EU's udviklingskommissær: Kriserne har afsløret vores afhængighed af Rusland og Kina

Trods meldinger om gnidninger i forhandlingerne understreger hun, at det er slutresultatet, der tæller.

"Elleve sanktionspakker er indtil videre blevet vedtaget ved konsensus. Der har været mange diskussioner om detaljerne i sanktionspakkerne, men konsensus er stadig det, der dominerer det store billede. Det samlede beløb er omkring 50 milliarder euro, hvis man medregner makrofinansiel bistand, humanitær bistand og militær støtte."

Genopbygning af Ukraine

Samtidig har flere stemmer i Bruxelles sagt, at de er bekymrede for, at sammenholdet bliver vanskeligere at bevare i det kommende år.

Jutta Urpilainen er mere optimistisk og tror på, at den politiske vilje fortsat vil være stærk i de kommende måneder og år.

Fra mit perspektiv er vi også systemkonkurrenter i Afrika. Vi har vores demokratiske system, Kina har sit autoritære system

Jutta Urpilainen
Kommissær for Internationale partnerskaber, Europa-Kommissionen

”Genopbygningen af Ukraine bliver det vigtigste spørgsmål. Kommissionen foreslog for nylig i en midtvejsevaluering at oprette en ’independent facility’ for Ukraine og give tilsagn om 50 milliarder euro i finansiel bistand for 2024-2027,” siger hun og fortsætter: 

”Ifølge Verdensbankens prognoser vil der imidlertid være behov for 350 milliarder euro, og det endelige tal vil sandsynligvis blive endnu højere, afhængigt af hvornår krigen slutter."

Hvorfor ikke bare indefryse russiske aktiver og bruge dem til Ukraines genopbygning?

"Kommissionen har set på, hvordan vi kan bruge russiske aktiver under genopbygningen. Von der Leyen har sagt, at Rusland skal bidrage. Det er ikke mit område, men jeg ved, at der er politisk enighed om, at Rusland skal bidrage til genopbygningen.”

I det lange løb er forholdet til Kina mindst lige så stor en udfordring. På deres todages møde i Bruxelles i de sidste to dage af juni fortsatte EU's stats- og regeringschefer i Rådet med at forsøge at finde en fælles holdning over for Kina.

Opdatering af Kina-strategi

Kinas tætte forhold til Rusland, truslen mod Taiwan og forfølgelsen af uighurer er ikke de eneste problemer. Tyve procent af EU's import kommer fra Kina, ni procent af eksporten går dertil. Og handelsunderskuddet er fordoblet på to år.

Siden 2019 har EU haft en tipunktsstrategi over for Kina. De fleste er enige om, at den skal strammes op, men der er endnu ikke enighed om hvordan.

"Vi kapper ikke båndene til Kina, fordi de også er en vigtig partner i spørgsmålet om klimaforandringer. Men økonomisk er Kina både en konkurrent og en handelspartner. Vi repræsenterer og går ind for forskellige samfundsmodeller.”

"Fra mit perspektiv er vi også systemkonkurrenter i Afrika. Vi har vores demokratiske system, Kina har sit autoritære system," siger Jutta Urpilainen.

Kinas tilstedeværelse i Afrika har i nogen tid haft til formål at sikre naturressourcer og få landene til at afbryde alle diplomatiske forbindelser med Taiwan.

Det kinesiske regime bruger bistand som et middel til at styrke sine interesser, og de behøver ikke bekymre sig om OECD's DAC-kriterier for, hvordan bistandspenge må bruges. Det kan være svært at konkurrere med på systemniveau, men Jutta Urpilainen nærer håb om EU's position på kontinentet.

"Vi har brug for visse kritiske råstoffer (CRMA) til vores energiomstilling. Indtil videre har vi stort set importeret disse mineraler fra Kina. Nu har vi skabt nye strategiske partnerskaber i Afrika og Latinamerika.”

”Ursula von der Leyen besøgte for nylig Chile, Argentina, Brasilien og Mexico. Hun underskrev et aftalememorandum om litium og grøn brint med Chile.”

Og litium er en vigtig komponent i batterier til elbiler.

"Da jeg var i Namibia i januar, udarbejdede vi en køreplan med Namibia for kritiske råstoffer og grøn brint," siger hun.

Kinesiske virksomheder har opereret der i lang tid. Hvad kan EU tilbyde, der får dem til at vælge Europa frem for Kina?

"Vi har skabt en slags 360-graders tilgang. Så vil europæiske virksomheder ikke kun investere i for eksempel minesektoren. Vi kommer med en hel pakke: infrastruktur, vi hjælper med at forbedre forretningskulturen, styrker landets institutioner og uddanner arbejdsstyrken.”

"Så vores idé er ikke kun at udvinde og eksportere mineraler, vi hjælper dem med at udvikle værdikæder og industrialisere deres land.”

Afrikansk frustration

Som eksempel nævner hun det tyske firma Hyphen, der for nylig indgik en aftale med den namibiske stat om at udvikle produktionen af grøn brint.

"Vi vedtog Global Gateway-strategien i december 2021, og det er en del af den. Vi ønsker at få omkring 300 mia. EUR inden 2027, altså ikke kun råstoffer.”

Samtidig kan man mærke en vis frustration på det afrikanske kontinent, ifølge The Economist. Den bilaterale bistand steg globalt med 15 procent i 2022, men faldt med otte procent til Afrika, ifølge OECD. Flere spørgsmål konkurrerer om opmærksomheden.

Udviklingsbistanden har traditionelt fokuseret på fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Men flere og flere af pengene går til Ukraine – herunder 29 milliarder dollar til modtagelse af flygtninge i donorlandene. Samtidig er klimabistanden også blevet vigtigere.

Da Urpilainen taler med Altinget, er en stor samarbejdsaftale mellem EU og 79 lande i Afrika, Stillehavsregionen og Caribien, der skal danne rammerne for samarbejdet de næste 20 år og puste nyt liv i forholdet, blokeret af enkelte EU-lande efter at have været undervejs i fem år.

Det problem blev dog løst i slutningen af juli, så aftalen nu er klar til underskrivelse. Det glæder udviklingskommissæren. I en pressemeddelelse udtrykker hun sit håb om, at det vil give ny energi til samarbejdet og fremtidssikre det.

"Jeg byder det fremskridt varmt velkomment. Siden vi begyndte forhandlingerne i 2018 har verden været i konstant flux, og de geopolitiske spændinger er steget. Aftalen giver vished og kontinuitet og garanterer en lys fremtid for vores forhold til vigtige partnere rundt om på kloden," lyder det fra Urpilainen.