Uddannelsesaktører: Brug de kendte metoder nu. Vi kan ikke vente til 2030 på det nye praktiske gymnasie

På htx er denne måde at tænke undervisning på nærmest en del af uddannelsens dna, i stx er den knap så udbredt, men lige så nødvendig.

Det styrker en række vigtige kompetencer, som både videreuddannelser og fremtidens arbejdsmarked efterspørger: samarbejdsevner, løsningskompetencer, vedholdenhed, projektstyring og evnen til at arbejde undersøgelsesbaseret.

Eleverne lærer ikke blot at forstå teorien, men også at omsætte den til praktiske løsninger gennem eksperimenter og iterative processer, der munder ud i konkrete prototyper.

Det er kompetencer, som ikke kun de nye epx-studenter skal tilegne sig – de er også centrale for stx- og htx-studenter allerede nu.

Slip detailstyringen

Skal undervisningsformer som engineering lykkes bredt, kræver det ændringer i læreplaner og eksamensformater.

Måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.

Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)

Detailstyringen af pensum skal mindskes for at give lærerne frihed til at tilrettelægge undervisningen, så der er plads til fordybelse og nysgerrighed.

Eksamensformerne bør også justeres, så de bedre understøtter den legende og eksperimenterende tilgang.

Der findes allerede gode og velfungerende eksempler på dette, ikke mindst i htx’ profilfag teknologi og teknikfag, men vi har brug for mere eksamen, der tilrettelægges anderledes end den traditionelle form.

Hvorfor ikke lade eleverne gå til eksamen i et projekt, de har arbejdet med gennem længere tid i undervisningen? Fremlægge resultater af et casearbejde med udgangspunkt i virkeligheden? Eller under lærers og censors tilstedeværelse arbejde i grupper om et eksperiment, som de efterfølgende eksamineres i?

Brugen af disse eksamensformer er ikke ukendt i dag, men bruges i langt mindre grad, end de kunne.

Skulle det nu være nødvendigt, tænker nogle måske i gymnasiebranchen – her går det jo godt? På gymnasierne er lærere og ledelser ligesom forældrene glade og stolte, når studentervognene med glade unge ruller ud fra parkeringspladsen.

Men måske gymnasiets umiskendelige og berettigede succes også giver anledning til en lillebitte tvivl. For måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.

Kunne gymnasielivet og elevernes oplevelse af fag blive anderledes, hvis vi greb undervisningen lidt anderledes an? Kunne der måske være noget at hente i ideen om at inddrage praksis i undervisningen mere – også i gymnasiet?

Ikke tid til at vente

Spørger man eleverne, og det gør skolerne jævnligt i evalueringer, ønsker de oftest mere tid til fordybelse, mere inddragelse af deres egne perspektiver, og de ønsker at se teori koblet til virkelighed for at forstå, hvorfor de skal lære den – samtidig med at de gerne vil have solid, faktuel viden fra deres lærer.

Måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.

Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)

En mere legende, undersøgende tilgang med krav til elevens selvstændige refleksion og med mere fokus på læreproces end på resultat kan altså muligvis medvirke til at øge motivationen.

Projekter, cases og arbejde med udspring i virkelighedsnære, lokale problemstillinger, hvor eleverne selv skal stille spørgsmål for at finde frem til brugbare svar, giver denne mulighed.

Med disse arbejdsformer er udgangspunktet elevernes egen undren. Den kommer indefra, og fokus skifter dermed væk fra det karakter- og præstationsfokus, som i disse år fylder meget hos eleverne og medfører et pres, som tynger mange.

Hele ungdomsuddannelsesdanmark bliver efter alt at dømme omkalfatret i 2030. Men vi kan ikke vente med de ændringer i undervisningsformen, som eleverne og samfundet allerede nu har brug for.

Så lad os komme i gang allerede nu med det, vi kan ændre på – mindre detailstyring i fagenes indhold og forsøg med nye eksamensformer.