Uddannelsesaktører: Brug de kendte metoder nu. Vi kan ikke vente til 2030 på det nye praktiske gymnasie
Epx’en kommer til at have fokus på mere praksisnær undervisning, men eleverne kan ikke vente til 2030. Engineering har potentialet til at øge motivationen ved at lade eleverne arbejde med virkelighedsnære problemstillinger, skriver 27 uddannelsesaktører.
Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)
formand for referencegruppen, projektleder og seniorkonsulent, Engineering i Gymnasiet90 procent skal i gymnasiet. Epx er mindre Blixen og mere værksted.
- Birgitte Vedersø, formand for referencegruppen
- Julie Lindholm, projektleder
- Anne Hansen, seniorkonsulent, Engineering
- Jette Rygaard, rektor, Vesthimmerlands Gymnasium & HF
- Søren Hindsholm, rektor, Nørresundby Gymnasium & HF
- Mette Kynemund, rektor, Virum Gymnasium
- Mette Trangbæk, rektor, Greve Gymnasium
- Jeppe Kragelund, rektor, Mulernes Legatskole
- Elsebeth Gabel Austin, rektor, Hjørring Gymnasium & HF
- Kristine Kortnum, rektor, Rødkilde Gymnasium
- Hanne Hautop, rektor, Rosborg Gymnasium & HF
- Thomas Hyldal, rektor, Gefion Gymnasium
- Thomas Kryger Andersen, rektor, Hillerød Tekniske Gymnasium, UNORD
- Mette Vedel, rektor, Nørre Gymnasium
- Emil van Es, rektor, HTX Roskilde
- Lone Mailandt-Poulsen, rektor, Aabenraa Statsskole
- Christine Lehn-Schiøler rektor, Københavns Åbne Gymnasium
- Mads Glendorf rektor, Herlev Gymnasium & HF
- Anette Hestbæk Jørgensen, rektor, Aurehøj Gymnasium
- Martin Ingemann, rektor, Egaa Gymnasium
- Mikkjal Helmsdal, rektor, Fjerritslev Gymnasium
- Camilla Kofod, rektor, Enghøj Gymnasium, Next
- Stefan Kristian Petersen, rektor, HC Ørsted Gymnasiet Ballerup
- Lone Andersen, rektor, Midtbyens Gymnasium, Mercantec
- Brian Juul rektor, Slotshavens Gymnasium
- Torben Poulsen rektor, Aalborghus Gymnasium & HF
- Rikke Palmgren, uddannelsesdirektør og rektor, Aalborg Tekniske Gymnasium
Overskrifterne stod i kø, da regeringstoppen og de to fagministre for undervisning og forskning/uddannelse inviterede til topmøde, hvor det danske ungdomsuddannelseslandskab var på dagsordenen.
Den nye uddannelse epx kommer til at have fokus på mere praksisnær undervisning, men de elever, der i dag mangler en kobling mellem teori og praksis, kan ikke vente til 2030 på en reform.
En oplagt løsning er at integrere engineering som undervisningsmetode i det eksisterende gymnasium allerede nu. Engineering-didaktikken kan hjælpe gymnasierne med at flytte fokus fra at finde de rigtige svar til i stedet at styrke elevernes læreproces og deres evne til at stille gode spørgsmål.
En anden tilgang
Engineering er udviklet til de naturvidenskabelige fag og med henblik på at skabe større lyst til naturvidenskab og tekniske/ingeniørvidenskabelige uddannelser.
Arbejdsformen er en problembaseret designproces, og løsningsforslaget skal resultere i en konkret prototype.
Skal undervisningsformer som engineering lykkes bredt, kræver det ændringer i læreplaner og eksamensformater.
Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)
Erfaringerne fra folkeskolen med engineering-didaktik er gode, og nylige resultater fra engineering-forsøg i gymnasiet er mindst lige så positive.
Mere end 80 procent af lærerne mener, at eleverne bliver bedre til at bruge naturvidenskabelige metoder, og at engineering understøtter centralt fagligt indhold, og 90 til 95 procent af lærerne mener, at eleverne gennem engineering bedre forstår, hvordan naturvidenskabelig viden kan bruges på virkelighedsnære problemstillinger, og at eleverne med metoden får stimuleret deres kreativitet og innovationsevne.
Som didaktisk princip kan engineering-tænkningen også anvendes i andre fag, hvis blot man er klar til at sætte elevernes nysgerrighed først.
Hvis ændrede arbejdsformer som engineering skal kunne lykkes i større skala, kræver det ændringer og politisk mod.
Man skal fra politisk hold turde slippe behovet for detailstyring af læreplaner og sætte lærerne fri til at tilrettelægge stoffet, så der er plads til den fordybelse, som en problembaseret og nysgerrigheds-styret tilgang til læring kræver.
Engineering som nøglerolle
Den hurtige udvikling inden for kunstig intelligens, særligt generative værktøjer som ChatGPT, udfordrer traditionelle undervisningsmetoder.
Når AI nemt kan generere svar på komplekse spørgsmål, bliver det afgørende at ændre fokus i undervisningen. Det handler ikke længere alene om at kunne reproducere korrekt viden, men om at kunne forstå og navigere i læreprocesser, hvor spørgsmål og undren er centrale.
Her spiller engineering en nøglerolle ved at lade eleverne arbejde problembaseret og eksperimentere med løsninger. Denne tilgang gør dem i stand til selvstændigt at stille spørgsmål og kritisk vurdere de resultater, de når frem til.
Engineering er en undervisningsform, der kombinerer teori og praksis ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger.
På htx er denne måde at tænke undervisning på nærmest en del af uddannelsens dna, i stx er den knap så udbredt, men lige så nødvendig.
Det styrker en række vigtige kompetencer, som både videreuddannelser og fremtidens arbejdsmarked efterspørger: samarbejdsevner, løsningskompetencer, vedholdenhed, projektstyring og evnen til at arbejde undersøgelsesbaseret.
Eleverne lærer ikke blot at forstå teorien, men også at omsætte den til praktiske løsninger gennem eksperimenter og iterative processer, der munder ud i konkrete prototyper.
Det er kompetencer, som ikke kun de nye epx-studenter skal tilegne sig – de er også centrale for stx- og htx-studenter allerede nu.
Slip detailstyringen
Skal undervisningsformer som engineering lykkes bredt, kræver det ændringer i læreplaner og eksamensformater.
Måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.
Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)
Detailstyringen af pensum skal mindskes for at give lærerne frihed til at tilrettelægge undervisningen, så der er plads til fordybelse og nysgerrighed.
Eksamensformerne bør også justeres, så de bedre understøtter den legende og eksperimenterende tilgang.
Der findes allerede gode og velfungerende eksempler på dette, ikke mindst i htx’ profilfag teknologi og teknikfag, men vi har brug for mere eksamen, der tilrettelægges anderledes end den traditionelle form.
Hvorfor ikke lade eleverne gå til eksamen i et projekt, de har arbejdet med gennem længere tid i undervisningen? Fremlægge resultater af et casearbejde med udgangspunkt i virkeligheden? Eller under lærers og censors tilstedeværelse arbejde i grupper om et eksperiment, som de efterfølgende eksamineres i?
Brugen af disse eksamensformer er ikke ukendt i dag, men bruges i langt mindre grad, end de kunne.
Skulle det nu være nødvendigt, tænker nogle måske i gymnasiebranchen – her går det jo godt? På gymnasierne er lærere og ledelser ligesom forældrene glade og stolte, når studentervognene med glade unge ruller ud fra parkeringspladsen.
Men måske gymnasiets umiskendelige og berettigede succes også giver anledning til en lillebitte tvivl. For måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.
Kunne gymnasielivet og elevernes oplevelse af fag blive anderledes, hvis vi greb undervisningen lidt anderledes an? Kunne der måske være noget at hente i ideen om at inddrage praksis i undervisningen mere – også i gymnasiet?
Ikke tid til at vente
Spørger man eleverne, og det gør skolerne jævnligt i evalueringer, ønsker de oftest mere tid til fordybelse, mere inddragelse af deres egne perspektiver, og de ønsker at se teori koblet til virkelighed for at forstå, hvorfor de skal lære den – samtidig med at de gerne vil have solid, faktuel viden fra deres lærer.
Måske er det på tide at arbejde anderledes med at øge elevernes motivation.
Birgitte Vedersø, Julie Lindholm m.fl. (se afsendere i boks)
En mere legende, undersøgende tilgang med krav til elevens selvstændige refleksion og med mere fokus på læreproces end på resultat kan altså muligvis medvirke til at øge motivationen.
Projekter, cases og arbejde med udspring i virkelighedsnære, lokale problemstillinger, hvor eleverne selv skal stille spørgsmål for at finde frem til brugbare svar, giver denne mulighed.
Med disse arbejdsformer er udgangspunktet elevernes egen undren. Den kommer indefra, og fokus skifter dermed væk fra det karakter- og præstationsfokus, som i disse år fylder meget hos eleverne og medfører et pres, som tynger mange.
Hele ungdomsuddannelsesdanmark bliver efter alt at dømme omkalfatret i 2030. Men vi kan ikke vente med de ændringer i undervisningsformen, som eleverne og samfundet allerede nu har brug for.
Så lad os komme i gang allerede nu med det, vi kan ændre på – mindre detailstyring i fagenes indhold og forsøg med nye eksamensformer.