Brostrøm om klodens sundhedstilstand: Corona har nok slået os 10-15 år tilbage

Mens lægevidenskaben kan levere stadig bedre behandlinger, går det dårligt med at forbedre folkesundheden mange steder på kloden.

Faktisk går det direkte tilbage på vigtige områder, så som mødredødelighed, børnevaccination, bekæmpelse af malaria og tuberkulose.

Og så der kongetallet: Antallet af sunde leveår hos klodens befolkning burde stige gradvist, men krige og økonomiske kriser har sat udviklingen i stå. Corona har været en yderligere mavepuster på nogle sundhedsvæsener, mens andre lande sundhedssystemer er blevet endnu hårdere ramt af pandemiens følger. 

Det fortæller Sundhedsstyrelsens tidligere direktør, Søren Brostrøm, der er dagens gæst i Politisk Stuegang.

I otte måneder har han nu været seniorrådgiver for WHO's generaldirektør, og han har fået ansvar for at reformere WHO, så organisationen bliver mere effektiv.

I dagens udgave fortæller Søren Brostrøm om, hvordan det skal ske, og hvorfor WHO nu vil fokusere langt mere på klimaforandringerne end tidligere.

Størstedelen af interviewet handler dog om verdens sundhedstilstand blandt klodens indbyggere.

Det går nemlig rigtig dårligt med at nå FNs 17 bæredygtighedsmål i 2030. 50 af delmålene handler direkte eller indirekte om sundhed, og kun 15 procent af målene er i fremgang.

Men ikke alt står i stampe eller er i forværring. Kampen mod HIV og tobak er to succeshistorier, som politikerne kan lære af til at bekæmpe andre sundhedsproblemer i rige og fattige lande, forklarer Brostrøm.

Det taler vi også om: 

• Mener Søren Brostrøm at et sundhedsvæsen som det danske har brug for flere penge?
• Derfor har både rige og fattige lande behov for et stadig stærkere primært sundhedsvæsen. 
• Hvorfor er den stadig større middelklasse i udviklingslande en udfordring for de fattige? 
• Hvorfor arbejdet med et mindre klimaaftryk ikke bør være et djøf-hyggeprojekt på sygehusene. 
• Hvorfor klimaforandringer er kravlet op i toppen af WHO's agenda?

Det siger Søren Brostrøm blandt andet: 

Hvorfor er udviklingen i antal sunde leveår vigtig at holde øje med hos verdens befolkning?

"Antallet af sunde leveår er kongeindikatoren for, hvordan det går med folkesundheden. Både med forebyggelse og behandlingen af sygdom. Antallet af sunde leveår har stået i stampe stort set siden vi fastsatte verdensmålene i 2015. Og desværre er vi blevet slået tilbage af pandemien."

Hvad har coronakrisen betydet?

"Når vi ser på verdensplan, er der 20 millioner børn, som ikke har fået en eneste af deres vaccinationer. Vi kalder dem zero-dose kids. Deres landes sundhedsvæsener er brudt sammen. De var i knæ inden corona, og nu er de overbebyrdede, og derfor når de ikke ud til børnefamilierne."

Er det godt, når vestlige lande drømmer om at importere udenlandske sygeplejersker fra blandt andet Filippinerne?

"Jeg tror ikke, det er en bæredygtig løsning, at man stjæler sundhedsarbejdere fra lande, der trænger rigtig meget til dem. Jeg har faktisk lige været på Filippinerne. De har en kæmpe krise. Sundhedspersoner, som rejser ud af et land, er typisk de ressourcestærke, dygtige og specialiserede. Og det efterlader jo en endnu større krise i sundhedsvæsenet i landet selv."

Hvor er knasterne i en fælles pandemitraktat?

"Det gælder for alle lægemidler. Når de bliver udviklet kommercielt, hvad det jo oftest gør i et offentligt-privat samarbejde, så er der nogle store interesser i at beholde patentrettighederne. Men når man er i en krisesituation, som for eksempel under en pandemi, så er man nok nødt til at kigge kritisk på det og dele i meget højere grad. Og det er noget af det, som er de store, store knaster i pandemitraktaten."