Dansk Flygtningehjælp: Gentænk beskyttelsen af mennesker på flugt

Af Charlotte Slente
Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Ændringer i klimaet fører verden over til tørkeperioder og oversvømmelser, der gør levevilkår sværere, og i allerværste fald efterlader områder ubeboelige, driver mennesker på flugt og skaber helt nye og meget komplekse fordrivelses- og migrationsmønstre.

Sideløbende foregår der en juridisk diskussion om, hvordan disse mennesker lovgivningsmæssigt kan beskyttes: Er de eksisterende konventioner – såsom FN's Flygtningekonvention – tilstrækkelige, eller er der behov for nye folkeretlige rammer?

Flygtningekonventionen kan give bagslag
Flygtningekonventionen blev formuleret i 1951 for at sikre beskyttelse af mennesker, der på grund af race, religion, nationalitet, socialt eller politisk tilhørsforhold er forfulgte i deres hjemlande.

Den omfatter mennesker, der flygter over landegrænser for at søge beskyttelse fra krig og forfølgelse, og derfor som udgangspunkt ikke mennesker, der drives på flugt som følge af ændringer i vind og vejr.

Men bør man af denne grund genforhandle Flygtningekonventionen, så den fremover mere entydigt omfatter disse mennesker? Ikke nødvendigvis.

At mennesker på flugt på grund af klimaforandringer netop ikke er en homogen gruppe, gør derfor nuancer vigtige.  

Charlotte Slente
Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

I DRC Dansk Flygtningehjælp mener vi, at der er en risiko for, at en ”åbning” af Flygtningekonventionen blot vil formindske de rettigheder, som konventionsbeskyttede flygtninge har i dag har frem for at udvide området, hvorpå konventionen kan anvendes.

Vi risikerer, at forsøg på at opnå en ny definition af flygtningebegrebet vil gøre anvendelsesområdet smallere og dermed ikke føre til øget beskyttelse af flere grupper af mennesker.

Der må selvfølgelige ikke herske nogen tvivl om, at folk på flugt skal beskyttes.

Det må altid være vores primære fokus. Men der er forskellige årsager til, at folk flygter, og det medfører, at der er forskellige behov.

Derfor handler vores skepsis over for en eventuel åbning af Flygtningekonventionen heller ikke kun om bekymringen for en forringet beskyttelse, men også om en anerkendelse af, at mennesker på flugt fra klimarelaterede forandringer kan have andre behov end de flygtninge, som er omfattet af Flygtningekonventionen i dag.

Deres situation er både kompleks og mangfoldig og kræver muligvis andre løsninger.

Tilpassede politiske og juridiske tiltag
At mennesker på flugt på grund af klimaforandringer netop ikke er en homogen gruppe, gør derfor nuancer vigtige.

For at vi kan håndtere den kompleksitet, er der derfor brug for at identificere ”huller” i de nuværende juridiske rammer, så vi kan udvikle de rette politiske og juridiske tiltag for dem, der ikke er beskyttet af de eksisterende juridiske rammer.

Derfor kan fordrivelse som konsekvens af klimaforandringer motivere til yderligere samtænkning af national og grænseoverskridende fordrivelse og mobilitet, så alle grupper af flygtninge og fordrevne sikres rettigheder og beskyttelse.

Løsninger vil ofte kunne findes i nationale og regionale rammer