Formandsskifte i Danske Kirkers Råd
Viborgs biskop Henrik Stubkjær afløser Anders Gadegaard på posten som formand for Danske Kirkers Råd.
![Minna Møbjerg Stevnhoved](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4809-minna-moebjerg-stevnhoved-2-48.jpg)
Minna Møbjerg Stevnhoved
RedaktionsassistentDanske Kirkers Råd holdt årsmøde 21. maj. Her trådte Anders Gadegaard tilbage efter ni år i formandsstolen.
Han afløses af Henrik Stubkjær, der til daglig sidder som biskop i Viborg Stift. Denne post har han bestredet siden 2014, hvor han efter knap ti år forlod stillingen som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Stubkjær bydes velkommen af de øvrige medlemmer af rådets forretningsudvalg:
”Henrik Stubkjær er en stor kapacitet. Han er en utrolig erfaren organisationsmand med et meget bredt netværk både herhjemme og ude i verden. Han er en mand med globalt udsyn og lokal indsigt (…). Han har sans for samarbejdet også i bredere forstand med kirker, de kirkelige organisationer og andre aktører i civilsamfundet,” lyder det således fra biskop Peter Fischer-Møller på rådet hjemmeside.