DI: Støtten til vores østeuropæiske naboer bliver tynget af unødvendige handelsbarrierer

Langs EU's østlige grænse udspiller der sig i disse år en blodig skæbnekamp. EU og Danmark har entydigt valgt side – og heldigvis for det.

Der er i DI's optik intet farbart alternativ til at støtte vores østlige naboer både militært med investeringer og gennem en målrettet brug af udviklingsstøtte.

At gå den modsatte vej og nedskalere støtten kan let blive en meget dyr beslutning.

For vi skal være med til at skabe stærke civilsamfund, der er afgørende for, at for eksempel Ukraine lykkes med bæredygtig udvikling og bliver et demokratisk og vestligt orienteret land. Et land, som det er attraktivt at vende tilbage til for de knap seks millioner ukrainere, der er flygtet til EU.

DI er en del af Arbejdsmarkedskonsortiet, der er en strategisk partner til Udenrigsministeriet og Den Ny Demokratifond. Gennem disse programmer arbejder vi i tætte partnerskaber med de vigtigste erhvervsorganisationer i Ukraine, Moldova og Georgien om at understøtte sunde økonomier, der skaber job på ordentlige vilkår til landenes befolkninger.

Jobskabelse som modgift til affolkning

Når vi taler med vores partnere, står det helt klart, at det, de ønsker fra Danmark, er hjælp til selvhjælp.

De vil være ligeværdige partnere til – og på sigt medlemmer af – EU.

EU's østlige nabolande lider under en enorm affolkning.

Marie Gad
Underdirektør for Global Udvikling og Bæredygtighed, Dansk Industri

I deres analyse står behovet for jobskabelse helt centralt. EU's østlige nabolande lider under en enorm affolkning. Og det er ikke bare ukrainere, der forlader deres hjemland.

I det mere fredelige Moldova falder befolkningstallet støt, og Verdensbanken anslår nu, at en million moldovere er emigreret til EU, mens der kun er 2,5 millioner indbyggere tilbage i landet. Samme tendens gør sig gældende i Georgien.

Hvis disse lande skal kunne holde på flere af deres borgere – og få flere til at vende hjem – kræver det ikke blot sikkerhed.

Det er afgørende, at landene er i stand til at tilbyde ordentlige job. Og de skal skabes af en stærk privat sektor, der kan afsætte på det europæiske marked. Den analyse tror jeg, der er bred enighed om.

Men desværre er vi begyndt at se tegn på, at vi i Europa i visse tilfælde modarbejder vores egne gode intentioner om at bringe de østlige nabolande tættere på.

Grøn EU-deal skaber problemer i Ukraine

Selvom EU og Danmark med den ene hånd hjælper vores naboer med betragtelig støtte, så er vi samtidig i gang med at indføre en række de facto handelsbarrierer, der gør det sværere for virksomheder i disse lande at afsætte deres produkter på EU's indre marked.

Det kommer til at koste udvikling og arbejdspladser.

Lad mig give et eksempel: Som led i EU's Green Deal er der for nylig indført en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der pålægger europæiske virksomheder at betale en pris for de indlejrede CO2-emissioner fra produktionen af cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint, som importeres fra lande uden for EU.

Overgangsfasen til det nye system er trådt i kraft, og den truer allerede nu med at skabe store problemer for eksempelvis i Ukraines vigtige metalindustri.

Blandt andet på grund af krigen er det nemlig særdeles svært for ukrainske producenter at levere verificerbare data på deres CO2-udledninger. Og derfor er ukrainske stålproducenter i overhængende fare for helt at blive skåret ud af europæiske værdikæder.

I DI støtter vi op om EU's  Green Deal og dens følgelovgivning som for eksempel den ovennævnte tilpasning til CO2-grænser og de nye regler for ESG-afrapportering.

Inden for en kort årrække vil reglerne pålægge mange virksomheder at lave en omfattende afrapportering af, hvordan de og deres leverandører påvirker miljø, mennesker og det omgivende samfund. For det er bydende nødvendigt, at vi lykkes med den grønne omstilling.

Men vi ser med bekymring på, at reglerne skaber nye handelsbarrierer for vores østlige naboer, der kæmper for at skabe flere job, og som alle har EU som afgørende samhandelspartner.

På bekostning af arbejdspladser

Vores partnere oplever i stigende grad, at europæiske købere og banker stiller krav om data om for eksempel virksomhedens klimaregnskab.

Kan virksomhederne ikke levere, risikerer de at blive fravalgt til leverandørkæden. Det koster arbejdspladser. Det er godt, at virksomheder i disse lande også skal tage ansvar for deres påvirkning af kloden. Men vi skylder at hjælpe deres virksomheder med at omstille sig.

På grund af krigen er det særdeles svært for ukrainske producenter at levere verificerbare data på deres CO2-udledninger.

Marie Gad
Underdirektør for Global Udvikling og Bæredygtighed, Dansk Industri

Her spiller udviklingsstøtten en vigtig rolle – blandt andet ved at støtte offentlig-privat dialog om grøn omstilling og konkrete tiltag, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres klimaregnskaber og reducere deres udledninger.

Det er afgørende, at vi lige nu tænker os rigtig godt om i forbindelse med lovgivning, der påvirker vores østlige naboers mulighed for at skabe lokale job.

Men vi skal også huske på, at hvis det lykkes virksomhederne i disse lande at opnå en højere standard inden for miljømæssig og social bæredygtighed, så vil det både øge kvaliteten af arbejdspladserne og bidrage til at skabe endnu flere gode job ved at øge samhandlen med for eksempel danske virksomheder.

Det vil være et stort bidrag til at skabe de stærke, demokratiske og vestligt orienterede samfund, vi alle ønsker at se.