Fire uddannelsesledere: Teknologiforståelse bør være obligatorisk på skoleskemaet

Mere end nogensinde skal vi tage vores børns brug af digitale teknologier alvorligt. Derfor bør teknologiforståelse være et selvstændigt, obligatorisk fag og ikke blot et valgfag, som regeringen foreslår, skriver fire uddannelsesledere.

Hvis folkeskoleeleverne ikke møder et selvstændigt, obligatorisk fag, så risikerer vi elever, der mest lærer at slukke, men ikke grundlæggende mestrer egen relation til digital teknologi, skriver fire uddannelsesledere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I årtier er teknologien hvirvlet ind i vores samfund. I vidt omfang på godt. Den har bundet verden sammen, givet os adgang til ny viden og sat os i stand til at komme til orde – selv søvnigt på kanten af vores sofa.

Men samtidig hober skyggesider sig op. Danske børn og unge klistrer sig til skærmen. Her indretter de deres sociale liv 24-7 – med Instagram og TikTok til at sætte takten. Alt imens nye AI-værktøjer har gjort det umuligt at vide, om en tekst, stemme eller video er ægte eller dybt manipuleret.

Mere end nogensinde skal vi tage vores børns brug af digitale teknologier bekymrende alvorligt. Det gælder deres læring og trivsel, men også deres jobmuligheder inden for alle fagområder – fra byggebranchen og transportsektoren til sundheds- og plejesektoren. Snart kommer ingen til at få et job uden at kunne navigere i det viltre digitale landskab.

Det er afgørende, at vi i vores fokus på omfanget af børns skærmbrug skelner mellem digitalt tidsfordriv, digitalt understøttet læring og digital teknologiforståelse.
Andreas de Neergaard, Jakob Harder, Morten Misfeldt & Ole Sejer Iversen

Derfor står vi samme sted som regeringen, der vil gøre op med den naive teknologibegejstring og styrke den digitale dannelse hos folkeskoleelever – jævnfør den nye digitaliseringsstrategi og skoleudspillet i oktober, hvor regeringen foreslog et valgfag i teknologiforståelse.

Men med forslaget om et valgfag overser regeringen, at hvis folkeskoleeleverne ikke møder et selvstændigt, obligatorisk fag, så risikerer vi elever, der mest lærer at slukke, men ikke grundlæggende mestrer egen relation til digital teknologi.

Børns fremtidige skærmbrug

Digitaliseringens muligheder og begrænsninger er så gennemgribende for samfundet såvel som den enkelte, at vi skal have alle børn med.

Det kræver et obligatorisk fag, der for eksempel på mellemtrinnet etablerer et solidt fundament for at agere skabende og reflekteret med teknologi samt forstå den indflydelse, som teknologi har på vores samfund og på os som individer.

Et sådant obligatorisk fag kunne så følges op af et valgfag i udskolingen, som foreslået i skoleudspillet. Ligesom det samtidig også vil kunne integreres i eksisterende fag som samfundsfag, dansk, fysik/kemi og matematik, hvor det vil muliggøre langt mere kvalificeret arbejde med teknologi, programmering og digitalisering.

Læs også

Tesfaye svarer igen: Teknologiforståelse bliver obligatorisk for alle

Debat

Vi er enige med regeringen i, at vi skal tage skærmbrug alvorligt. Også selvom vi ikke har forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at skærme er gift for børn.

Et nyt stort studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour har gennemgået 102 metaanalyser af børn og unges skærmforbrug – dækkende over i alt 2.451 studier med over 1,9 millioner deltagere op til 18 år. Hovedkonklusionen er, at skærm både kan være godt og skidt for børn, men at effekterne, uanset om de er gode eller dårlige, er små.

Derfor er det afgørende, at vi i vores fokus på omfanget af børns skærmbrug skelner mellem digitalt tidsfordriv, digitalt understøttet læring og digital teknologiforståelse.

Det første vil vi gerne have ud af klasselokalerne. Ingen tvivl om det.

Det midterste skal vi bruge, når det er relevant og effektivt, men ikke altid som erstatning for bog og blyant.

Og det sidste skal være obligatorisk for alle børn – som grundlaget for at sikre ligeværd og demokrati – også når det gælder det digitale.

Vi kan ikke vente på en ny generation af lærere. I stedet kræver det efteruddannelse og opkvalificering – i stor skala.
Andreas de Neergaard, Jakob Harder, Morten Misfeldt & Ole Sejer Iversen

Af samme grund har Danmark i december åbnet et videnscenter for digital teknologiforståelse, hvis fornemmeste opgave er digital myndiggørelse af de næste generationer. Altså at ruste vores børn til at forstå, konstruere og anvende digitale teknologier.

Først skal centret bygge fundamentet for det nye fag. Og dernæst skal det udmøntes i undervisningsmaterialer til lærere og læreruddannere samt nye formater for, hvordan det kan omsættes i praksis.

Imens står udfordringerne i kø. Der mangler både lærere og læreruddannere til at løfte undervisningen. Men vi kan ikke vente på en ny generation af lærere. I stedet kræver det efteruddannelse og opkvalificering – i stor skala. Her står vi på universitetet og professionsuddannelserne klar til at hjælpe, så lærere føler sig trygge og fagligt klædt på.

Centret er på en mission, som måske er en af de vigtigste for fremtidens demokrati og arbejdsmarked – og vores børns trivsel og læring.

Politik har aldrig været vigtigere