Debat

Lars Engberg-Pedersen: Danmark må skifte fokus for at bekæmpe ulighed i udviklingssamarbejdet

DEBAT: Hvis bekæmpelse af ulighed skal være en del af Danmarks udviklingsarbejde, må fokus rettes mod konkrete udfordringer i stedet for generelle temaer, der er politisk opportune, skriver Lars Engberg-Pedersen.

Danmark må skifte fokus fra generelle temaer, der er politisk opportune, til konkrete udfordringer, hvis man vil bekæmpe ulighed, skriver Lars Engberg-Pedersen.
Danmark må skifte fokus fra generelle temaer, der er politisk opportune, til konkrete udfordringer, hvis man vil bekæmpe ulighed, skriver Lars Engberg-Pedersen.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over de seneste 10 år er det internationale fokus på økonomisk og social ulighed vokset markant. Det kom klart til udtryk ved vedtagelsen i 2015 af de Verdensmål, der skal indfris i 2030. Ét af disse mål, nummer 10, handler om at reducere ulighed inden for og imellem lande.

Ligesådan er voksende ulighed ofte blevet betragtet som én af verdens største udfordringer på de årlige møder for erhvervslivets spidser og toppolitikere i Davos.

Og coronapandemien har yderligere sat fokus på emnet på grund af lockdowns og disses økonomiske konsekvenser for fattige og lavtlønnede, mens de rigestes indkomst lader til at stige fortsat.

Herhjemme har regeringen ved flere lejligheder påpeget at stor økonomisk ulighed er et problem, der bør bekæmpes. Hvad betyder det for udviklingssamarbejdet? Jeg vil pege på to ting.

Skal bekæmpelsen af ulighed være en central komponent i Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde, må det tilbage til et fokus på fattige landes konkrete udfordringer frem for på generelle temaer, der er politisk opportune. 

Lars Engberg-Pedersen
Forskningsleder, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Institutioner og rammevilkår
Der er mange forskellige former for ulighed, og der er store forskelle i ulighed mellem landene i syd. Eksempelvis vokser indkomstuligheden i nogle lande i Afrika, mens den falder i andre.

På tværs af social, økonomisk og politisk ulighed gælder det dog, at marginaliserede grupper klarer sig bedre i lande med stærke regelbaserede institutioner og gode rammevilkår for civilsamfundet og erhvervslivet.

Lov og orden og en effektiv, forudsigelig og retfærdig offentlig sektor forbedrer markant såvel levevilkår som muligheder for dem, der har mindst, mens de, der har mest, typisk klarer sig uden.

Dansk udviklingssamarbejde har tidligere gjort meget netop på denne front, men over det seneste tiår er indsatsen blevet mindre. Eksempelvis har der været et stærkt fokus på at øge dansk erhvervslivs investeringer i fattige lande i meget højere grad end på at skabe bedre rammebetingelser for den private sektor i disse lande.

Samtidig har en øget interesse for klimaindsatser og andre danske dagsordener, nedskæringer i Udenrigsministeriet og en udvidet brug af specialiserede internationale organisationer flyttet opmærksomheden væk fra den ofte komplicerede, men betydningsfulde udvikling af fattige landes institutioner.

Skal bekæmpelsen af ulighed være en central komponent i Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde, må det tilbage til et fokus på fattige landes konkrete udfordringer frem for på generelle temaer, der er politisk opportune. Afgørende er institutioner og rammevilkår for såvel den generelle udvikling som for bekæmpelse af ulighed.

Fattige landes internationale muligheder
Ulighed mellem landene er også en stor udfordring. Her kan Danmark gøre en stor og relativt omkostningsfri indsats ved at give politisk støtte til initiativer, der forbedrer fattige landes muligheder og indflydelse.

For det første er bedre handelsbetingelser for fattige lande afgørende for deres langsigtede muligheder for at indhente de rige. Danmark kunne fremme denne dagsorden inden for EU, Verdenshandelsorganisationen og i andre fora.

For det andet kunne Danmark støtte fattige landes indflydelse i Verdensbanken, Valutafonden og andre internationale organisationer. I øjeblikket er det internationale system fortsat baseret på magtfordelingen efter 2. verdenskrig.

Læs også

For det tredje kunne Danmark lægge politisk vægt bag en mere retfærdig international beskatning, således at kapital ikke kan gemmes væk i skattely og værditilvækst beskattes dér, hvor den finder sted.

Danmark har kun lidt at miste og meget at vinde, hvis uligheden imellem verdens lande mindskes. Det kan skabe nye markeder, nye alliancepartnere og større stabilitet – alt sammen forudsætninger for velfærden i Danmark på lang sigt.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024