Analytiker: Valg i Georgien og Moldova kan afgøre, om EU's bolværk mod Rusland skal bestå

Det nuværende regeringsparti, Georgisk Drøm (GD), har haft magten i landet siden 2012. Officielt har partiet altid været fortaler for Georgiens optagelse i EU og Nato.

Imidlertid har særligt Ruslands invasion af Ukraine ændret kalkulen. Siden februar 2022 har GD ført en eftergivenhedspolitik over for Rusland og nærmet sig Kina, samtidig med at de har indført kontroversielle love, der er på kollisionskurs med EU og Nato. 

Kritikere frygter særligt, at den såkaldte "fremmedagentlov", som tilsiger, at organisationer, der modtagere mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal lade sig registrere som "fremmedagenter", hvilket vil blive brugt som et autoritært værktøj til at stække civilsamfundet.

Særligt er der risiko for, at loven bruges til at begrænse frivillige valgobservatørers arbejde med at monitorere valget. Foruden fremmedagentloven har regeringspartiets ændringer til Georgiens valglov sat spørgsmålstegn ved den georgiske valgkomités uafhængighed. I tillæg har GD indført en anti-LGBTQ+-lov, som begrænser seksuelle minoriteters rettigheder, og svoret, at partiet vil forbyde og retsforfølge større dele af oppositionen.

Georgien svømmer i partier

Ifølge meningsmålinger spås GD til omkring 35 procent af stemmerne. Ved det seneste parlamentsvalg i 2020 fik partiet cirka 50 procent af stemmerne og har øjensynligt mistet opbakning qua deres autoritære adfærd. 

Imidlertid er GD begunstiget af, at oppositionen er opdelt i et væld af partier. I alt er 27 partier registreret til det kommende parlamentsvalg i Georgien – et land med blot 3,7 millioner indbyggere. 

Bliver GD genvalgt, vil partiet sandsynligvis udvikle forholdet til Rusland, Kina, Iran og Tyrkiet, mens de samtidig forsøger at bevare så meget støtte fra EU og Nato som muligt.

Rasmus Greffrath Damgaard Hardt
Fuldmægtig, Forsvarsakademiet

Overfloden af partier sammenholdt med valgets spærregrænse på fem procent medfører potentielt, at mange stemmer går til spilde.

Derfor har flere oppositionspartier samlet sig i politiske koalitioner.

Samarbejde mellem koalitionerne er oppositionens eneste chance for at fravriste GD regeringsmagten. Den georgiske præsident har forsøgt at forene oppositionen gennem et politisk charter, som de fleste oppositionspartier har tilstødt sig. Det er dog stadig usikkert, om oppositionen kan overkomme deres egeninteresser og personlige tvister.

Grunden til, at GD stadig står relativt stærkt i meningsmålingerne skyldes partiets evne til at levere økonomisk vækst og sænke arbejdsløsheden.

Samfundsøkonomiske spørgsmål fylder mest for georgierne, og oppositionen formår ikke at være dagsordenssættende, når det handler om økonomi, arbejdsløshed og fattigdom. I stedet handler deres kampagner overvejende om udenrigspolitikken og ønsket om integration i EU og Nato.

Dertil bugner GD's partikasse i en grad, som oppositionspartiernes ikke gør. Dels, fordi partiet modtager størstedelen af politiske donationer, og dels, fordi partiets grundlægger, Bidzina Ivanisjvili, er Georgiens rigeste mand.

Som konsekvens af GD's autoritære adfærd har flere vestlige partnere i nogen eller fuld grad trukket støtten til Georgien.

At regeringspartiet i flere måneder har beskyldt vestlige magter for at anstifte et statskup har stækket forholdet yderligere. Bliver GD genvalgt, vil partiet sandsynligvis udvikle forholdet til Rusland, Kina, Iran og Tyrkiet, mens de samtidig forsøger at bevare så meget støtte fra EU og Nato som muligt – uden at kompromittere deres regimeoverlevelse.

Forsigtig optimisme i Moldova

I Moldova ser situationen anderledes lys ud. Den siddende pro-europæiske præsident, Maia Sandu, som er stifter af regeringspartiet Parti for Handling og Solidaritet (PAS), står stærkest i meningsmålingerne forud for præsidentvalget 20 oktober.

Samtidig ønsker et flertal at stemme "ja" til EU-folkeafstemningen samme dag, hvilket betyder, at målet om EU-integration indskrives i forfatningen.

Alligevel er der ikke grund til mere end forsigtig optimisme.

Selvom Sandu står stærkest i meningsmålingerne, skyldes det primært, at de resterende partier stiller op med relativt ukendte kandidater.

For de pro-russiske partier er præsidentvalget en prøvekørsel af deres politiske kampagner forud for det vigtigere parlamentsvalg, som skal afholdes inden juli 2025. 

De pro-europæiske kræfter i Moldova er udfordret af, at Rusland forsøger at påvirke udfaldet af valgene gennem finansiering af pro-russiske partier foruden desinformationskampagner og cyberangreb.

Rusland ønsker ikke kun en pro-russisk præsident, men forsøger også at afspore Moldovas EU-folkeafstemning.

Meningsmålingerne til EU-folkeafstemningen viser, at omkring 15 procent af vælgerne enten ikke ønsker at stemme, eller ikke ved hvad de vil stemme. De åbenlyse risici ved Ruslands desinformationskampagner er således, at en betydelig andel moldovere afstår fra at stemme, hvilket kan gøre folkeafstemningen ugyldig, eller at et flertal stemmer "nej". De seneste meningsmålinger viser en stigende opbakning hertil. 

PAS forbyder pro-russiske medier

Truslen fra russiske desinformationskampagner bliver kun større af, at det moldoviske mediebillede er præget af unfair konkurrencevilkår, ustabilt finansieringsgrund og partiskhed.

I kampen for at imødegå russisk desinformation har PAS forbudt en række pro-russiske medier – men det har fremprovokeret beskyldninger om censur.

Hvorvidt Moldova kan fastholde ambitionen om EU-medlemskab afhænger af, hvem PAS går i regering med.

Rasmus Greffrath Damgaard Hardt
Fuldmægtig, Forsvarsakademiet

Regeringspartiet har også fået kritik for at have opløst afgreninger af den pro-russiske oligark Ilan Shors parti i forbindelse med sidste års lokalvalg.

Argumentet var, at Shors parti var finansieret af Rusland og forsøgte at destabilisere Moldova.

Beslutningen blev i år erklæret som forfatningsstridig af Moldovas forfatningsdomstol, hvorfor Shors nye politiske blok, bestående af flere partier, kan stille op til præsidentvalget.

Shor kan dog ikke selv stille op, da han lever i eksil i Rusland som følge af en dom for banksvindel i Moldova. Han har dog omgået PAS' metoder ved løbende at oprette nye partier, som fylder både politisk og i mediedækningen for derved at overbevise den moldoviske befolkning om, at landets pro-europæiske kurs er skadelig.

Desuden lurer den pro-russiske koalition mellem Socialisterne og Kommunisterne, som havde magten i Moldova før 2019, også i kulissen som en udfordrer til regeringsmagten.

PAS' seneste politiske adfærd koblet sammen med stigende leveomkostninger i Moldova, der skyldes arbejdet med at frigøre Moldova fra russisk energiafhængighed, har resulteret i en faldende vælgeropbakning. Selvom PAS forventeligt fastholder præsidentembedet, er det overvejende sandsynligt, at partiet er nødsaget til at indgå i en koalition efter parlamentsvalget næste år.

Hvorvidt Moldova kan fastholde ambitionen om EU-medlemskab afhænger af, hvem PAS går i regering med, og om disse partier oprigtigt ønsker EU-integration, eller blot er en del af Ruslands påvirkningskampagner.

EU og Rusland ser mod Georgien og Moldova 

Både i Georgien og Moldova er der en åbenlys risiko for, at politiske partier, der ønsker et stærkere forhold med Rusland, får magten. Det vil selvsagt få betydelige konsekvenser for EU's og Natos evne til at inddrage landene i forsvaret mod Rusland. 

Samtidig sætter det europæiske stats- og regeringschefer i et dilemma: Forbliver man engageret i Georgien og Moldova, såfremt landene vælger regeringer med hang til Rusland og Kina, eller trækker man støtten? 

Sidstnævnte strategi vil højst sandsynligt ende med at sende Georgien og Moldova endegyldigt i armene på Rusland, fordi pro-russiske partier vil gøre alt – også på autoritær vis – for at bevare magten. 

Uanset hvad, så kan valgene i de to lande have store konsekvenser for europæisk sikkerhed. Særligt fordi en magtkoncentration hos pro-russiske partier giver Rusland en fod inden for i de europæiske hovedstæder og dermed nemmere adgang til efterretningsindhentning og andre konfliktoptrappende midler.

Hvis man vil forstå, om europæisk sikkerhed står svagere eller stærkere senere i år, så er valgene i Georgien og Moldova væsentlige pejlemærker.