjbergs fravær foran mediernes fremstrakte mikrofoner på mandagens pressemøde forskellen mellem Danmarksdemokraterne og DF over for deres fælles vælgersegment.

"Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad det vælgersegment gerne vil have – indflydelse eller protest," siger den politiske redaktør.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Konservative ikke er med i aftalen, lyder det fra Esben Schjørring.

"Det rejser spørgsmålet om, hvad partiet egentlig vil."

Politik har aldrig været vigtigere